2011

 

Kroatien, Montenegro, Bosnien-Herzegovina og Slovenien fra d. 4.7. - 31.7.

 

Mand. d. 4/7.

Vi var til fødselsdag hos Marie Louise om formiddagen. Grethe og Arne har boet hos os siden onsdag nat, nu tog de afsted ved 10-tiden, da Asger kom over for at sige farvel.

I går var Lisbeth og Hans Henning med en ”nødration” til os og i aftes var vi hos Bente og Kjeld til lækker lasagne – og fik en god portion med til turen.

Kørte kl. 14 efter at ha taget afsked med flere af naboerne, samt Rigmor og hendes lille Lea, der kom løbende ud for at vinke farvel, - så vi blev behørigt sendt afsted.

Var indenom hos Lars Erik for at hente en computer og sige farvel til ham også, - samt tlf. til Aulum for at sige farvel og ønske Maria tillykke med fødselsdagen.

Fik handlet lidt ved grænsen og var klar til ”rigtig” afgang kl. 15.30.

Holdt kaffepause et stykke syd for Kielerkanalen. 20.5 gr. Gråt og lidt blæsende.

Der var kun et spor åben i Elbtunnel, så det tog godt 1 time at komme gennem Hamborg, - så vi tog aftensmaden på den store rastepl. lige syd for byen. (Millionbøfrester fra ”Børnebørnstræf", spidskål og sopskysalat med Mehrudinas lækre, hjemmelavede ost på).

Kørte videre godt 20 og var i Celle kl. 21.30 – ret trætte, da det havde været et par hårde uger forinden.

Vi fandt en fin plads ved hegnet, - gik en ordentlig tur rundt i byen og i slotsparken, - sluttede af med en tur ned til havnen. G. talte 63 autocampere og 3 camp.vogne på Schützenplatz. Mild aften.

Tirsd. d. 5/7.

Har begge sovet rigtig godt (med lidt hjælp!!), men det trængte vi godt nok også til.

Mild overskyet morgen. Kørte kl. 8.10. Det gik bare fint sydpå. Solen kom frem og temp. steg til 20 gr. Stille vejr. Så en mark, hvor de så småt var i gang med at høste vinterbyg. Så de første glenter ved Fulda. Fik kaffe et par gange i løbet af formiddagen og ved frokosttid rastede vi lidt syd for Fulda - godt halvvejs.

Så første solsikkemark i blomst lidt nord for Nürnberg, samt flere vinmarker, - her høster de flere steder.

Var i Kratzmühle lidt før kl. 17 i 30 gr. og høj sol. Fik hurtig stillet op g S. E. fik sin kolde velkomstøl.

Dejlig plads, vi her har fundet – har efterhånden været her nogle gange. Gik en tur op til Pfrauendorf og rundt i den lille, hyggelige landsby. Hjem og spise Bentes lækre lasagne m. spidskål og sopskysalat til. Sad og hyggede lidt, før vi gik en dejlig tur rundt om den smukke sø. Ude på øen var der fyldt med unge mennesker, der stod i småklynger og hyggede sig. Ingen høj musik eller alkohol, - dejligt at se!

På hjemvejen så vi en bæver, der sad på græs/hømark lige ved siden af stien og nussede sig, men da S. E. ville fotografere den, sprang den i vandet. G. så den flere gange igen. SKØNT! :-)

Aftenens kortdyst vandt Gerda med 2 kort.

Onsd. d. 6/7.

Stod op kl. 7 og kørte kl. 8, så det var jo flot. Aldeles skøn morgen m. 20 gr.

Her er rigtig mange solceller både på hustagene og bygget i massevis direkte på markerne, - Danmark er virkelig bagefter på det felt.

Vi kørte gennem det smukke ”Hopfenland” (humleland), der ikke har sit navn uden grund.

Da vi nærmede os den østrigske grænse, kunne vi glæde os over at vejret var utrolig klart, de fleste gange,

vi er kommet her, har de smukke tinder været indhyllet i skyer, men nu kunne vi se langt omkring. Her er fantastisk smukt med de skønne bjerge, små landsbyer, høje, slanke kirkespir og blomster alle vegne.

Spiste frokost i Østrig kl. 11.30 i 26 gr.

Det gik fortsat bare fint sydpå med forbavsende lidt trafik og gode veje – ingen kø ved tunnellerne, så vi kunne tage vores eftermiddagskaffe mellem Tauern – og Katchbergtunnellerne. Passerede den slovenske grænse inde midt i Karawankentunnellen allerede kl. 15 i 32 gr. Det var den 20. tunnel, vi kørte gennem i dag. Hvor er her SMUKT i Slovenien.

Var fremme ved camp.pl. i Radovljica kl. 15, så det er simpelthen gået fantastisk i dag.

Det var en dejlig, meget ren plads med et meget stort svømmebassin og gratis internetadgang, men her er ikke mange. Fik hurtigt stillet op, hvorefter vi tog en dejlig lang kaffepause – helt uden stress og jag.

Kørte hen i en meget stor Spar og handlede lidt drikkevarer – det kan vi nok bruge i denne varme. Gerda tog en svømmetur da vi kom hjem.

Grillede pølser til aftensmad – med nye kartofler og salat.

Bagefter skrev G. et par kort, som hun gik op i byen med. Vi tog aftenens kortdyst, som S. E. vandt stort med 16 kort.

Torsd. d. 7/7.

Sov dejligt længe – og brugte en del af formiddagen til at slappe af oven på dette!!!

Ved morgenmaden fik vi besøg af en musvitunge, der kom og spiste krummer på bordet og satte sig på ryglænet af G.s stol, mens hun sad i den. Vi havde også en spætmejse rendende op og ned i træet ganske tæt på. Vi undrer os meget over den enorme fuglesang, der er her – både morgen og aften. Om aftenen og natten er der også nogle underlige skræp lyde fra en fugl vi ikke har set.

S. E. har hygget med at få den gamle computer til at køre igen og det lykkedes for ham, selv om både han, Lars Erik og andre har arbejdet mange timer med den, så det fornøjede ham.

G. har svømmet temmelig længe, gættet kryds og tværs, samt skrevet ”dagbog”.

Ved 12-tiden kørte vi op i Triglav Nationalpark (Sloveniens eneste af slagsen) og så på natur – èn af alle de smukkeste i verden, men dem der er vidst mange af. Her er simpelthen bare vidunderligt.

Vi spiste på ”vores sædvanlige sted”. S. E. fik spaghetti Boulognaise og G. fik hirschgullach med knödel til. Bagefter kørte vi helt op og ned på den anden side af bjerget, - vendte og kørte tilbage igen. Og det var lige smukt begge veje! Gud har virkelig gjort sig umage den dag han skabte dette vidunderlige naturkunstværk, her er bare så smukt! S. E. har hevet noget i rattet med de utallige sving, der er – heraf 49 rigtige hårnålesving.

På hjemvejen kørte vi lidt rundt i Radovljica for at se byen, men det trak op til regn, så vi blev enige om, at køre hjem og pakke sammen – var lige indenom Spar på hjemvejen. Regnen udeblev!

Da vi havde pakket, tog G. sig igen en ordentlig svømmetur, mens S. E. var på nettet. Der blev også tid til at læse og gætte mere + og x, samt sms`s lidt med dem derhjemme. Efter et par stk. brød tog vi aftenens spil, som G. vandt med 5, så nu er hun kun 11 bagefter.

Temp. har i dag været oppe på 32.5 gr., men det føles jo ikke så varmt, som hvis det var hjemme.

 

 

Fred. d. 8/7.

Stod op lidt i 7 og var klar til afgang allerede kl. 7.40 – i 20 gr. varme og høj sol.

Der var en meget laaaang kø før Ljubljana – fandt aldrig ud af, hvad problemet var, for den opløstes bare igen. Så gik det fint sydøst på igen. Var ved Novo Mesto ca. 9.30 i 27 gr.

Motorvejen er rigtig god og trafikken glider fint. Slovenien er et dejligt, blidt og frodigt land – og så er her vidunderligt smukt.

Var i Kroatien 10.40. Har kørt med mindre, meget – meget snoede og bumlede veje fra Novo Mesto til Netretic, lidt vest for Karlovac, men skar på den måde et ordentligt hjørne af. Fortsatte med en mindre og svinget, men noget bedre vej vestpå langs den Slovenske grænse til Bosanei, hvor vi kom på motorvejen igen. Nu gik det strygende sydpå, men ikke ret længe, så fik vi os en rigtig, rigtig grim forskrækkelse, for Forden satte pludselig ud og mistede al sin trækkraft. Vi tænkte begge to: Kroatien – fredag – 2009 – turbo – 6000

”sorte” kroner – PUHA!!!!! Vi prøvede heldigvis at ringe hjem til værkstedet i Agerskov, før vi brugte SOS-kortet, - og der var de næsten helt sikre på, at det var et sikkerhedsrelæ, der var slået fra, fordi trykket i turboen var blevet for højt og det var måske ikke så sært, for vi havde kørt med op til 15% stigning i modvind og med fuld aircon på. Vi tog frokosten og var MEGET spændte på at få startet igen. Og TAK – den kørte fint igen!

Vi så snart Kroatiens ejendommelige røde jord og klipper. Kørte nu på en rigtig god vej med mange tuneller, så det gik fint. Vi har set fantastisk meget smukt i dag. Lange strækninger, hvor der var øde og goldt, med høje bjerge i baggrunden, - så var der blå, blå søer og fjorde – og her syd for Zadar er der en hel del små nybyggede landsbyer, - hovedsageligt lyse huse med røde tage. Længere nordpå var der stadig en del forladte, faldefærdige huse og små landsbyer, samt en del ruiner.

Ankom Camp Adria lidt før kl. 17. Fik heldigvis en plads i lidt skygge, det er der nemlig ikke meget af her og med 36 gr. kunne vi godt ha det behov. Campingfatter var her stadig med sit: ”No problema – no problema” - hyggeligt! Fik noget koldt at drikke, før vi stillede op, - så tog G. sig en dukkert i havet, mens S. E. tog sig en under bruseren. G. fik ordnet alle fryse-varerne, der nu var meget optøede. Havde taget 3 ubagte pizzaer med, da hun mente ovnen var en kombi, men der var kun micro, så de blev stegt på en pande og lagt oven på hinanden, - så S. E. var sikker på, det var en pizzalagkage, men den kunne spises – sådan da! Efter sen aftensmad, sad vi og hyggede os i den dejlige, lune aften. Spillede en omgang, som S. E. vandt med 5, - så nu er han 19 foran. (Lise hvad med lidt solidaritet?) G. tog sig en skøn dukkert i Adriaterhavet i måneskin – helt alene, bagefter sad vi og så over mod Split, hvor lysene funklede som ædelstene – bare så vidunderligt! Dejlig lun og stille aften. Gik ret tidligt i seng, efter at ha været på mygge og fluejagt i vognen.

Lørd. d. 9/7.

Fluerne fik vi has på, men de bittesmå myg stak i en uendelighed, så kl. 4 forlod S. E. menageriet og gik ud i bilen og lagde sig og overlod G. til ”skæbnen”. Hun gik snart bersærk og kvadrede den ene myg efter den anden, så loft, vægge og sengegavl var fyldt med døde myg og blod (vores!)

S. E. mente, han burde rejse sig meget langsomt efter morgenmaden, da han var sikker på, han led alvorligt af blodmangel. G. fik en vidunderlig morgendukkert – sært at ingen andre bader morgen og aften, da er det da allerdejligst. Hun tog sig mange badeture i løbet af dagen – og nød det hver gang. Stranden, der hører til camp.pl. er ikke ret besøgt, så det er dejligt. Ellers har vi i den grad slappet af i dag. Var et lille smut henne i den nye Lidl, som er bygget efter vi var her sidst (2009), samt inde hos Ford, for at se, om de kunne sætte et nyt batteri i Fordnøglen, men måtte vente til mandag. Så gik vi en dejlig, varm tur i 2 af de små turistbyer, der ligger her lige ved siden af, men kunne desværre ikke komme ind i nogen af kirkerne, så vi nøjedes med at kigge og fotografere. Ellers har vi stort set bare slappet af og nydt livet, samt jaget fluer væk i dag! G. talte 55 myggestik på sit ene ben, fra knæet og ned – og hun har slet ikke kradset i dem (utroligt)!!!!!

Efter aftensmad (opvarmet mill.bøf m. meget lækker flutes og salat til) kørte vi en lille tur ind til Trogir, hvor vi slentrede rundt en tid og så på smukke bygninger og meget forskellige mennesker. Det er en fantastisk smuk by og folk, der vandrer rundt derinde, er klædt i alt muligt forskelligt, fra ganske alm. tøj, som vores, til de mest fantastiske rober og sko så høje, at man må undre sig. Der ligger en del enorme luksuslinere ved kajen derinde.

Vel hjemme igen tog vi et spil, som G. vandt, så nu er S. E. kun 10 foran.

Sønd. d. 10/7.

Af skade bliver man klog, - så vi har købt insektgift og forskelligt til at sprøjte og smøre med, - så vi lukkede ned for vognen i aftes, inden vi kørte og gav den en ordentlig omgang gift, - vi har ikke bøvlet med myg og fluer i nat, - kun varme. Og så en dum køter, der gøede som en vild fra før kl. 6 og mere end 1 time frem.

Efter morgenmad kørte vi til Klis og var oppe på en af Kroatiens største borgruiner – ret imponerende! Bagefter kørte vi ned i Split – og efter noget besvær, fandt vi den gamle bydel, hvor vi dappede rundt og kiggede, og var inde i et par kirker. Den første var lille og fredelig, og vi sad en tid og nød stilheden – flere sad eller lå på knæ og bad. Den næste var et gedemarked, hvor det vrimlede med handlende og højtsnakkende mennesker, - slet ingen respekt for rummets betydning.

Kørte hjem og tog sen frokost. Bagefter slappede vi af og badede på hver sin måde en del gange.

36,5 grader i skyggen. Efter sen aftensmad (kylling, kartofler, gulerødder og salat), pakkede vi så meget ned, som vi kunne, så vi kunne komme hurtigt afsted mandag morgen. Sad en rum tid nede ved vandet og hyggede. Aftenens spil vandt G. med 5, så nu er S. E. kun 5 foran.

 

Tilbage til toppen - klik her

 

 

Mand. d. 11/7.

Stod ret tidligt op og var klar til at køre hen på Fordværkstedet lidt over 8, - G. nåede dog sin skønne morgendukkert først. Vi skulle ha sat en ny pære i bilens ene forlygte, samt skiftet batteri i nøglen. Det med nøglen viste sig nu at være en anden defekt, så vi må klare os med at låse op og i på gammeldags maner til vi kommer hjem. Ford skulle ha 40 euro for pæreskift. Så gik det sydpå i et yderst langsomt tempo. Kl. 12 havde vi kun kørt 143 km., men det var til gengæld 143 fantastisk smukke km. Høje bjerge omkransede hver eneste lille bugt, vi snoede os ind og ud af. Vandet var fantastisk i blå og grønne nuancer, - men vejen var til gengæld decideret BUMLET!

Tog et par kaffepauser bl.a. ved nogle meget, meget skønne søer.

Ved Plöce kom vi ind i det ejendommelige område med smalle og brede kanaler, der gennemskar landet. Små og større både lå mange steder – og der var en frodighed uden mage. Mange, mange steder langs vejen solgte de frugt og grønt. Nede i ”sumpen” lå der små huse, samt en jernbanelinje.

Vi spiste frokost i det lille stump Bosnien, vi kørte igennem (i alt 10 km.) i 38 gr. VARMT!!! :-)

Vi besluttede at finde en campingplads nede omkring Dubrovnik, da vejen og trafikken gør, at det tar meget lang tid at køre, - så kan vi køre ud derfra uden vognen.

Fandt en plads ved Kupari kl. godt 14, som kunne bruges. Her er internetadgang og bademuligheder ca. 10 min. gang herfra, så det prøver vi. Sad og slappede af i varmen, før vi stillede op. Derefter gik S. E. til bruseren, mens G. gik ned til stranden. Vandet var godt nok at svømme i, men ikke så rent som i Kastela, - til gengæld rigtig mange flere mennesker! Nede ved stranden ligger 5 mægtig store hoteller, et garageanlæg, hvor man også har kunnet fortøje lidt større både og et ret stort hus, der sikkert har været brugt til at sælge is osv., samt et meget stort hus, hvor der sandsynligvis har været vaskeri, køkken osv. Alt er bare sønderskudt ruin og fuldkommen ubrugeligt, - sikkert sket under krigen, nu kan det bare ligge i årevis og forfalde. Da vi om aftenen gik vi en tur til stranden sammen. S. E. for at fotografere, G. for at bade, undersøgte vi det hele lidt nærmere og nu kunne vi se, at det var blevet kraftigt beskudt ude fra vandet. Der var mange skudhuller i murene og også store granathuller. Der havde været ild og eksplosioner i alle bygningerne.

Ude i vandet lå bl.a. et fodboldmål og flød rundt. Her er noget tragisk over dette sted.

G. plukkede blomster, så hun igen havde noget til vaserne, hun fandt en del blomster ved de sønderskudte hoteller, bl.a. nogle orangegule ”Bente-blomster”.

Vi så et lille, meget mørkebrunt egern, med den mest usle, lille, tynde hale.

Bagefter spillede vi og S. E. vandt med 9, så nu er han 14 foran

 

Tirsd. d. 12/7.

Vågnede ved 4-tiden ved et gevaldigt brag. Det var meget pludseligt begyndt at blæse op og den store forrude i camp.vognen klappede i med et drøn, samtidig med at tørrestativet væltede. Kunne se en livlig aktivitet på pladsen, da vi var ude at kigge, - folk havde travlt med at redde deres ting ind. Stod igen op til en supervarm dag. G. tog en svømmetur, inden vi kørte mod Brgat, hvor vi drejede nordøst på til Bosnien.

Ved grænsen havde vi lidt problemer, for den bosniske tolder opdagede, at vores grønne bilforsikringskort var for gammelt. S. E. rodede febrilsk efter det nye, men fandt bare et fra 09, så det blev det ikke bedre af. Vi blev enige om at køre ”hjem” efter det nyeste, for det måtte jo ligge i camp.vogn., men da vi havde vendt, kom S. E. til at tænke på, at det måtte være i bilen, hvad det også var, så vi vendte èn gang mere – og tolderen grinede af os, da han vinkede os frem, men ind i Bosnien kom vi da! Havde ikke kørt ret langt, før vi kunne se ned over den utroligt smukke bugt og dal, hvor vi bor. Selve ”landsbyen”, vi bor i hedder Kupari. Vi kørte videre gennem det smukke bosniske landskab ad en rigtig god vej, så det var jo skønt. På strækningen mellem grænsen og den første lidt større by, vi kom til (Trebinje), var trafikken ikke overvældende, men vi undrede os rigtig meget, for der var et utal af danske biler, måske helt op til hver 5. bil vi mødte, men stort set ingen tyskere, hollændere eller andre, der ellers er mange af hernede – hvorfor mon der var så mange danskere netop der? Vi har ellers ikke mødt overvældende mange hernede og for os at se, er det ikke et typisk turistområde. Mon det kan være bosniske flygtninge på hjemmebesøg.

Vi kørte gennem et utroligt frodigt område, hvor der bl.a. var en kæmpestor vinmark.

Vi kørte videre til Montenegros grænse og kom over uden besvær – vi havde jo også fuldt styr på papirerne!!! Kørte videre til Niksic, hvor vi var inde på et hotel (Hotel Vukov Most) og spise en lækker middag (kyllingesnitzel i flødechampignonsauce, rigtig flot pyntet og med fritter og serbisk salat til, - samt 3 forskellige meget, meget lækre brød. Det ene var måske med polentamel i?)

Videre gik det ad en fantastisk smuk og ligeså fantastisk snoet vej, som var ret nyanlagt, så den var god at køre på. Ville ind med en bjergvej forbi Durmitor bjergmassivet. Der gik også en vej ind, men pludselig delte den sig i to lige smalle veje – uden nogen form for afskiltning – hvad gør man så?

Sætter sig ned i vejsiden og tager eftermiddagskaffen selvfølgelig og venter på, om der skulle komme nogen forbi. Det gjorde der også, den første nåede vi ikke at stoppe, den næste kunne ikke et pløk engelsk og G. kunne se på hans store kort over området, at den vej vi ville med, kun var farbar for jeeps, så det skulle hun ikke lige fortælle til S. E. - ikke nu i hvert fald!!! Den næste vi stoppede, viste os i den rigtige retning, men så delte vejen sig igen. Heldigvis kom der et ældre ægtepar (på vores alder!!!) og mens manden hjalp et ungt par, der også havde vejproblemer, hjalp konen os. Vi er meget optaget af den utrolige hjælpsomhed og venlighed, vi møder. Folk virker så glade.

Så kom vi ellers på bjergtur og vejen var glimrende farbar også for en Ford.

Vi kørte 40 km. ad en vej så smuk, at det er fuldkommen umuligt at beskrive. Bjerge til alle sider, med den ene dybe slugt efter den anden. Nogle steder var der vandløb, vandfald og små og større søer. Nogle steder var der øde og goldt, andre steder var der grønt og rimeligt frodigt, der boede i hvert fald mennesker det meste af vejen, hvor vi kørte. Nogle steder dyrkede de ret store mængder hø, en del steder havde de små, indhegnede køkkenhaver og alle steder var der folde til at lukke dyrene ind i om natten. Der var rigtig mange køer og får med deres hyrder, hvoraf vi kun så 2 kvindelige. Havde vi været i Norge, havde vi kaldt dette for sæter, hvad de hedder her, ved vi ikke? Mange steder var der ældgamle, opbyggede stengærder, flere steder så vi bittesmå kirker og kirkegårde. Der var også et enkelt kollektivt lignende byggeri. En anden fantastisk ting, vi var helt optaget af, var de ufatteligt mange blomster næsten alle steder. Mange af dem kender vi hjemmefra, både fra naturen og som haveblomster, men også rigtig mange, vi aldrig har set før – det var simpelthen så smukt! Det var en tur, vi ikke gerne ville ha været foruden, - godt vi fandt den rigtige vej og turde køre den!

På nettet kan vi læse, at Durmitor på grund af sin ubeskrivelige skønhed og uberørte natur i 1952 blev erklæret som nationalpark og som ”Verdens naturarv”. Floderne Tara, Susica, Draga og Komarnica løber gennem det store område og skaber dybe kløfter, - især Tara River Canyon skulle være èn af de allersmukkeste i verden og den næststørste efter Colorado River Canyon. Bakkerne har mange steder ældgamle fyrretræer, der er sorte og over 100 år gamle.

 

Da vi kom ned gennem en masse små tunneller, åbenbarede der sig endnu et fantastisk syn for os, nemlig Piviafloden, der lå og slyngede sig med sit vidunderlige blågrønne vand – rent ud sagt FANTASTISK!

Sjovt at se, hvor jorden og klipperne mange steder er røde i Kroatien, er de mange steder i Montenegro meget orangefarvede.

Hjemme og trætte og med en fantastisk dag i bagagen, gik G. ned for at ta sig en svømmetur, mens S. E. ordnede billeder

Onsd. d. 13/7.

G. var oppe og sende en sms til Rigmor og Asger i nat lidt i 4, da de skulle køre til Rumænien.

Vi stod op ved 8.30-tiden til nok en varm dag. S. E. gik på nettet for at ordne noget forskelligt arbejde på hjemmesiderne, mens G. fik vasket lidt tøj, klaret en ordentlig opvask - også fra i går, ”pyslet” lidt forskelligt, samt badet. En del af dagen, er gået med at opdatere vores blogside, så vi igen er ajourført, - vi kan se der er rigtig mange, der er inde og følge os, så vi føler jo, vi har en hvis forpligtelse til at være med.

G. kørte et smut hen til Lidl og Getro (Metro) for at handle nogle drikkevarer, - dem går der godt nok en del til af i denne varme, - til gengæld er sulten ikke stor.

Om aftenen gik vi en tur længere hen i byen og ned til en strand, hvorfra vi kunne gå med en dejlig sti ”hjem” til vores egen strand. Her blev G. fuldkommen vild efter at hoppe i vandet, så hun smed shorts`ene og tog sig en svømmetur, mens S. E. gik rundt og fotograferede de sønderskudte hoteller.

Han har fundet en avisartikel på nettet fra ”New York Times” d. 12-7-1992, hvor der står noget om hvordan befolkningen kun fik ganske, ganske kort tid til at forsvinde og kun med det tøj de stod i, før bombardementet gik løs.

Hjemme igen spillede vi og G. vandt med 7, så nu har S. E. kun 7 at ”spilde af”.

 

Torsd. d. 14/7.

Atter en varm, solfyldt morgen. S. E. var på nettet og arbejde lidt, mens G. tog sig en morgendukkert.

Midt på formiddagen kørte vi samme vej som i forgårs mod Niksic, hvor vi kørte lidt sydpå til Ostrog klosteret, der ligger meget, meget højt oppe i bjergene og simpelthen er bygget ind i en klippe. Vi parkerede et stykke nede og gik temmelig langt op ad nogle ret simple stier, men der var skygge det meste af tiden og det kunne vi godt bruge, da temp. på et tidspunkt var helt oppe og vende på ca. 40 gr. i skyggen. Så er der altså VARMT i solen! Klosteret var da en oplevelse, men vi jordbundne nordboere har det nok lidt svært med al den tilbedelse af huse, ting og sager, der

for os at se, kan minde om ragelse, men vi skal jo ikke dømme i andres tro. Vi mødte nogle mennesker deroppe, der snakkede dansk og som spurgte os, hvor vi kom fra. Han var serber og hun montenegrianer. De boede på Nordsjælland og var nede og besøge hendes familie. Hun fortalte os en del om, hvor hellig klosteret er for montenegrianerne og nogle myter om ting, der er sket på stedet. De var søde og spændende at snakke med. Da vi var næsten nede af bjerget, var vi inde og spise middagsmad kl.15. Enten har vi været meget heldige, eller også er montenegrianerne gode til at lave mad, der smager af noget, men de er heller ikke bange for at bruge fløde, smør og krydderier. I dag fik vi ”Jægergullasch” med en pragtfuld kartoffelmos og lækkert hjemmebagt brød til.

Undervejs hjem, var vi inde og se en gammel bro og fik kaffe ved de smukke, ejendomme-lige søer ved Trebinje.

Vi så en grim ulykke, hvor en bil kort før vi kom, var kørt ud over en skrænt og lå med hjulene i vejret. Lidt senere kom der en ret stor skildpadde adstadigt spadserende over vejen. Da der var ret trafikkeret, tog S. E. den og satte den ind i vejsiden. Nogle drenge, der stod et stykke derfra, grinede af os – måske er de vandt til at se omvandrende skildpadder?

Da vi kom hjem gik S. E. i gang med billederne og bruseren, mens G. tog en slapper på drømmesengen og en svømmetur i havet, der vrimler med små fisk. Forleden aften var der en, der sprang lige for næsen af hende. I aften var badefornøjelsen så som så, da de spillede afsindigt højt musik henne ved baren, - dette gav genlyd i de tomme hoteller, der kastede lyden tilbage med lidt forsinkelse, så det var rærligt at høre på.

Aftenens spil endte i G.s farvør, så nu er hun kun 1 kort bagefter

Fred. d. 15/7.

Gentagelsen fortsætter: varm, solrig morgen. G. fik sin dukkert inden vi kørte sydpå for at besøge en anden del af Montenegro. Vi ville runde Kotorbugten og en tur op i Lovcen Nationalpark. Ved grænsen var vi 2 gange uheldige at komme i den ”forkerte” kø, - den første var bare ekstremt langsom, med en betjent, der skulle undersøge pas og papirer meget grundigt, så S. E. skiftede kø inden vi kom til den montenegrianske grænse og kom over i en kø med to toldere, der nærmest ”splittede” hver eneste bil ad, bortset fra vores, så det tog TID! Men ”prøvelserne” var ikke slut, for stort set hele kysten langs bugten var bebygget og det vrimlede med mennesker på og ved vejen, så vi hverken kunne se eller lade være – og S. E.s ”stress-tærskel” blev noget overskredet!!!

Vi fik dog set Kotorbugten fra oven, da vi kørte op mod nationalparken – og heroppefra var der bare SMUKT! Vi besluttede at køre en anden vej hjem, men først kørte vi op forbi nationalparken, - men kørte ikke ind i den, da S. E. syntes, det blev for sent. Havde vejen ind forbi Kotorbugten været drøj for S. E., så blev den vej, vi tog hjemover til gengæld drøj for G.s ”smertetærskel”. 40 km. ad en bumlet, hullet, snoet vej, - det var hårdt, så vi holdt flere pauser. Vi var rigtig kommet ind i et område, hvor der nok ikke kommer turister hver dag. Små landbrug med køer, får og geder – og mange småbitte jordlodder, især med hø. Her boede altså mennesker, men ikke mange og området virkede fattigt.

Pludselig kom vi ud på en helt ny vej – og anede ikke, hvor vi var! Vi kørte ganske kort med den, men kom til at se, solen måtte være i den forkerte retning, så vi vendte og efter en del km. - og absolut ikke skyggen af et vejskilt (som de bestemt ikke rutter med hernede!!!) kom vi ud på en vej, vi kendte og så gik det i strygende fart hjemad. Det var halvsent inden vi var hjemme, så G. lavede hurtigt lidt at spise og tog sig en dukkert i halvmørket. Undervejs hjem gik hun ”grassat” og plukkede en hel kurvfuld af de dejlige ”Irene-blomster”, her er så mange af. (Irene har dem hjemme i sin udestue) S. E. gik tidligt i seng, - træt efter dagens møje. G. gættede kryds og tværs.

 

Til toppen - klik her

 

 

Lørd. d. 16/7.

Stadig lige skøn morgen. Vi pakkede sammen. G. tog sin sidste morgendukkert og vi forlod dette sted, som bestemt vandt ved nærmere bekendtskab. Rengøringsstandarden på toiletterne var absolut ikke af de bedre, - selv ikke efter kroatiske forhold, men ellers en udmærket plads til en rimelig pris.

Vi havde frygtet temmelig slem weekendtrafik, men nordpå, hvor vi skulle, var der ikke nogen problemer og mærkeligt nok, så var vejen blevet meget bedre, end den var i mandags – så vidt vi huskede!!!! – så det gik rigtig fint langs den fantastisk smukke kyst. Vi så rigtig mange kæmpestore lystyachter, især ved Dubrovnik - og et sted så vi en fantastisk stor, flot èn med 5 master.

Snart var vi ved den bosniske grænse og kom over uden problemer. Vejen her var mindst ligeså god, så allerede først på eftermiddagen, var vi fremme. Her stod campingmanden klar til at modtage os på hans lillebitte plads Camp AGANOVAC i Blagaj. (Vi havde bestilt plads hjemmefra, fordi her er internet) Han var mægtig flink og hjælpsom og kom med en hel masse brochurer, ting han havde skrevet på engelsk og billeder, han havde fotokopieret af ting vi kunne se og opleve her i omegnen, så vi fik da nogle tips, som vi ellers ikke havde mulighed, for at vide noget om.

Fik stillet op og sad og slappede lidt af med en kold øl/cola, inden S. E. gik i gang med at lægge de sidste nye billeder ind, han havde udvalgt til at komme med på bloggen. (Vi ta`r mange flere, men de bliver sorteret kraftigt fra!) G. fik skrevet lidt og var en tur nede at ”bade” i det iskolde vand. Det er kun 8 gr. ”varmt”, da det kommer væltende ud af klippen her henne i byen med 43.000 l. i sek., så badningen bliver kun til en meget hurtig dukkert – og hovedet kommer bestemt ikke under!

G. var et smut ovre på den anden side af floden, for at købe fisk. De svømmer rundt i et ”bassin” ovre ved baren, så de blev lige hevet op og fik nakken knækket og blev gjort rene, så var de klar til at komme hjem på grillen – og uhmmmm, hvor de smagte (ligner og smager som ørreder) Efter maden gik vi en tur hen i byen, hvor der er bygninger for 3 forskellige trosretninger. Minareten er genopbygget efter krigen, men den katolske og den ortodokse kirke, ligger stadig til dels i ruiner.

Vi gik videre og var inde for at se et sted, hvor en familie har boet siden det 17. århundrede, men der var lukket, så i stedet gik vi videre hen til Buna-flodens udspring – og sikke en oplevelse at se så meget vand komme ud af klippen. Lige ved udspringet ligger en ”Tekke” - et muslimsk kloster (Dervish House), der er bygget før 1520, men det var desværre under restauration, så det kunne vi heller ikke komme ind og se – det så ellers rigtig spændende ud. I klippen, hvor floden udspringer, bor en masse mursejlere eller lign. Sjovt at se dem på fluejagt og så flyve op i klippen med mad til ungerne. Hjemme igen tog vi en omgang, som S. E, vandt med 1, så nu er han 2 foran

Sønd. d. 17/7.

Nattesøvnen har haft det trangt i nat, da vi bor lige under en bro, hvor der har været livlig trafik helt til mindst kl. 3. Ikke nok med færdselen, men sådan en lørdag nat er det åbenbart nødvendigt at spille MEGET HØJT musik med åbne bilvinduer, samtidig med at man tuder i hornet, - men vi overlevede da og stod op til nok en dejlig morgen. Ovre på baren (på den anden side floden) spiller de også musik, men det blev da slukket kl. 23 og selv om der sad nogle og snakkede den halve nat, generede det os ikke synderligt.

S. E. skulle ha lavet en masse arbejde i dag, så G. besluttede at køre til Medjugore, mens han ”puklede”. Hun havde derhjemme set på nettet, at der skulle være et andet Korsbjerg, som hun kunne tænke sig at finde, - hvad hun også gjorde. Først kom hun dog med en forkert vej op, så hun måtte ned igen og finde den rigtige. Og så gik det ellers opad!!!!! Lisbeth og G. havde været på det ene Korsbjerg, da vi var hernede sammen med Irene og Poul E. i 2003.

Da opgav S. E. og Lars Erik på halvvejen, men ”pigerne” kom op – og det gjorde G. altså igen. Denne opstigning var tilfulde lige så svær som den i 2003, men stædighed belønner sig. Vel oppe skrev hun sms`er til S. E., Lars Erik og Lisbeth, men de kunne ikke sendes. Og så gik det ellers nedad igen og så hjemad til en sulten, travl mand. Medjugore er et bjerg, hvor Jomfru Maria har vist sig adskillige gange gennem en årrække med budskaber om fred og forsoning for forskellige mennesker, hvilket er bevist af erklærede ikke-troende forskere, der bare ikke kan forklare, hvad der sker – og det sted i verden, hvor næst flest mennesker valfarter til årligt.

Efter at ha spist, vasket op, ”badet” og slappet af, kørte vi til Mostar. (Most betyder bro og deraf kommer navnet på byen) Her gik vi rundt mellem et utal af andre turister og kiggede lidt på alt det tingel-tangel som kunne købes. Var også en tur på forskellige broer, bl. a. Stari Most, hvor snigskytter lå og skød forbipasserende ned med koldt blod under borgerkrigen i 1993. Sært at tænke på, mens vi gik der. Der var stadig rigtig mange huse, der bar præg af krigens rædsler. Vi var også inde i et ældgammelt tyrkisk hjem, hvor der var virkelig mange smukke ting, at se på. Da vi syntes, vi havde set nok i byen, stak vi snuden hjemad igen. Her ordnede S. E. billeder, mens G. tog en kold dukkert og ellers lavede ingenting. :-) Ved 20-tiden begyndte sulten at melde sig lidt og vi gik over floden til restaurationen, som ligger der og ikke ser ud af ret meget, men mad kan de godt nok lave – hold da op, hvor vi spiste godt for 34 KM = 17 euro + vin og øl (7 KM.) Der var 6 forskellige slags grillet kød + 6 forskellige slags grønt, der også var grillet + pommes frites, - så vi kunne absolut ikke spise op, men det smagte bare så SKØNT!!!

Hjemme vandt G. aftenens spil, så nu står vi lige

 

Mand. d. 18/7.

Om natten var vi klar til at pakke sammen og flygte straks næste morgen, for ro er her bestemt ikke.

I nat sad en flok unge og snakkede ovre på baren til kl. 2.30 og èn af de unge piger havde den mest gennemtrængende latter, som hun brugte flittigt. Og allerede før kl. 5 er der en livlig trafik på vejen/broen lige over vore hoveder, men når vi så står op til en skøn morgen, forsvinder lysten til at pakke, for så er her bare så dejligt. Ved godt 8-tiden gik vi op mod borgruinen, som er over 2000 år gammel, (Herceg Stjepan Kosaca borgen) der ligger højt over byen.

Vi havde fået en tegning med vejvisning, men brugte ikke vore øjne godt nok, for vi gik forbi den lille snoede sti, der førte det sidste stykke vej op ad bjerget. I stedet kom vi meget langt ind ad en mindre bjergvej, inden vi blev enige om, at nu var vi altså gået forkert. Men hvor heldige har man lov at være? For derinde var der et utal af forskellige vilde blomster og så så vi 2 skildpadder. Den ene var halvstor, den anden ret lille. G. kunne ikke dy sig for at ta den lille op i hånden, men den blev så forskrækket, at den tissede på hende. Det fik hun ud af det! Kunne ellers ha været sjovt, at ta et par stykker med hjem til børnebørnene, men det går nok ikke. :-) På nedturen så vi alligevel stien op til ruinen, så vi oksede derop og så den mest vidunderlige udsigt ned over dalen og byen, hvor vi bor. Da vi kom hjem, var vi både meget trætte og svedige, så S. E. brusede i sivhytten, mens G. tog sig et par kolde dukkerter, (fik endda hovedet under) og stod og snakkede lidt med det unge slovenske par, hun har snakket med flere gange. De skulle køre videre i dag og spurgte, om de måtte komme og sige farvel inden de tog afsted, hvilket de også gjorde. De havde anbefalet os en camp.plads i nærheden af, hvor de kommer fra, som vi har besluttet at prøve i stedet for den, vi havde udset os og som vi var på for nogle år siden ved Celje i Slovenien.

Om aftenen var vi igen ovre på den anden side af floden for at spise, -

dennegang bestilte vi noget mere let og betydeligt mindre mad, end i aftes, men det smagte stadig udmærket. (Grillet kyllingesnitzel med fritter) Aftenens kamp endte med, at S. E. vandt med 6 stk

 

Tirsd. d. 19/7.

Tja, så kan det altså også lykkes at sove her, - bare man er søvnig nok, men ”træerne vokser nu ikke ind i himlen”, for kl. 3.30 blev vi vækket af et infernalsk spektakel fra butiksalarmen på den anden side floden, - faldt dog nogenlunde i søvn igen til bil-larmen på broen blev for stor. Men hvad gør det, når vi så står op til sol og en frisk brise ind fra floden, så er der jo ikke noget at klage over.

S. E. havde stadig en del arbejde, der skulle gøres, så det gik hans formiddag med, mens G. var frygtelig, dejlig doven og lå på drømmesengen og læste eller kølede fødderne i floden. Sikke et liv!

Efter frokost kørte vi forbi Mostar, hvor der er en enorm blanding af nybyggeri og stadig en del byggeri, der står med skudhuller eller er næsten helt sunket i grus. Videre kørte vi op langs den fantastisk smukke Neretva-flod, der ligger med høje, vildsomme eller grønne, træbevoksede bjerge stejlt op på begge sider, hvilket giver vandet en utrolig smuk grøn farve. Kom til Jablanica-søerne og fulgte dem mange kilometer, til vi – ved at spørge lidt om hjælp hos en dame, der undrede sig en del over os – fandt en mindre vej, der fulgte søerne på den modsatte side. Søerne var næsten ligeså smukke som floden og vi måtte gang på gang udbryde: ”Nej! - se der! - eller noget andet klogt!” Stoppede et sted ved søen og spiste det halve af en lækker melon, vi havde købt.

Det meste af tiden, hvor vi kørte på den lille vej, anede vi ikke hvor vi var, men ind i mellem stod solen da på den rigtige side, så vi fortsatte fortrøstningsfuldt og kom da også på et tidspunkt tilbage til vejen over en ret høj bro, hvor nogle unge mænd vovede livet med halsbrækkende udspring. To af dem turde ikke rigtig, men da de så opdagede, de havde tilskuere på, - der oven i købet gerne ville fotografere, blev den ene straks mere vovelig og sprang i, efter at han havde vinket til os.

Tilbage ved Jablanica var vi inde og købe lammesteg fra roterende grill, som camp.manden havde anbefalet os. Der var flere restauranter tæt ved siden af hinanden. Der hvor vi handlede havde de 7 roterende lam i gang på grillen og 4 rå lam klar i ”kulissen”. Ved naboen havde de 9 lam i gang. Vi var dog slet ikke sultne, så vi fik dem til at pakke det ind til at tage med hjem.

Efter en meget, meget smuk køretur, var vi atter hjemme og skyndte os at lave lidt tomatsalat af en kæmpestor tomat G. havde købt sammen med melonen og et løg, vi fik hos ”campingfatter” i Kastela. Dette spiste vi til det lækre lam, sammen med noget meget velsmagende brød, vi havde fået smidt ned i posen oven på pakken med lammesteg. På hjemvejen var vi inde i et meget stort supermarked, hvor der var en del – ikke særligt kundemindede – ekspedienter og næsten ikke andre handlende end os. S. E. havde stadig lidt arbejde, der skulle klares, så G. tog en dukkert, vaskede op og gik i gang med at rydde op og pakke lidt sammen, før vi tog aftenens spil, som S. E. vandt med 2, så han fører nu med 8!!!!! Mon det er den sidste aften, vi kan sidde ude i shorts og soltop?

I morgen kører vi nordpå til Jajce. Vi har haft nogle rigtig dejlige dage her, men ”musikken” ovre fra baren vil vi nu ikke savne.

 

Tilbage til toppen - klik her

 

 

 

 

Onsd. d. 20/7.

Camp.pladsen her er meget lille, men ejeren er god til at få stuvet alt ind, der overhovedet kan lade sig gøre. Da vi kom hjem i går, havde vi fået nye naboer, der lå lige bag os, så de faktisk sad under vores vinduer – et par ret storsnudede belgiere, der i hvert fald ikke havde lyst til at hilse på os, selv om vi sagde pænt ”Hello” til dem – men det er selvfølgeligt også frivilligt. Da vi gik i seng kl. godt 23, begyndte de at skramle rundt med deres ting og ret højlydt diskutere, hvad de skulle lave i dag, de sad i hvert fald med en slags ”Turen går til” og kiggede i (Sådan nogen har vi stående hjemme på hylden over alle de forskellige lande, vi besøger, men så slider vi da ikke på dem her. Da de endelig var færdige til at gå i seng ved 24-tiden, havde han åbenbart en mani med sine bildøre, for 3 gange låste han dem, hvor de blinkede og blinkede lige ind i vore hoveder, hvorefter de blev låst op igen og tjekket – og låst igen!!!!! Nå efter ca. 3 kvarter gav det da ro, indtil de skulle op og tisse!!!!!

G. havde mange onde drømme i nat om, hvordan vi skulle komme op på den store vej, da pladsen ligger langt nede med en meget stejl opkørsel, men der var da heldigvis ingen problemer, da vi skulle afsted ca. 9.20. Det har været dejlige dage på et dejligt sted, der er holdt pænt rent. Da vi var færdige med at pakke og klar til afgang, begyndte det at småregne, vel det første vi har fået på turen? Lidt uden for Blagaj kan vi se over mod et højt bjerg, hvor der står et kæmpemæssigt stort; hvidt kors på toppen, det er meget imponerende. Vi kørte forbi Mostar – mod Sarajevo – med meget mørke, tunge skyer hængende over os og af og til blinkede lyn hen over himlen, det så flot ud. Før Sarajevo kom vi til et område, hvor rigtig mange huse stod med store, grimme skudhuller og mange steder så der ret affolket ud, men så kørte vi gennem en tunnel og kom ud i et frodigt landbrugsområde, hvor alt så vældig nysseligt ud. I en anden tunnel skete der et harmonikasammenstød. Vi kørte lige bag en stor lastbil, som bremsede kraftigt op, da den mødte en lige så stor modkørende lastbil, - bag denne må bilerne ha ligget alt for tæt efter hinanden, for flere af dem var baldret ind i den forankørende. Vi er ellers for længst holdt op med at sige: ”Se, der er en dansk bil”, for der er et utal af dem hernede, - sikkert næsten alle sammen bosniere på ferie, - og nogle af dem er vi slet ikke i tvivl om at de er kommet ”hjem”, for de kører næsten værre end de fastboende.

Vi har simpelthen set så ufatteligt mange minareter i dag, - og rigtig mange af dem, ser ret nyopførte ud. Der har også været kirker i området, men ikke nær så mange. Ved Travnik blev vi vist en omvej, da vejen var spærret, så vi kom op over et ret smukt pas, der heldigvis kun havde stigninger op til 8%. Var inde på en tankst. for at spørge om det virkelig var den rigtige vej, vi var på, og han tegnede og forklarede os vejen frem og sagde, at det var korrekt, at den anden var spærret, så der kom lige 15 km. ekstra på turen i dag, men selv om det på kortet var vist som en meget lille vej, var den rigtig god. Herinde i ”midten af ingenting” lå et skisportssted – og så virkede her så rent, noget der ellers ikke gør alle steder i Bosnien. Synd for hvor er det et smukt og dejligt land.

Ved 17-tiden var vi fremme ved Autocamp Plivsko jezero, Jajce 70101, efter at ha handlet nogle få ting i Jajce. Vi betalte straks, da vi er blevet enige om, at køre videre i morgen. S. E. prøvede at komme på nettet, mens G. fik gang i vaskemaskinen – og mens den kørte, gik vi en dejlig lang tur hen langs søen med de mange smukke vandfald. Til aftensmad fik vi rester af lammet fra i går med kartofler og salat til. Bagefter gik vi en tur hen til de vidunderlige små vandmøller og rundt i parken, hvor der var mange mennesker, der hyggede sig. Nogle unge var ved at sende ”lysbåde” afsted hen over vandet. Så desværre også at nogle af møllerne var brændt af, - hvor er det synd. Aftenens spil vandt G. - langt om længe, så nu er S. E. kun 2 foran. Dagens højeste temp. har været 27 gr. og den laveste 18.5 – sikke en ”kulde”

 

Torsd. d. 21/7.

S. E. vågnede først kl. 8.15. Vi har begge sovet vildt godt i nat, men havde vidst også lidt til gode. Her er så stille, at vi slet ikke fatter det – det er bare skønt! :-) Morgenens temp. lå på 20 gr. og solen skinnede, men der var skyer på himlen. Klar til afgang kl. 9.30. Jajce og omegn er et umådeligt smukt sted og camp.pladsen er virkelig værd at gæste – dejligt, rene toiletter osv. Synd her ikke kommer flere overnattende gæster, men der var dog væsentlig flere end sidst, vi var her.

Vi kørte den fantastisk smukke tur op gennem Vrbas Canyon. Vejen var ikke just af den bedste kvalitet, men det gik godt fremad, da der ikke var meget trafik. Stoppede et par gange og kiggede. Var ved den kroatiske grænse kl.12.30, men det tog over 1/2 time at komme gennem begge paskontroller, da der er alt for lidt pladskapacitet til al den trafik, der er.

G.s mobil virkede igen, da vi kom til grænsen, S. E. var ellers helt sikker på, at den var kaput, men den havde jo heller ikke virket i Montenegro, så G. tog det mere roligt.

Snart kom vi på den kroatiske motorvej og så gik det ellers strygende fremad med S. E. ved rattet og G. kunne igen ligge lidt omme bagi og slappe af, nu da vejene var jævne at køre på. Var ved Zagreb ved kaffetid. Så 5 storke på en lille mark lige ved byen. Fik eftermiddagskaffe lidt vest for Zagreb, hvor vi lo noget af en krage, der helt tydeligt havde lært at tigge. Den stod foran S. E. og bilen og strakte hals og kom med de mest mærkelige og ynkelige lyde. Lidt efter hoppede den videre og fortsatte komedien ved næste bil, da det ikke gav noget, fortsatte den hen til bilens anhænger og tiggede, her stod der en båd, så vi blev enige om, at enten var den blind eller dum. Der hoppede også en toplærke med en flot top rundt på p-pladsen. Fortsatte vestpå og passerede den slovenske grænse kl. 16 uden problemer. Kørte fra motorvejen og nordpå, hvor vi fulgte Savafloden et rigtig langt stykke. Et sted var de ved at bygge en enorm stor dæmning eller sluse og mange steder havde de opdæmmet floden. Kom forbi flere store borge og ruiner, samt masser af kirker, der lå på bjergene, - det så fantastisk flot ud og G. ville gerne fotografere hver eneste, så S. E. ”mobbede” hende. Dejlig rent her i Slovenien i forhold til de lande, vi lige har besøgt. Vrbasfloden i Bosnien er simpelthen så fyldt med plastikflasker – dunke og alt muligt andet skidt, at man må undre sig over at nogen kan gøre dette mod naturen i et af verdens smukkeste områder. ville

Her i Slovenien er der også rigtig mange blomster ved husene og i en del haver, samt mange flotte rundkørsler. Var ved den camp.plads ved Mozirje, som de to unge sloveniere havde anbefalet så varmt. Skyerne havde hængt mørke og tunge over os i flere timer og vi nåede lige at stille op i susende fart og tordenbulder, da det begyndte at regne ret kraftigt. Til aftensmad grillede vi nogle fisk, som smagte ganske udmærket, men vi ved ikke hvad det var for nogen? (Oslic bez glave Hubbsi – Merluccius Hubbsi)

Aftenens spil endte i G.s favør, så nu er hun foran med 5

 

Fred. d. 22/7.

Her er meget stille og roligt, selv om det er en ret stor camp.plads. Vi stod op ved godt 8-tiden til en kølig, solrig morgen. Vi ligger ret meget i skygge, så det varer længe, før solen får magt herinde under træerne. Formiddagen brugte vi til at køre op i Logarska Dolina-bjergene, hvor vi

kører langt ind gennem Savinjdalen, der er meget smuk og snor sig ind mellem høje bjerge. Området virker meget østrigsk med blomster i massevis, træstabler så lige, som skåret af efter en snor og absolut intet skidt, der flyder nogen steder. Vi kørte helt ind, hvor vejen endte og tilbage igen.

Gik en tur på en times-tid, for at søge efter et vandfald, men fandt det nu aldrig, - så vi kørte hjemad, da frokostsulten begyndte at melde sig – og opdagede at vi havde søgt det forkerte sted.

Efter frokost kørte vi hen til Mozirje blomsterpark, der er noget af det skønneste, man kan se. Et væld af forskellige blomster i mange smukke bede, bl.a. en hel ”blomsterport”. Så vidt vi kan finde ud af, er de forskellige ting og blomsterbede doneret af mange forskellige firmaer.

Desuden er der mange sjove ting lavet i pileflet og ler ting, - alt sat op med fantasi og et fantastisk blik for det kreative. I parken er der også rigtig mange ældgamle redskaber og andre museumsting, så der er nok at kigge efter. På hjemvejen besøgte vi en meget stor kirke i Nazarje, som vi travede op til. Da vi kom derop, kunne vi høre vidunderlig sang inde i kirken, men kunne ikke finde ind i den. Tilsidst lykkedes det, at komme ind ad en lille sidedør. Vi satte os stille ind i kirken og lyttede til en lille flok unge mennesker, der øvede sig på at synge lovsange i næsten en ½ time. De sang ganske vidunderligt og med mikrofoner og højtalere, kunne de sagtens synge det store kirkerum op. Hvor var det smukt og hvor var vi bare heldige!!!!! Var inde og handle lidt til aftensmad på hjemvejen og ellers hjem og slappe af i ”kulden”. Det blev ellers rigtig fint vejr med masser af sol, både da vi var oppe i højderne og henne i haven, men der var kommet en ordentlig byge her i formiddags, mens vi var afsted. Efter aftensmad (grillede koteletter m. ris, aspargessovs og salat), gik vi en tur rundt på pladsen, der virkelig er meget stor med en del fastliggere hovedsagelig fra Ljubljana, en del udlejningshytter, samt masser af plads til vogne og telte. Der er fyldt med hollændere her og mange af dem ligger i telte. Aftenens spil endte trist for G. der igen røg bagud med 4.

 

Lørd. d. 23/7.

Det har regnet en del i nat, men ellers været meget stille her, så det var jo dejligt. Stod først op ved 9-tiden, da der jo ikke var nogen grund til at forhaste sig i det vejr. Vi skal vel til at vænne os til et anderledes klima, end det vi har nydt nu i næsten 3 uger, - vi synes i hvert fald det er ret koldt. Formiddagen gik med at ordne billeder, være på nettet, skrive sms`er og stryge nogle skjorter, - samt DOVNE! Det holdt op med at regne og hen på formiddagen kom solen lidt frem.

Ved kaffetid kørte vi mod Celje, det var overskyet og regnede lidt pletvis. Med noget besvær fandt vi op på Stari Grad, den store borgruin, der ligger højt over byen. Borgen er tilsyneladende ret ny restaureret og med en glimrende udsigt over byen. Celje er Sloveniens 3. største by, men det siger nu ikke så meget. Men det sjoveste ved besøget deroppe, var næsten, at vi var til bryllup. Vi kunne godt se, der var meget flot pyntet og med røde løbere rullet ud, hvor der gik èn og fejede det mindste smule skidt væk fra. G. spurgte også om der skulle være bryllup, men fik det noget svævende svar: ”May be or may be not!” - så det blev vi ikke klogere af. Pludselig kunne S. E. høre en bilkortege, der kom kørende opad med tudehornene i bund og lidt efter kom en ”slotsfrue” gående og en ”herold” begyndte at spille højt. I det samme kom brudeparret kørende i en flot pyntet bil og med et ordentligt følge, skred de op ad den røde løber, mens bryllupsmarchen tonede ud af højtalerne. Vi kunne stå højt oppe i et tårn og følge med i hele bryllupsceremonien (borgerlig vielse), så det var da meget sjovt. Knap så sjovt var det, at få bilen ud fra p-pladsen, for der var ”fuldt hus”. Tårnet var ret mørkt at gå op i og man kunne mod betaling få nogle skrækkelige lyde og et gevaldigt tordenvejr fremkaldt derinde, - det var der et ungt par, der skulle prøve, så det ”nød vi jo godt af”. Mens vi var på borgen, regnede det ret voldsomt lige nede i byen, men vi fik kun ganske få dråber. Da vi kom ned, satte vi kursen mod Dolina Vas, hvor vi engang har boet på en lille camp.plads og ville ha gjort igen nu, men så blev vi jo anbefalet denne og det var måske godt nok, for den lille, var i den grad overfyldt. Ville ha spist på et lille, hyggeligt sted, vi kunne huske fra dengang, men manden kunne ikke tage imod bestillinger p.g.a. at han var alene i aften, så det var lidt ærgerligt. I stedet tog vi et par ”pandekager” med kebab + fyld med hjem. På hjemturen regnede det også ret godt. I aften gik S. E. ”bag af dansen” med 5 - d.v.s. at G. fører med 1 kort.

 

Sønd. 24/7.

Det har regnet helt vildt hele natten, så det har trum-trumme-rummet på taget. Stod op til en våd og hundekold morgen, da vejrudsigten ikke lovede bedring tog vi en hurtig beslutning og pakkede alt drivvådt ned og kørte ved godt 10-tiden. Temp. 12 gr. Floderne er meget fulde af vand igen og det er brunt. Tog frokost lige før Karavankentunnel og forlod Slovenien i bare 9 gr. Kørte videre mod Katchbergtunnellen og så en masse nyfalden sne på bjergene før vi kørte ind i Tauerntunnllen og temp. var helt nede på 7.5 gr.

Da vi kom ud af den, regnede det igen. Var ved Camping Auwirt, Salzburger Straße 42, 5400 Hallein kl. 16 og fik ret hurtigt det våde solsejl pakket ud og sat op, så vi kunne få hvad vi havde af vådt tøj hængt til tørre.

I løbet af det næste par timer myldrede det ind med campingfolk, så det varede ikke længe, før pladsen var fuld. Slappede lidt af, før vi gik op på stedets restaurant for at spise. (S. E. fik gordon bleu m. fritter og G. fik stegt svinekød i lækker skysovs m. knödel og salat) Og så fik G. et glas vidunderlig hvidvin til og S. E. et godt glas øl.

I morgen skulle vejret blive bedre her, men vi tager nok hjem nogle dage førend planlagt.

Så er G. bagud med 8 kort igen! :-(

Sluttede aftenen med at se 3 afsnit af en Irsk-Australsk serie ”Mod vinden”, som G. købte for 49 kr. engang for længe siden og vi aldrig har fået set, men den er ellers rigtig god. (10 tim. spilletid i alt)

Mand. d. 25/7.

Her har været meget stille i nat, så vi har bare sovet rigtig godt begge to. Formiddagen blev brugt til lidt oprydning, lidt ”netarbejde” og en hel del afslapning! :-)

Sidst på formiddagen kørte vi til Lammertal, som vi ikke kunne finde på kortet, fordi vi mente det hed Klammertal, men så kunne vi heldigvis komme på nettet (som bestemt ellers ikke virker særlig godt her!) og så fandt vi nogen, der havde omtalt det, da de havde været der for 2 år siden – nogen der hed Appel, som havde været på langtur! Det viste sig, at det hed Lammertal og at forvekslingen skete, da det er en enorm slugt og en slugt hedder en klamm. Oplevelsen var også fantastisk denne gang, men nok lidt større for 2 år siden, da vejret var så meget bedre dengang, - i dag var det ret vådt og smattet mange steder. Men vi fik en dejlig gåtur, mens vandet buldrede afsted ved siden af os, så vi næsten ikke kunne høre, hvad vi selv tænkte. Et sted var der sat skilte op, der viste hvor højt vandet havde stået ved forskellige oversvømmelser.

I 2002 havde det været meget slemt og vandet havde nok været op mod 15 m. højere end nu, hvor der ellers var ret godt sus på. Efter slugt-turen kørte vi en anden vej hjem over Annaberg. Det viste sig at være en rigtig smuk tur, der repræsenterede noget af det allermest ”Østrigs-agtige”, man kan forestille sig med bjerge, rødbrogede ”Milka-lilla-pause-køer”, blomster, kirker og grøn frodighed overalt. Var lige inde omkring Lidl undervejs hjem og S. E. opdagede, at de havde den gode hvidvin, som G. fik i aftes – og oven i købet på tilbud til knap 18 kr. pr. flaske, så det købte vi en kasse af. Var først hjemme næsten 14.30. så da kunne vi godt ha frokosten. Bagefter tog vi en omgang afslapning mere og smagte lidt på vinen, for at konstatere om det nu var den rigtige – og det var det! Sidst på eftermiddagen kørte vi så igen ind på Lidl for at købe lidt mere af den gode vin og så gik vi en lang tur rundt i byen. Hallein er en gammel by, men ikke just den smukkeste af Østrigs byer og skuffende nok, var der ikke mange blomster i den. Var inde i ”Stille Nacht Kirken”, hvor vi beundrede vovemodet, de har hernede til at udtrykke deres mening om fri abort uden at fordømme. Lagde også mærke til nogle store opslagstavler i kirken med navne og billeder af døbte og afdøde i 2011, samt kiggede på den sjove ”døbefont-spand”, der stod derinde. Da vi kom hjem, gik G. i gang med aftensmaden, men det tager lidt tid at lave det, for der er kun 1 af gasblussene, der virker. (kartofler m. fisk og remouladesovs, majs og salat)

G. vandt i aften, så nu er hun da knap så langt bagud - ”kun” 2 stk. Så de 3 næste afsnit af ”Mod vinden” - synes stadig den er værd at se på

Tirsd. d. 26/7.

Let overskyet, lun morgen. S. E. havde lidt arbejde at lave, men kunne ikke komme på nettet, så i stedet ordnede han bloggen, så den var helt ajourført. G. puslede med lidt forskelligt og slappede af.

Midt på formiddagen kørte vi sydpå med motorvejen og videre vestpå ved Bischofshofen. Vi kørte ind i et rigtigt skisportsområde med op til 18%

vejstigninger. Det var en fantastisk flot tur, hvor smukke dale blev afløst af vilde, forrevne bjergtinder. Vi har været så skuffede over, at vi har set så få blomster i Østrig i år, men her blev der godt nok taget revanche, - der var blomster overalt – nogen gange ligefrem i lag oven på hinanden. Det var så SMUKT! Fik middagsmad i Maria Alm, hvor der (ligesom i de andre små byer) vrimlede med hoteller og restauranter. S. E. fik en dejlig spaghetti boulognaise og G. fik en lækker osteomelet m. en mægtig portion lækker, blandet salat til. Vi kørte videre nordpå og kom ind i Tyskland med kurs mod Berchtesgaden, hvor vi ville op over Rossfeldhochalpenstrasse. Vi har været der 2 gange før, men det er en tur man aldrig kan få nok af. Der er simpelthen en udsigt der er helt enestående. Vejret var jo med os, med høj, blå himmel og ret lette skyer, så udsigten var helt i top. Fik eftermiddagskaffe med vue ud over skønne bjerge og dale.

Der kommer enormt mange motorcyklister ind den vej. Rigtig mange af dem kører halsbrækkende.

I formiddags fik vi en sms fra Bibber, der gjorde os lidt bange, - hun skrev at Anne Marie var blevet indlagt med nogle hjerteproblemer. Ringede straks til A. M., der fortalte, at hun havde det bedre, men først kom hjem, når de havde undersøgt hende ordentligt. Fik også en sms fra Lisbeth, der fortalte at de havde haft campingvognproblemer, så de var vendt om fra deres ferie og var hjemme igen – træls og synd for dem! :-( (Men vi kom godt hjem fra vores bjergtur til en ekstra gang eftermiddagskaffe, efter at vi havde været inde og købe lidt forsyninger til hjemturen.

Vi gav os til at rydde op og pakke ned, så vi var klar til afgang i morgen tidlig.

 

Onsd. d. 27/7.

Har sovet vældig godt i nat og stod op til sol og høj, blå, klar himmel. 16.5 gr. Afgang kl. 8.15 – og bare et kvarter efter var vi i Tyskland. Det varede ikke så længe, før vi lagde de høje, smukke bjerge bag os og kom ind i mere fladt landbrugsland, men stadig omkranset af bjerge. Holdt en lille pause ved den smukke Chiemsee, hvor vi så blishøns og lappedykkere.

Trafikken gik meget langsomt rundt om München og der var fortsat rigtig megen trafik med mange lastbiler mod Nürnberg, men med nogle pauser indlagt, gik det alligevel fint.

Fordens trækkraft satte ud flere gange, så vi måtte holde ind på rastepladser og slukke motoren et øjeblik, så kunne den igen, men det var ikke så sjovt at være chauffør. Der var 27 gr. da vi var halvvejs og holdt frokostpause. Vi kørte igennem et enormt humleområde – og mange steder har vi set høsten i fuld gang. Vi har også set flere rigtig store solcellemarker – spændende tanke. Og så har vi set forfærdelig mange lastbiler, der har holdt langs motorvejen med ødelagte dæk. Dagens maxtemp. 28.5 gr.

Var fremme ved camp.pl. i Hünfeld kl. godt 16.30. Vi har været her før og det er en rigtig dejlig plads, tæt ved motorvejen, men camp.manden er da noget af det tværeste menneske, man kan forestille sig, hvilket vi godt kunne huske fra sidste gang. I dag fik G. først en røffel, fordi hun ikke hurtigt nok kunne fortælle, hvad vi var kommet for. Da hun så ville tage nøglen, han rakte hende, fik hun en ny omgang, fordi han først skulle aflevere sin remse omkring toiletbesøg, affaldssortering, an – og afrejsetidspunkter osv osv. Så har hun nok set lidt mut ud, for så fik hun at vide, at han jo bare ville være flink og orientere om pladsens reglement osv osv nok engang. Konen virker ligeså tvær, når hun skal vise folk på plads, så de smitter nok hinanden – de stakler!

Men vi fik i en fart rigget lidt til – og nåede det lige inden det gav sig til at styrte ned. Vi slappede lidt af ved den hyggelige lyd af trommer på taget og G. fik lavet lidt aftensmad. Bagefter gik vi en lille tur, inden vi tog turens sidste gang drillekabale, som G. vandt med 11, så slutresultatet blev 9 i Gerdas favør. Vi sluttede aftenen med at se de sidste 4 afsnit af ”Mod vinden”, så det blev sent inden vi kravlede til køjs.

Torsd. d. 28/7.

Var klar til afgang kl. 8.20, efter en stille nat. I dag skulle vi jo stort set ikke andet end køre – og det gjorde vi så, - men det ville være forkert at sige, det gik hurtigt, for det gjorde det absolut ikke. Vi

holdt i kø flere gange, bl.a. lidt nord for Kassel, hvor vi holdt over 1 tim. p.g.a. et trafikuheld. Og trafikken gik ikke særlig hurtigt i det hele taget de første mange timer, - der var mange, mange lastbiler og campingvogne på motorvejen, så det var jo med til at sænke farten, men fremad kom vi da. Var ved Hamborg og Elbtunnel godt kaffetid – og med diverse pauser undervejs, nåede vi Agerskov kl. 18.35, - lidt brugte efter en lang dag på motorvejen, men glade og taknemmelige efter en virkelig dejlig ferie med hinanden og masser af skønne oplevelser.

Tilbage - klik her