2009

 

Tyskland, Slovenien, Kroatien, Bosnien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Tjekkiet.

Turen varede fra den 02.08. til den 17.09.

Vi fik opfyldt en drøm, vi har haft i mange år, - nemlig at komme på en campingtur rundt i sydøst Europa, hvor vi vendte helt ovre ved Sortehavet, inden vi atter satte kursen mod nord.

Vi har brugt mange, mange mørke vinteraftner på at drømme, snakke planlægge, lave hjemmeside, skrive, studere kort, læse et enormt antal artikler o.a. på nettet,studere ”Turen går til……”- i mange versioner og tænkt på lyse, solfyldte dage fyldt med rige, glade, storslåede, spændende og skønne oplevelser.

Også det gik i opfyldelse, idet vi havde 47 dage med masser af sol og kun 2 - 3 dage hvor der kom enkelte små regnbyger, men regnen kunne næppe måles i mm.

 

 

Tyskland fra den 02.08. til 07.08.2009

Søndag d.2/8. - Celle

Agerskov til P-plads, Hafenstrasse, Celle 327 km

 

Formiddagen gik med at pakke færdig, - og så fik vi hyggeligt besøg af Lisbeth, Hans Henning, Bente, Kjeld, Ditlev og Hartvig, der kom for at sige farvel og ønske os en god tur... SKØNT - TAK!

Kørte kl. 13.30 – og passerede den første grænse kl. 14.20, efter at ha handlet lidt der.

Så gik det ellers sydpå, - lige til vi kom til Holmmoor Rast, hvor der var STAU !!! Vi kunne lige nå, at komme af motorvejen og ind på rastepladsen, da vi havnede i køen.

Så lavede vi tidlig aftensmad, selv om vi nu ikke var særlig sultne, men så var det jo gjort i stedet for at sidde i kø. (ris, ærter, gulerødder og pølser)

Vi gik en tur rundt på pladsen og kørte så videre, men havde ikke kørt ret langt, før vi igen havnede i køen, denne gang måtte vi blive, hvor vi var, og meget langsomt kørte vi de17 km. til Elbtunnel, som vi passerede 2 timer senere.

Vi var fremme ved Schützenplatz i Celle kl. 21.30, - spiste resten af maden og gik en dejlig tur

op i byen, hvor der stadig var mange mennesker i den skønne, lune aften.

Der var også mange campister på pladsen. På et tidspunkt talte G. til 54 enheder.

Det er en dejlig plads, vi der har fundet til at starte ferien på, - og så er den ganske gratis!

 

Kratzmühle - Mandag d. 3/8.

Fra Celle til Kratzmuhle 586 km.

Stille nat. G. sov rimeligt, - S. E. knap så godt. Solskin. Kørte kl. 7.15.

Klarede Kasselbakkerne i fin stil – Forden ka bare!! Halvvejs lidt i 12. Kører knap 12 km. pr. liter. Dette er da ganske pænt med campvogn og store bakker.

Ankom Kratzmühle lige godt 16. Fik en meget lille plads, da den vi var blevet anvist var snuppet!!

Fik hurtigt pakket ud og slået op, - og satte os spændte med den pakke, vi havde fået af Lisbeth og H. H. Det var hyggeligt – TAK!

Lavede aft.mad (kartofler, spidskål, ærter, gulerødder og pølser), - bagefter gik vi en flot tur rundt om søen, hvor vi både så ænder, svaner og et noget specielt syn, da solen farvede træerne røde øverst på det modsatte bjerg. Nød ellers en dejlig aften under solsejlet.

 

Tirsdag d. 4/8.

Stod op til en kølig, klar morgen, men da vi gik en tur rundt på pladsen, kunne vi rigtig mærke, hvordan solen gradvis fik magten. Pladsen er stille og hyggelig. Den er meget lang og smal, så det blev en god gåtur.

Bagefter gik vi et smut op i den lille, nærliggende landsby, der mest består af bondegårde i drift, så her ”duftede” landligt. Sjovt at se en helt anden form for landsbykultur, som vi også har kendt i DK for år tilbage. Og så et blomstervæld alle vegne, - bare så flot.

Hjemme igen gav G. sig til at tilberede alt kødet fra køletasken, da det var optøet, så nu har vi nem mad nogle dage.

Da S. E. havde vasket op, kørte vi til Beilngries. En meget hyggelig, lille by ca. 5 km. herfra.

Først kørte vi op til slottet, der ligger smukt, højt hævet over byen. Så kørte vi lidt højere op, til et udsigtssted, hvorfra vi kunne se ud over hele dalen, - bare så flot.

Her så vi en ”vejrsten”, der fortalte en masse sjove ting om vejret: ”Hvis den var våd, regnede det, - hvis den var hvid, sneede det, - hvis den…osv. osv.

Nede i byen slentrede vi rundt 1½ times tid, - så på huse, blomster, butikker, kirker, mennesker o. a. - fik handlet et par enkelte ting.

Hjem igen til ren afslapning.

Til aft.mad fik vi spareribs m. kartoffelsalat og flutes til.

Bagefter prøvede S.E. at komme på nettet, men internettet var for svagt, så det blev ikke til noget for ham.

Vi tog et slag drillekabale, - S.E. vandt. Gik en tur rundt om søen, - dejlig aften. Hjem til revance, som G. vandt.

Fik pakket det meste, da vi gerne ville videre fra morgenstunden.

 

Berchtesgaden - Onsdag d. 5/8.

Fra Kratzmuhle til Berchtesgaden er der 236 km

Stod op til en smuk, kold morgen (bare 13 gr.) Kørte kl. 8, og allerede 20 min. senere var temp. steget til 18.5 gr. Vi ville gerne så tidligt af sted, at vi kunne nå frem inden middagslukning.

Det gik strygende gennem de smukke dale, hvor vi snart kunne begynde at se bjerge i det fjerne.

Ingen problemer rundt om München, selv om der var vejarb. flere steder.

Har skiftedes lidt til at køre, men ellers får G noget af tiden til at gå, med at ligge bagi bilen og hygge med kryds-og-tværser fra Bente og Kjeld. Tak for dem og for de gode lækkerier, vi fik med.

Kørte forbi uendelige rækker af humle på den ene mark efter den anden, - også en del majsmarker.

Efter München begyndte der rigtig at komme høje bjerge, og vejret var så klart, at vi kunne se dem langt væk. Meget smukt!

Efter at ha turet lidt rundt i Bad Reichenhall, hvor vi så tilfældigvis kom forbi et fantastisk vandfald i store terrasser, gik det videre mod Bergtesgaden, hvor vi fortsatte med at ture rundt, til vi kom på den rigtige vej og fandt camp.pladsen, vi havde booket hjemmefra.

Her er bare så smukt, med høje bjerge hele vejen rundt. Pladsen er meget opdelt i terrasser, så der er stor niveauforskel fra de nederste til de højeste. Her er rart og hyggeligt, med en gammel mand, der sidder i et lille ”træskur”, som er reception og ellers render rundt og viser folk tilrette. Han vil meget gerne prøve at være ”vitsig”, men det er lidt svært at forstå hans dialekt.

Toiletforholdene ser ok ud, - her er også cafeteria o.a. + et familierum med almindeligt badekar.

Spiste frokost, slappede af og fik pakket lidt ud inden ”Mittagsruhe”, som de går meget højt op i.

G har svømmet i poolen et par gange og ellers hygget i solen, mens S E har været på nettet, bl.a. for at passe sit arbejde. Har haft kontakt med fødselarerne Anne Marie og Grethe.

Spillet igen, - i aften vandt G. Gået en tur rundt på pladsen og lidt op i skoven.

 

Torsdag d. 6/8.

Stod op til en ganske vidunderlig morgen – solen skinnede fra en skyfri himmel, men lidt køligt men temp. kom op på 28 gr. i dag.

Sad længe og hyggede ved morgenmaden, mens vi snakkede om, hvad vi ku tænke os at se i dag.

Hen på formiddagen kørte vi til Oberau og videre op med Rossfeld Panoramastrasse.

FANTASTISK – ord kan næsten ikke beskrive hvor smuk turen op over Rossfeld er. Vi stoppede gang på gang, for at se op mod de smukke tinder eller for at se dybt ned i de skønne dale.

Fik frokost helt oppe på toppen i 1600 m. højde og det var ikke engang koldt. Derefter gik det bare nedad med mange hårnålesving, - og 2 steder gik vejen 24 % nedad.

Vel nede igen, gav vi os til at lede efter en tank, da Forden trængte, men det endte med, at vi måtte spørge og fik at vide, vi skulle helt til Königssee for at tanke, så havde vi også været der, - dog uden at se søen.

Vi havde også planlagt, at vi gerne ville til Østrig, for at se en slugt i Lammertal, så vi vendte atter snuden mod nord og fandt en dejlig lille vej, der også havde en vejstigning på 24 %, så Forden blev da afprøvet i dag.

Vi kørte over Hallein og Golling. Begge byer var så fyldt med blomster alle vegne, at det nogen steder næsten var vanskeligt at se husene inden under alle blomsterne. Det var flot.

I Golling så vi også et glimt af den store borg, inden vi kørte vestpå og fandt Lammertal og den fantastiske slugt (en slugt hedder klamm). Her fik vi dagens motion, ved at gå op og ned ad de utallige trappetrin og ujævne stier, men det var bestemt hvert eneste trin værd.

Det var en STOR oplevelse. Der var ca. 2 km. hver vej + en afstikker til ”den mørke hule”.

På hjemvejen kørte vi til Gollinger vandfaldet. Også her fik vi masser af motion, da vi skulle op til det storslåede skue, der ventede os helt oppe, hvor vandmasserne kom ud af bjerget.

Et sted skulle vi over vandfaldet og det sprøjtede, så vi blev helt våde.

Selv om vi har set og oplevet utrolig meget i dag, har vi kun kørt ca. 100 km.

Og så er vi vildt benovede over, hvor fantastisk rent, der er alle steder – ingen affald, der flyder.

Snart var vi hjemme igen og G tog sig en ordentlig svømmetur, mens S E slappede lidt af.

Efter aftensmad (kartofler, gulerødder, porrer og mørbrad i baconsvøb) spillede vi – og S E vandt.

I aften har vi slappet af, klaret dagens opvask, snakket med Hans Henning, ordnet dagens billeder og gættet kryds-og-tværs.

Sikke en natur, - og sikke et skaberværk vi har oplevet i dag, - og tænk, så er der nogen der tror, at det er opstået ved et ”bang” !

 

 

Fredag d. 7/8.

Igen en vidunderlig morgen med høj, klar himmel og sol.

S E havde arbejdsdag på nettet, - så han vidste, hvad han skulle få dagen til at gå med.

Imens dovnede G på drømmesengen med krydsord og en roman på cd, da hun havde fået ryddet op og lavet lidt forskelligt.

Midt på eftermiddagen tog vi et smut til Berchtesgaden og daskede lidt rundt, - fik handlet lidt frugt og drikkevarer. Meget smuk by.

Hjemme igen tog G sig en ordentlig svømmetur, mens S E igen var på nettet (kostede kun 3 euro for 8 tim.)

Vi spiste tidlig aftensmad (biksemad m, spejlæg) og kørte så de 22 km. til Salzburg, hvor vi dappede rundt nogen timer og så på smukke kirker og huse, på mennesker og gader og både så Mozarts fødehjem og hans senere beboelse.

Vi startede aftenen i Mirabellgarten, der er noget af det flotteste, man kan tænke sig med mill. af blomster i sirlige bede.

Da vi kom hjem, tog vi et spil drillekabale – G vandt.

Bagefter ordnede S E billeder, mens G læste lidt. - Temp. 28 gr.

 

Tilbage til toppen - klik her

 

 

Slovenien fra den 08.08. til 11.08.09.

Lørdag d. 8/8. Camp Kamne

Dovje 9, 4281 Dovje/Mojstrana, Slovenien, ca. 213 km.

 

Morgenen lignende de foregående, - simpelthen skøn! Klar til afgang kl. 9.15.

Ingen problemer, men så havnede vi i en gevaldig kø ca. 11 km. før Tauerntunnel p.g.a. en ulykke, sagde de i radioen, men det var nok li`så meget den enorme sommertrafik.

Vi spiste frokost og G fik skrevet dagbog for d. 7., så gik tiden med det. Vi sad to en halv time i køen. Da vi kom igennem tunnelen, kunne vi se en lignende kø på modsatte side, den var godt 20 km. lang.

Så gik det ellers strygende sydpå, - fint rundt om Villach, - gennem Karavankentunnellen, -

og så ankom vi til Camp Kamne, Dovje i Slovenien lige godt 15.

Vi havde reserveret plads og blev budt meget hjertelig velkommen – hyggeligt!

Da vi havde pakket ud og stillet op, fik S E sin ”velkomst-øl” og vi sad og småhyggede til G tog en svømmetur i stedets lille bitte pool.

Camp-pladsen er hyggelig, men for få faciliteter til så mange mennesker. Den er meget terrasse-delt og vi ligger højt oppe. Den unge, søde pige, der tog imod os, havde ellers reserveret en af de smukkeste pladser til os, men S E ville hellere ha en med mere skygge, hvis det skulle gå hen og blive li`så varmt som de foregående dage.

Efter aftensmad (ris m. kødsovs) gik vi en dejlig aftentur hen i den lille landsby Dovje, hvor der var brandværnsfest.

Dovje er en rigtig lille gammeldags landsby fyldt med små gårde i drift. Hjemme igen fortsatte vi turneringen – S E vandt. Temp. 29 gr.

 

Søndag d. 9/8.

Vågnede op til en mild, overskyet morgen.

G fik skyllet lidt tøj op, før vi kørte op i Triglav Nationalpark, der ligger ganske få km. herfra.

De ca. 20 km., hvor vi kører op og ned over bjerget, tog os i alt 3 tim. Vi stoppede gang på gang, for at nyde de storslåede udsigter fra de små vigepladser.

Det er 5. gang vi besøger Nationalparken, og vi forbavses hver gang over den fantastiske skønhed den rummer.

Undervejs fik vi frokost på den lille restaurant, der ligger på vejen op, og som vi har besøgt 3 gange før, - denne gang fik vi noget, vi begge ku` li`, nemlig pandekager m. kødfyld og ost.

Vi stoppede både ved det russiske kapel, ved den store slugt med de underlige cementformationer og ved den lille kirke overfor den ”skøre” bro, der kommer op i benene på èn, når man går over, samt mange, mange andre steder.

Vejen op gennem Nationalparken er absolut ikke blevet bedre med årene, - og da der samtidig er utrolig mange cykler og motorcykler, der næsten alle kører frygtelig halsbrækkende, skal man passe meget på ved hvert eneste sving, - og dem er der mange af.

Da det er søndag, var Nationalparken – og alle andre steder, hvor der var smukt og lidt plads, fyldt med mennesker, der bare nød naturen. Desuden er der vandrere mange steder, kan man se, - både på stier og rundt i bjergene.

På hjemvejen kørte vi gennem Italien, da dette går væsentlig hurtigere.

Hjemme ved 16-tiden. S E gav sig til at ordne billeder og G lagde sig i solen, der bare var kommet mere og mere frem i løbet af dagen.

Efter aftensmad (spaghetti, flødestuvet spinat og pølser) gik vi en lang tur hen i den lille by Mojstrana, der ligger på modsat side af vejen. Den er væsentlig mere velholdt og fyldt med blomster, end Dovje, men ikke så meget bondeby.

Drillekabale – S E vandt. Ca. 23 gr. i dag.

 

Mandag d. 10/8.

Igen – igen en vidunderlig morgen.

Ville i dag på udflugt til Bled og Bohinj, der også ligger i Triglav Nationalpark, bare lidt sydligere end hvor vi bor.

Men inden vi kom så langt, måtte vi prøve, at få pæren i den ene forlygte skiftet. Den havde været sprunget i et par dage.

Vi fandt en ret stor Folkevognsforhandler m. værksted i Jesenice, og efter ½ time og hvad der svarer til 116 kr., kunne vi køre videre. Billigt, god og hurtig service og så flinke de var.

Med ret små veje kom vi til Bled, der ligger fantastisk smukt ved en dejlig sø omgivet af høje, skovklædte bjerge. Højt over søen ligger den gamle borg, Bled, og ude i søen på en lille ø, ligger en lille valfartskirke (Vor Frue i søen).

Her er meget smukt – og rigtig mange mennesker.

Vi kørte videre til Bohinj og slog os ned ved søen med en kop kaffe/the. Folk badede og hyggede sig i det lune, klare vand.

Tæt ved søen ligger en lille kirke fra ca. år 1300 med et stort maleri på ydermuren forestillende Christoforus med Jesubarnet på armen. Vi kørte videre langs søen for at komme ind og se Savikavandfaldet, der falder 60 m. lodret ned, - ret imponerende!

Tilbage ad samme vej, da der ikke var andre muligheder, men den er så smuk, at det bestemt ikke gør noget. Ved Bledsøen stoppede vi lidt og fik en is.

Tilbage i Jesenice købte vi lidt drikkevarer og G fandt en lille souvenir, da hun har besluttet at finde en lille ting fra hvert land, vi besøger.

Vel hjemme igen lagde G sig lidt og slappede af i solen, mens S E ordnede billeder, inden vi fik aftensmad (”fingerspidser i snesjap”). Temp. i dag 30 gr.

Om aftenen gik vi en tur op i Dovje for at putte et brev i postkassen til Berit og 5. klasse – og så spillede vi selvfølgelig drillekabale – og så vandt S E – SELVFØLGELIG! (med 1 kort)

 

Tilbage til toppen - klik her

 

 

Kroatien fra den 11.08. til den 19.08.2009

 

Plitvicha, Kroatien fra den 11. til 13.

 

Tirsdag d. 11/8.

Da vi stod op kl. 7.30 var himlen let overskyet, men blå, blå ovenover.

Kørte i strålende sol kl. 9.20 fra en rigtig dejlig camp.plads, bortset fra at der var for små og få toiletfaciliteter og selve enhederne også var ret små.

Snart var vi igen på motorvejen og måtte vinke farvel til de vidunderlige høje bjerge.

Vi kørte ind i et landbrugsområde, omkranset af smukke, grønne bjerge, - af og til med en borgruin eller en lille kirke på toppen.

Slovenien er et meget smukt land, med en ”blid” natur, der får èn til at føle sig rolig indeni, - og med et dejligt og hjælpsomt folkefærd.

I Kroatien kl. 12.40. Kørte på en bjergkam med en fantastisk udsigt ud over store grønne dale til begge sider.

Vi så en del forladte huse og i Karlovac var der stadig mange med skudhuller i, - syd for byen også nogen der var udbombede. Men heldigvis også en del nybyggeri, der tyder på håb og fremtid.

Ankom til Camp Borje ved godt kaffetid, - og kunne bare lægge os, hvor vi havde lyst, der var plads nok, så vi valgte en dejlig plet med halvskygge og en pragtfuld udsigt over en grøn dal.

Campingpladsen er ret ny med vældig gode faciliteter.

Slappede af en times tid, inden vi begyndte at stille op.

Efter aftensmad (mørbrad m. flutes) gik vi en tur bl.a. ind på en kirkegård med meterhøjt græs og plastikblomster i massevis, - ikke just noget kønt syn.

Så tog vi aftenens ”kamp” – gæt hvem der vandt? S E – og igen bare med 1 kort!

Der er kommet rigtig mange autocampere i efterm. og aften. Dagens temp. 27 gr.

 

Onsdag d. 12/8.

Mild, overskyet morgen. Ved 9.30-tiden kørte vi til Plitvice Nationalpark, som vi vidste var en vidunderlig oplevelse, da vi havde besøgt den for nogle år siden sammen med Lars Erik.

Vi tilbragte 7 timer derinde, - det meste af tiden travede vi fra sø til sø og fra vandfald til vandfald, så vore ben må bestemt være blevet meget kortere. Godt vi er vant til at trave derhjemme og har travet meget på turen, så vi er i skarp træning.

Plitvice Nationalpark er på UNESCOS liste over særlige naturseværdigheder og etaf Kroatiens mest besøgte udflugtsmål, - og bestemt ikke uden grund, ord kan umuligt beskrive skønheden.

Skovklædte bjerge omkranser 16 smagradgrønne og turkisblå søer, der ligger i forskellige niveauer, forbundet med hinanden af utallige små og store vandfald. I den nedre del er der stejle klipper og grotter. Trægangbroer følger vandløbene over, under og langs med det evigt buldrende vand.

Man skal sejle over nogle af søerne for at komme rundt, eller køre med små ”tog”på nogle af strækningerne, hvis benene bli`r for trætte, - dette benyttede vi os også af, da det er med i billetprisen. Det vrimler med små fisk (ørreder el. lign.?) alle vegne og man kan se dem højt oppe fra, da vandet er fuldkommen klart.

Krigen i Eks-Jugoslavien startede faktisk i Plitvice, da serberne indtog parkens administration i 91.

På hjemvejen kørte vi ind og fik grillet grissebasse m. salat og lækkert brød til, det smagte godt, men er ret fedt, så vi skal nok ikke ha det alt for mange gange.

Mens vi sad og spiste, kom der pludselig en mini-lille-bitte kolibri og sugede honning af de blomster, der hang lige ved vores bord. Hvor er den dog lille og fantastisk hurtig i sine bevægelser. Hvor heldige kan man være? – tænk at se en kolibri.

Hjemme spillede vi, - OG TÆNK ENGANG – S E vandt IGEN med 1 kort !!!!!

Bagefter pakkede vi ned, så vi kan komme af sted i morgen tidlig.

Temp. ? – men det har været lunt og solskin.

 

Sibenik, Kroatien fra den 13. til 15.

Lidt nord for Split - ca. 256 km.

 

Torsdag d. 13/8.

Dejlig morgen – lidt kølig, men sol. Kørte kl. 8.10, ----- men da G ville pakke S E`s pas i ”den sorte”, kunne vi ikke finde den. S E kørte ind til siden og vi nærmest tømte både bil og camp.vogn, men den var væk! Kørte tilbage til camp.pladsen for at høre om den skulle være blevet indleveret, - det var den ikke. Efter en del søgen og en samtale med Gud, kom G i tanke om, at S E havde bedt hende gemme den et sikkert sted, - og det må da siges at være sikkert, når vi ikke engang selv kunne finde den. TAK! Så kunne vi igen komme af sted, med 1 times forsinkelse.

Vi kørte igennem et smukt, øde landskab med meget få huse, hvoraf de fleste var forladte, nogen nedbrændte og ganske få beboede.

Store, ret flade områder med lidt grønne småbuske hist og her, - og ret lave bjerge hele vejen rundt om os. Her virkede meget fattigt og tørt, men vejen var god.

En del koner sad ved vejkanten, for at sælge deres hjemmelavede oste og honning. Vi så også flere fåreflokke med hyrder.

Da vi kom på den ret nye og rigtig gode motorvej, gik det hurtigt sydpå, - og allerede lidt i 12 var vi i Sibenik, men her var kø, så kl. blev 12.30 da vi landede på Camp Adriatic i Primosten.

Her var ikke mange pladser tilbage, og den vi først slog os ned på, viste sig at være booket, så vi måtte spænde for igen og finde en anden. Det var vigtigt, at vi lå så tæt på administrations- bygningen som muligt, da S E skulle på nettet og lave løn, men det skulle ingen problem være!

Ha – sikke noget rod! Der var næsten overhovedet ingen netforbindelse på pladsen, så S E har siddet hele eftermiddagen og det halve af aftenen i bilen oppe ved receptionen, for bare at ha lidt mulighed for at arbejde.

I mens har G vasket op og vasket tøj i lange baner. Været ude i det vidunderlige blågrønne Middelhav og svømme et par gange, gået en lang tur rundt på pladsen, siddet nede ved havet og set solen gå ned – PRAGTFULDT - og ellers bare slappet af.

Det er en meget stor plads, vi er på. Faciliteter er fine og enhederne er også helt ok, der er dejlig skygge, - men havde vi vidst, at vi ikke kunne komme på nettet her, havde vi aldrig valgt en plads lige ved en meget trafikeret vej (camp.pladsens ”motorvej”, - næsten al trafik skal her forbi!!!) og tæt på en minibar, hvor de spiller MEGET HØJT musik, - gad vide hvor længe de bliver ved. Gik en aftentur rundt på pladsen og ned til stranden. Spillede – G vandt. Temp. 34 gr.

Fredag d. 14/8.

De spillede den elendige, larmende musik til kl. 00, men derfor gav det ikke ro. Nogle unge mennesker hyggede sig henne ved toilettet og der blev ved med at komme biler forbi det meste af natten, så her er ikke de samme camp.regler , som hjemme og i Tyskland.

Før 6.30 var larmen igen i gang, både fra vejen og folk, der snakkede, så vi har besluttet, at forkorte vores ophold her, - og da S E er færdig med at lave løn for denne gang, kører vi videre til Bosnien i morgen.

S E har brugt det meste af formiddagen på at indberette løn, og G har fortsat sin storvask, så vasketøjssnorene nærmest har været turistattraktion, mange har stoppet op og grinet, når de har set sengetøj og underhylere i massevis duve blidt i vinden. Har fået strøget lidt og pakket det hele væk, så nu kan vi igen et stykke tid.

G har også været nede og svømme flere gange, - og har nydt det, det bli`r nok ikke til så meget vandplaskeri fremover.

I går så S E en knæler (insekt) og i dag har G hygget sammen med et firben og en due under solsejlet.

I eftermiddag har vi været en tur i Sibenik, der er en charmerende gammel by, i hvert fald inde i centrum, hvor vi gik og dappede rundt ca. 3 tim.

I den gamle bydel, er vejene belagt med meget lyse sten, der var slidt helt blanke af menneskefødder.

Vi var inde og se – og sidde i - 3 kirker, - den ene havde 8 altre, og i en af de andre blev G`s skuldre behørigt tildækket med et klæde.

Vi var oppe på en kirkegård, der lå højt oppe med en pragtfuld udsigt over byen og vandet, - og gik igennem mange bittesmå og meget smalle smøger og passager.

Var også inde og få en dönerkebab, så slap vi for at skulle hjem og lave aftensmad, og den var kæmpestor til 26 kr. – og smagte GODT!

Hjemme fik vi ryddet lidt op til afgang i morgen.

G svømmede endnu engang, - og da ”musikken” er godt i gang igen, ville vi prøve at gå en tur ned til Primosten i aften, men gåvejen vi skulle med var der ikke, så vi kom kun halvvejen.

Varmt igen i dag – 34 gr.? - vil vi tro?

 

Trogir den 15.08. til den 18.08.2009

Camping Adria, Resnik BB, Kastel Stafilie (pladsen er blevet lukket i 2014)

 

Lørdag d. 15/8.

Varm nat – varm morgen.

G tog sig en morgendukkert, inden vi skulle af sted. Og af sted kom vi, men ikke så langt. Bilen havde teet sig underligt, da vi kørte fra Sibenik i går og nu begyndte det igen. Der var slet ingen trækkraft i den, - og helt galt gik det, da vi skulle op ad en bakke, der ikke engang var mere end syv procent.

Hvordan ville det så ikke gå, når vi skulle passere nogen, der var langt stejlere?

Vi fik, med en del bøvl, vendt kareten på den ret smalle, trafikerede vej, og kørte nedad igen. Spurgte på et par benzintanke, men der var ikke nogen, der kunne hjælpe eller fortælle hvor der lå en camp. plads, så vi kørte nordpå igen, da S E var sikker på, han havde set en Ford-forhandler et sted langs vejen.

Vi fandt Ford og vi fandt en camp. plads, - en ganske udmærket èn af slagsen endda. Ikke ret stor, dejligt stille, medlidt skygge, udmærkede toiletforhold, væsentlig billigere end den i Primosten (den var vildt dyr) og med en dejlig badestrand lige nedenfor, så når vi var nødt til at blive i Kroatien weekenden over, kunne vi ikke ønske os noget bedre.

Vi blev budt velkommen af en nordmand, der var her for 3. år i træk, - fik stillet op og så kom den lille hyggelige ”campingfatter”. Vi havde lagt os et sted, hvor der var nogen italienere der ville vende tilbage til i aften, - men ”no problema – no problema”, vi skulle bare blive liggende. Italierne kom nu heller aldrig, så mon de var kørt fra regningen?

G badede flere gange i det skønne, grønne, varme vand. I Primosten var stranden meget stenet og man kunne kun bunde ganske få meter ud, her var en smal strand med små, runde sten og sandbund, når man gik et par meter ud. Man kunne også bunde meget længere ude, så det var et godt bytte.

Til aftensmad grillede vi noget lækkert kød, vi havde købt i et supermarked – med uhmmm brød og agurkesalat (på kroatisk) til, så det var rigtig godt.

Om aftenen kørte vi en lille tur ind til Trogir, der er en utrolig hyggelig og speciel by få km. herfra.

Ingen biler i den gamle bydel, men en masse bittesmå, smalle ”gader”, - mange af dem så smalle, at man bare kunne række hænderne ud til siderne og nå murene på begge sider.

Der var bare en frygtelig masse mennesker derinde, så andre end os må ha syntes det var en go ide.

Vi gik rundt en times tid og kiggede og satte os på torvet og så på mennesker.

På hjemvejen kørte vi forkert i det buldrende mørke, der allerede er ved 21-tiden, så vi måtte langt ind efter Split, før vi kunne få vendt.

Sad en tid og så ud over vandet med de blinkende lys ovre på den modsatte bred i Split og spillede aftenens turnering – G vandt, så nu er hun kun 13 bagud! Dagens højeste temp. 38.7 gr.

 

Søndag 16/8.

Sikke en dejlig, stille nat. Der ligger en flyveplads ganske nær camp. pladsen, som vi næsten ikke engang har hørt. I går gik der ellers fly op ca. hvert 5. minut.

Afslappende morgen med en dejlig dukkert til dem, der godt kan li det.

Kørte til Salona for at se et mægtigt stort arkæologisk udgravningsområde fra en by, der har eksisteret længe, længe før Jesus blev født.

Salona har været hovedstad i Dalmatien under kejser Augustus, - og under kejser Diocletian (der var født i byen) boede der ca. 60.000 mennesker i den. Byen har været et af de største kristne centre i Det Østromerske Rige, - der var da også et mindesmærke for de kristne martyrer ved indgangen.

Det var spændende og VARMT at gå rundt der, men efter et par timer kunne vi ikke klare mere, så vi spiste den medbragte mad og kørte hjem.

Hjemme slappede vi af med svømmeture, solslikkeri og skyggehygge (gæt hvem, der gjorde hvad?) - samt en lækker omgang kæmpe-kinarejer. Efter aftensmad (grill, brød og tomatsalat) gik vi en tur op på flyvepladsen, hvor vi kiggede på et Norsk fly, der blev gjort klar og lettede.

Aftenens dyst blev vundet af S E – igen med 1 kort.

 

Mandag d. 17/8.

Stod tidligt op for at køre bilen hen til Ford. G nåede dog at ta sig en dukkert inden – og havde hele Middelhavet for sig selv – troede hun nok - næsten.

Hos Ford fik vi at vide, at det nok var turboen, der var gået sig en tur, hvilket S E også havde frygtet. Så vi traskede de 5 km. hjemad og tilbragte dagen med at læse og bade, - henholdsvis under bruseren og i havet.

Ved 14.30 tiden traskede vi tilbage til Ford, og nu var temp. oppe på 40 gr. i skyggen, så det var en virkelig varm tur, må siges. Heldigvis er det begyndt at blæse lidt hver dag ved middagstid, og det har været meget velkomment.

Hos Ford fik vi alternativet om at betale med eller uden kvittering, så nu er vi blevet korrupte, da det ellers ville koste 50 % mere – og var dyrt nok i forvejen - 6375 kr. – det var ikke lige lagt ind i vores ferieplaner.

De havde rep. turboen, der var brændt af, fordi den var tilstoppet, så den ingen olie fik.

Undervejs hjem fik vi handlet lidt drikkevarer, da der går en del til i denne varme.

Vi hyggede videre med hver sin bog, - grillede (kyllingevinger og pasta) og badede nok engang.

Det vrimler med firben i området – og nu har vi en inde i camp. vognen, som vi ikke kan få ud igen. Pakkede lidt til afgang i morgen.

Spillede igen – igen – igen, G vandt, - så det støtter nok med Lises solidaritet.

 

Tilbage til toppen - klik her

 

 

Jajce, Bosnien-Herzegovina fra den 18. august til 23 august 2009.

 

Tirsdag d. 18/8.

Kom af sted godt 8. Den værste morgentrafik var overstået, så det gik fint omkring Split og østpå op over bjergene og ned på den anden side, hvor vi kom til at køre i en flot dal, der var ret stor og flad, - omkranset af bjerge hele vejen rundt.

Passerede grænsen til Bosnien kl. 10 fuldkommen uden problemer, - det tog ikke mange minutter.

I Bosnien kørte vi først et godt stykke langs en stor, flot sø, hvorefter vi igen kørte ind i store, flade dale omkranset af ret golde bjerge.

Desværre var G optaget af at studere ”Turen går til Bosnien” i stedet for at studere kort, så vi kom ind ad en forkert vej, der lige betød mindst 50 km. og ca. en times kørsel ekstra.

I et enormt område, vi kørte igennem, var de fleste af husene skudt sønder og sammen, - stod bare som tomme, gabende spøgelseshuse.

Hele landsbyer var udbombede og tomme, med enkelte restaurerede eller nyopførte huse ind imellem. Et sted gik en kone ved et fuldkommen sønderbombet hus.

Hvordan kan mennesker dog være så onde mod hinanden? Men naturen var smuk.

Ved hvert eneste lille beboelsesområde, lå der en lille kirke og en kirkegård, - mærkeligt at de havde fået lov at blive stående?

I et andet område ganske tæt på, var der moskeer, muslimske gravpladser og minareter. Vejene er gennemgående i rimelig stand, men absolut ikke vestlig standart. Ved kaffetid ankom vi til Jajce – og sikke en camp.plads (Autocamp Plivsko jezero). Her var rent og der manglede ikke nogen faciliteter.

Vi lagde os ind i skyggen mellem to træer, - og opdagede at vores naboer var danskere.

Snakkede lidt med dem senere på dagen, - åbenbart nogle rejselystne mennesker som os.

Gik en lille tur ned til de gamle vandmøller efter aftensmad (grill-fisk, kartofler og salat). I aften var det S E der vandt.

 

 

Onsdag d. 19/08.

Da vi var oppe ved 6-tiden, var det meget tåget og mørkt i vejret. Det var helt underligt at opleve, når vi plejer at vågne op til fuld sol. Men da vi stod rigtigt op senere, varede det ikke længe, før solen brød igennem og nok en dejlig solskinsdag lå foran os.

Formiddagen brugte S E på at arbejde og ordne hjemmeside. G fik ryddet op i camp. vognen, fik vasket 2 maskinfulde tøj i den ganske udmærkede vaskemaskine, der også er gratis at bruge og det tørrede på rekordtid. Bagefter lagde hun sig og hyggede med en god bog. Fik også svaret på en del af de søde, dejlige mails, vi har modtaget. Dem nyder vi at få.

Midt på eftermiddagen kørte vi til Jajce, der er en smuk gammel forhenværende konge – og partisanby. Vi gik rundt i et par timer, bl.a. op på de gamle borgruiner, hvor der er en fantastisk udsigt over byen. Men hvorfra man desværre også kan se, hvor mange ar borgerkrigen har efterladt.

Der er ubeskrivelig mange firben hernede, men på borgen var det da helt vildt, - det vrimlede med dem alle steder.

Videre gik vi ned til det flotte vandfald, der styrter 30 m. ned næsten midt i byen. Gik en god tur og kom op til centrum igen, hvor vi havde bilen parkeret.

Vi kørte så et stykke syd for byen, hvor vi fandt et sted at spise. Vi fik cevapcici, - en stor, flad ”bolle”, der er varmet på en pande i en del fedtstof. Inden i er der lagt et bjerg af små, aflange kødruller, der er lavet af lammefars og stegt i masser af fedt, dertil rå løg. Vi fik også en tomatsalat til, da vi syntes, det blev lidt fedt for os. Det smagte ganske udmærket, men bosnierne bruger ikke mange krydderier.

Der er mange fåreflokke hernede og de bliver passet af hyrder.

Om morgenen galer hanerne højt og lysteligt – ret tidligt. Og om aftenen gør hundene li`så højt og lysteligt – ret sent. Der bor to hunde her på pladsen, de løber bare rundt mellem telte og vogne. Aftenen herhjemme gik med læsning og hjemmesiden, - og nu skal vi til at spille. Hvem vinder?

 

Torsdag d. 20/8.

Det må jo være normalt, at skyerne hænger ned om ørerne på folk om morgenen, - de gjorde det i hvert fald igen i morges, men klarede snart op til dejlig sol.

Og hvem mon så vandt i aftes? Det gjorde G, så nu er hun foran, - det har hun ikke prøvet de sidste 11 dage. Så må vi se hvordan det går i aften?

S E var på nettet, mens G hyggede sig med lidt forskelligt. (opvask, læsning osv.)

Vi gik en tur i området af campingpladsen, op til de små gamle huse, som i sin tid fungerede som små vandmøller. Det er ret store mængder af vand der løber her.

Efter frokost kørte vi østover for at besøge Sifeta, der er datter af Mehrudina og Sifet, som G ofte besøger i Agerskov.

Det blev en noget længere tur, end vi havde troet, men det var en meget smuk tur, hvor vi kørte op over nogen bjerge med en fantastisk udsigt over brede, frodige dale.

Det er et ret frodigt område her, men begrænset hvor meget der dyrkes, - mest majs og græs.

Det er helt klart et muslimsk præget område, da det mildest talt vrimler med moskeer og minareter overalt. I hver lille by ligger der mindst èn og meget ofte to, tre eller fire. De ser ud til at være sat i stand efter krigen, da de allerfleste af dem er nymalede og uden skudhuller. Derimod er der mange, mange huse der er skudt i stykker og aldrig bliver til hjem mere. Nogen af de områder, vi kørte igennem, så helt klart ud, som om der havde været etnisk udrensning der.

Et sted måtte vi stoppe p.g.a. et stort begravelsesfølge. Mange mennesker med ægte - og plastikblomster kom gående på vejen med en traktor m. vogn, hvorpå der stod en smykket kiste.

Forrest i følget gik en mand med et stort kors, der var lagt et lyserødt frottehåndklæde over, derefter fulgte flere mænd med store blomsteropsatser i plast (levende blomster kan jo slet ikke holde i denne varme), så kom en præst i fuldt ornat, - øj, hvor må han har haft det varmt med alt det tøj på og stor hovedbeklædning. Bagest gik kvinderne, - en del af dem også med blomster.

Det var hyggeligt at besøge Sifeta og familie. Hun bor sammen med mand, 2 børn og svigerforældre i en ret lille lejlighed i Zenica - godt 100 km. herfra.

Sifeta havde stået i et vejkryds og ventet på os en ½ times tid, og da vi havde frygtelig besvær med at finde, hvor hun boede, blev vi meget glade, da vi fik øje på hende.

Vi blev sørget godt for med saft, kaffe, the og kager. Familien ville også gerne ha været med os på restaurant og spise, men vi ville hellere hjemad, da det bliver så tidlig mørkt.

Vi fik en smuk gave af Sifeta, - en krukke til at have stående til pynt. Den blev vi meget glad for.

Familien ringede efter en ung mand, der kunne noget engelsk, ellers havde det været håbløst at kommunikere. Sifet ringede mens vi var der – det var hyggeligt.

På hjemvejen var vi inde og spise. Vi fik begova gorba – en ret kraftig suppe med masser af fyld i og masser af brød til, som Sifet havde anbefalet os at prøve. Vi fik også sopska salat. (tomat, agurk, peberfrugt og smuldret, salt ost over)

Da vi kørte op over på turen fra Kroatien, så vi et område, hvor der var mange minefare-skilte, men det har vi ikke stødt på siden.

Aftenen gik med læsning og et ”slag” – som G vandt.

 

Fredag d. 21/8.

Igen lavthængende skyer, der forsvandt mens vi spiste morgenmad.

G satte noget vasketøj i gang og fik det hængt op, inden vi kørte til Banja Luka gennem Vrbas Canyon.

Det en tur så smuk, at det er vanskeligt at beskrive, - man sidder bare og siger: ”Neeeej og ååååh” hele tiden, så flot er der.

Klippevæggene lukker sig nogle steder som en korridor, hvor man kører i bunden langs med floden. Andre steder kører man højt oppe med en fantastisk udsigt over bjergene og floden, - det skulle efter sigende være en af de smukkeste udflugtsture i det nordvestlige Bosnien.

Men – for der er desværre også et ”men” – floden er mange steder ubeskrivelig beskidt, bl.a. fyldt med tomme plastflasker og dunke, det er trist at se så smuk natur blive ødelagt på den måde.

I Banja Luka gik vi rundt og så på mennesker og bygninger. Vi er nok for forvendte, for vi syntes ikke byen var speciel smuk. Den ortodokse kirke er meget, meget smuk og nyrestaureret, - den var vi inde og se, men ellers virkede byen rodet med smudsige gader og meget højt musik. Byens centrum prøver på at fremtræde vestlig og de fleste, som promenerede der, var smart påklædt, men der var også fattige mennesker, der prøvede at sælge ”vraks” som næsten mindede om tiggeri, som vi tror er forbudt hernede.

Vi var også inde på det enorme marked, hvor den store midtergade er forbeholdt frugt og grønt, så er der andre gader med kød, tøj alt muligt andet. Markedet fremstår meget rent og pænt.

Bagefter gik vi op på Kastel og gik lidt rundt på det gamle fort, der har overlevet både jordskælv og flere krige.

Alle moskeer i selve Banja Luka blev fjernet under borgerkrigen, men ved hjælp af udenlandsk valuta er genopbygningen i gang igen. I udkanten af byen lå der tre moskeer.

Trafikken i centrum er ikke helt nem at holde rede på, da der er mange kryds uden regulering og med højre vigepligt.

Her i den serbiske del af Bosnien i H., kan det godt være vanskeligt at læse, hvad der står på vejtavlerne.

Var hjemme ved kaffetid, hvor vi tog en ”slapper”, inden G gik i gang med at finde vinterdynerne frem. Der er så stor temp.forskel mellem dag og nat, at vi simpelthen fryser, når vi bare har vores sommerdyner på. Om dagen ryger temp. let op over 30 gr., men om natten er det ret koldt, helt nede omkring12-14 gr. – S E var på nettet og fik ordnet billeder efter at have holdt siesta, som han siger.

Grillede et godt stk. kød, vi havde købt på markedet og fik kartofler, champignons og salat til.

I aften var det S E der vandt dysten.

 

Lørdag d. 22/8.

Sikke en slapper-dag.

Vi har næsten ikke lavet noget som helst – bare slappet af. I formiddags var vi et smut i Jajce og handle lidt ind til vores videre færd og sidst på eftermiddagen gik vi en dejlig tur langs søen.

I aften fandt vi en restaurant et stykke herfra, hvor vi fik grillstegt lam m. brød og salat til. G kunne godt lide det, men S E var ikke så vild med det, så han kan vidst trænge til en lille èn til maven i aften.

S E har pakket sammen, mens G har skrevet mails, - så vi er startklar til i morgen, hvor vi fortsætter mod Serbien. ( Med lidt sommerfugle i maven)

Så må vi se, hvem der fører i vores drillekabale-dyst til den tid.

 

Tilbage til toppen - klik her

 

 

Serbien den 23.08. til 24.08.2009

 

Søndag d. 23/8.

Tja – for at følge op på slagets gang i aftes, så vandt S E – STORT.

Vågnede tidligt i morges, for hanen var helt vild. Så kom der et par fyre i en stor, sort bil og kørte rundt på pladsen, stoppede i nærheden af os og snakkede, - så kunne vi li`så godt stå op og komme af sted, for vi kunne ikke falde i søvn igen alligevel. Så vi var køreklar allerede kl. 7.20.

Havde ikke kørt ret langt, da vi fik de første drypper på ruden, - tænk den allerførste regn, vi har fået på hele turen, er det ikke utroligt?

Så en struds gå langs vejen, så vi har set verdens største og verdens mindste fugl på turen, men det er nu nok kolibrien, der er mest hjemmehørende her.

Det gik fint mod - og omkring Banja Luka, men vi snakkede flere gange om, hvor vi var glade for, at vi tog turen derop i fredags i det skønne vejr, for alting er nu smukkere når solen skinner.

Kom fint over den Kroatiske grænse og på motorvejen, - og så gik det ellers bare derudaf, for der var næsten ingen biler – og slet ingen lastbiler på motorvejen, der var af en vældig god beskaffenhed.

Var ved den Serbiske grænse allerede ved frokosttid og kom over uden problemer. Fik vekslet nogle danske kr. som vekselereren i første omgang nægtede at ta imod, da han ikke kendte dem, men da G fortalte nationaliteten, tog han dem alligevel.

Spiste frokost på den første rasteplads – tænk, vi sad og spiste i Serbien.

Så gik det igen i strygende fart sydpå. Motorvejen var meget, meget bedre, end vi havde turdet håbe på og det var let overskyet, så det var alle tiders kørevejr.

Var allerede ved Beograd før kaffetid, så vi tog kaffen og kørte videre, da det jo gik så fantastisk godt. I morgen er der sikkert masser af lastbiler på vejen og meget mere trafik.

Beograd er en meget stor by, men når man som vi kan holde sig til motorvejen, er der ingen problemer. Skiltningen langs motorvejen er på både kyrillisk og med alm. bogstaver.

Temp. steg jo længere vi kom sydpå, men det meste af dagen har det været lidt overskyet.

Områderne vi har kørt igennem, har hovedsageligt været opdyrket landbrug, men bestemt ikke med samme udbytte, som derhjemme. Afgrøderne har mest været majs og græs, samt nogle solsikkemarker.

Vi fortsatte bare sydpå i fuldfart (80 km. i timen) – med skiftende chauffører, - og G liggende hist omme i bilen ind imellem, så hun kunne hvile ryggen , gik det bare fantastisk.

Vi nærmede os Nis og motorvejens afslutning, da G sagde, at nu måtte der godt komme et motel, hvor vi kunne slå os ned om 5 km.

2 km. senere stod der: ”Hotel m. campingovernatning 3 km”. Tja…….

Vi kørte op til det kæmpestore hotel og Gerda fandt en receptionist og spurgte hende om, hvor den overnatningsplads var. Hun lo højt og sagde, at det var 10 år siden, den havde været der, men vi måtte gerne overnatte på de grønne områder. Det var gratis, blot forventede sikkerhedsvagterne en ”erkendtlighed” for at vise os tilrette og passe på os. Der var sekuritasvagter hele natten.

Vi fik hurtigt en plads og gik op til restauranten, hvor vi fik kyllingesuppe m. brød, blandet salat og S E fik noget gordonbleu-agtigt m. pommes, - G fik kylling m. pommes.

Da vi havde spist, gik vi lidt rundt i mørket – kl. lige godt 20, så det er tidligt mørkt.

Ringede hjem til Irene og Poul Erling, - og spillede en gang drillekabale, som S E vandt – endnu større end i aftes ( nu er han 32 foran). Lise, hvor er din solidaritet?

Det er gået rimeligt med at sove ved hotellet i nat, selv om der har været nogen trafik.

Det enorme område med tankstation, minibutik, hotel, meget stor restaurant o a., er et kæmpe møde/overnatningssted for hovedsagelig tyrkere på vej syd – eller nordpå. En del af dem lå bare og sov på jorden, andre sad i klynger og spiste og endnu andre havde bredt deres bedetæppe ud og sad eller stod og bad.

Vi fik et morgenbad i kælderen under restauranten for 370 dinar, så var det også betalt – men det var næsten lige så godt som at gå i sauna, for der var meget varmt og ingen udluftning.

 

Tilbage til toppen - klik her

 

 

Bulgarien fra den 24.08. til d. 29.08.2009

 

Mandag d 24.08.

Klar til afgang kl. 7.30. Det gik fortsat fint østpå da vejene i Serbien er af en god standart.

Vi kom ret hurtigt til flotte, høje bjerge og gennem mange tunneller, men også gennem et ekstremt fattigt område, hvor husene næsten bare var faldefærdige skure. Så flere gedehyrder med deres små flokke på bare 2 – 5 geder. Så også flere storke.

Var ved den Bulgarske grænse efter et par timer og kom ret hurtigt over, efter at være blevet tjekket af en serbisk grænsebetjent med alt ”udstyret” klar.

Vi ville veksle nogle penge i banken ved grænsen, så vi havde til vignette, da den kun kunne betales med lev. Men du glade verden sikke et cirkus. G ville hæve på sit Mastercard, da det stod, at det kunne lade sig gøre.

Havde hun vidst, at det var så besværligt, havde hun nok ikke forsøgt. Det tog det meste af ½ time, med alle de formularer og papirer, der skulle udfyldes og underskrives og – og – og--

G var sikker på, hun nok havde skrevet under på, at udrede hele den Bulgarske udlandsgæld. Men vi kom da videre.

Ville ha taget frokost et sted langs ”motorvejen” (en 4 sporet vej af ikke alt for god kvalitet), men der var bare ingen rastepladser, så vi måtte fortsætte – og inden vi fandt noget sted at holde, var vi i Sofia, - en stor by, der absolut ikke er sjov at køre gennem.

Vi kom med de rigtige afkørsler, da de fleste afkørselsskilte heldigvis stod på både kyrillisk og ”dansk”, men vejene var simpelthen forfærdelige rundt om Sofia.

Kørte forbi noget forfærdeligt slum i udkanten af Sofia, sandsynligvis beboet af sigøjnere.

Da vi så kom på den vej der gik sydpå, gik det meget bedre og efter frokost, i selskab med en meget sulten hund, kunne vi hurtigt køre de sidste km. til Rila-afkørslen.

Kom gennem Rila, der nok er en typisk Bulgarsk by med ret dårlige huse og meget snavs. I det hele taget er der ubeskriveligt meget snavs, skidt og tomme flasker i Bulgarien.

Havde læst, at der 5 km. efter Rila skulle ligge en restaurant med campingplads (Rest. Jabokrek) Det gjorde der også – bare ikke den vi havde læst om, men en meget nyere (sikkert fra 2008).

Vi fik lov at sætte grejet op på p-pladsen ved Hotel Valdis, som den hedder - og tog så en slapper.

Hen på eftermiddagen kørte vi en lille tur lidt længere ind i dalen, for at se hvordan de andre ”campingpladser” så ud, men den ved Restaurant Jabokrek, som vi ville ha været på, var det rene morads (den lå kun 200 m. længere henne ad vejen) og den der lå nogle km. længere inde, var ikke til at komme fra igen med en meget stejl, dårlig opkørsel, så vi bliver her.

Var et lille vend nede i Rila for at købe mælk og brød – og sikke nogen brød…..

Vi fik et enormt stort brød, der var brændende varmt og smagte skønt, samt et lille rugbrødsagtig et til i alt knap 8 kr.

G lavede parisertoast af det store, friske brød m. salat til.

Bagefter gik vi en tur langs vejen, der desværre er det eneste sted, hvor det kan lade sig gøre at gå tur i disse lande, hvis man ikke skal på bjergvandring el.lign.

Aftenens slag blev vundet af G, så nu er hun ”kun” 26 bagefter.

 

Tirsdag d. 25/8.

Sov ret længe. Kunne benytte det fine og rene badeværelse i den første af hytterne, så det var rigtig udmærket, - og så havde vi det ganske for os selv.

Først på formiddagen kørte vi de 16 km. op til det fantastiske Rilakloster. Det er det største i Bulgarien og et af de allerstørste på hele Balkan – og det var STORT.

Havde slet ikke fantasi til at forestille os, at et kloster kunne være så stort.

Det blev grundlagt af en munk for mere end 1000 år siden.

Murene er op til 24 m. høje og virker ganske uindtagelige, hvilket nok også har været meningen.

Midt i den store klostergård ligger Jesu Kristi Fødselskirke med sine 5 kupler. Indvendig er der næppe et sted, man kan sætte en finger uden at røre èn af de utallige ikonmalerier.

Kirken virker fantastisk ”guldagtig” og meget overvældende på os vesterlændinge.

Vi var i det gamle køkken, der var fuldstændig sodsværtet helt op i det meget høje og brede aftrækshul.

I køkkenet stod 4 kæmpegryder på række, den største så stor, at den kunne indeholde en hel okse.

Vi var også i museet, der så ret nyt og meget pænt ud.

Her var der montre med masser af gaver, klosteret havde fået fra andre lande, bl.a. fra Rusland og Tyrkiet. Her var også en ufattelig smukt udskåret dør fra 1400-tallet, ældgamle bøger fra før Gutenbergs bibel blev trykt og gamle, flotte dragter, skønne røgelseskar, samt meget andet.

Så var der et kors – ikke så stort – skåret af munken Rafail, med over 140 bibelske motiver og over 600 træudskårne figurer, mange af dem mindre end et riskorn. Selv disse bittesmå figurer var forsynet med livagtige ansigtsudtryk.

Ifølge historien blev munken blind, da han havde arbejdet med korset i 12 år. Vi gik rundt på det store klosterområde i ret lang tid, da der var meget at se på, og det var en kæmpe oplevelse at være der. Der var rigtig mange munke og en del besøgende, - nogle pilgrimme.

Efter klosterbesøget kørte vi ind i dalen ca. 4 km. bag klostret, for at besøge Skt. Ivans hule.

I hulen skulle munken Ivan Rilski, efter sigende, have boet de sidste år af sit liv, hvordan det så end kunne lade sig gøre?

Da vi gik forbi hulen og lidt højere op ad bjerget, så vi en del rød-hvide kvaster, armbånd og snore hænge i træer og på buske. Det er en oldgammel bulgarsk skik, at give hinanden disse Martenica som gave i dagene op til 1. marts, mens man ønsker hinanden ”Chestita Baba Marta” (Et ønske om sundhed og lykke).

Ifølge traditionen skal Martenicaen bæres til man ser det første forårstegn, f.eks. en udsprunget gren, som man så hænger Martenicaen på. (Baba Marta betyder gammel kone)

Fra hulen kørte vi op til vejen endte i et hjulspor. Her standsede vi og så os om i den fantastiske natur, der er her i Rilabjergene. SKØNT.

Så gik det atter nedad til en meget sen frokost.

Hen på eftermiddagen kørte vi til Rila for at købe lidt keramik. De har meget smukke ting hernede.

På hjemturen drejede S E pludselig ind ad en lille vej, der førte 7 km. op til en lille landsby - Padala.

Det var en fabelagtig tur op ad den snævre, gamle, snoede vej. Heldigvis kom der kun et par enkelte biler, for det var bestemt ikke let at passere hinanden.

Der var en natur så smuk deroppe, at vi næsten ikke kunne fatte det. Vi kunne se ud over storslåede landskaber med stejle bjergsider, gletsjerdale, frodige skove og nøgne stenørkner.

Vel hjemme fik vi aftensmad (spaghetti m. kyllingevinger og salat) – gik en aftentur, - læste og skrev – og så skal vi have aftenens slag nu. (Som G vandt)

En bulgarsk familie holder fødselsdagsfest her på hotellet med masser af musik, der lyder meget arabisk.

 

Onsdag d. 26/08.

Dejlig morgen at vågne op til.

Kørte østpå, ad nogle ret dårlige veje, mod Govedartsi, som egentlig var vores mål som base for disse dage.

Gjorde holdt i Samokov for at se den eneste moske, der var tilbage af de 12, der engang havde været i byen, men den var desværre lukket. Vi kunne se ind af vinduerne, at den stod tom - uden inventar, så der var ikke meget at komme efter.

Da vi var på vej ud af byen, blev vi holdt an af en meget barsk udseende panserbasse, der absolut ikke var tilfreds med den måde vi havde placeret vores vignette.

Da han hverken kunne tysk eller engelsk, var det jo ret vanskeligt at kommunikere, så han tilkaldte en lidt ældre betjent, der studerede vignetten grundigt og adskillige gange pegede på den og sagde, at den ikke var ”valid” (gyldig) – det var vi da ret sikre på at den var, så den debat gik vi ikke meget ind i. Til sidst klæbede han den på ruden, hvor han mente den burde sidde og sagde: ”No problem”.

Kørte så videre sydpå – stadig efter Govedartsi, men fandt aldrig den lille by, selv om vi prøvede flere veje, den ene dårligere end den anden. Så vi var glad for, at vi havde valgt Rila i stedet.

Vi spiste frokost i en lille hyggelig restaurant i Borovec (kyllingesuppe m. brød og sopska salat).

Borovec er et meget stort skisportsområde, der ligger lige øst for Govedartsi.

Indtil videre havde vi ikke fået så meget ud af dagen andet end at rasle rundt på dårlige veje, men så tog vi med gondolliften op til Yastrebet i 2369 m. højde – og så fik vi oplevelse for flere dage.

I løbet af ca. 20 min. steg vi 1069 m. – bare opad. Det gøs i maven på os, når det rigtig steg.

Da vi havde gået rundt et stykke tid og beundret den fantastiske udsigt fra gondolstationen, travede vi videre opad – opad – opad mod Markudjik, hvor udsigten bare blev endnu mere storslået. Vi kunne se mægtige bjergtinder hele vejen rundt – sikke et syn.

Men vi måtte nedad igen – og så gøs det endnu mere i maven, da vi gled ud over kanten med gondolen og så ellers bare nedad.

Handlede lidt i Rila på hjemvejen.

Gerda blev antastet af en ældre mand, der gerne ville vide, hvor vi kom fra. Da han hørte vi var danskere, begyndte han at spørge ind til, hvordan vi havde det i Bulgarien, hvilket vi da bestemt kun kunne svare positivt på.

Da der kom en anden mand trækkende med sit æsel og en æselkærre, skyndte den første mand, at stille sig op sammen med ”æselmanden” og bad om, at blive fotograferet, - og det kunne G da ikke sige nej til.

Vi har set rigtig mange hestevogne og kærrer af forskellig beskaffenhed i dag.

3 timer senere var vi nede igen og raslede hjemad til aftensmads-rester fra i går.

Fik ryddet lidt op, så vi er klar til afgang i morgen. (Hvem mon vinder i aften?)

Skulle være halvvejs med den planlagte campingtur i dag. Temp. har været oppe på 32 gr. i dag.

 

Torsdag d. 27.08.

 

Rejserute: Govedartsi til Camping Strinava, Drjanovo ved Turnovo, Bulgarien - ca. 278 km.

 

Igen en dejlig morgen efter en ret kold nat. Temp. har været nede på højst 12 gr. Kørte 8.20. Det gik fint forbi Rila, men så mødte vi en stor fåreflok med 3 hyrder (2 mænd og 1 kvinde) og 4 hyrdehunde, der kom gående hen ad gaden, - det var noget af et syn.

Videre nordpå forbi Dupnica, hvor der er et utal af bilforhandlere i byens udkant – mindst 15 – 20 stykker, - og vel mindst 1000 brugte biler, - det var også noget af et syn.

Så gik det ellers rundt om Sofia med den store ringvej, der mange steder ikke er andet end huller. Nogle steder er der vejarbejde, mens andre steder er vejen rimelig god, men der er en ufattelig mangel på skiltning, - og noget af den skiltning der er, foregår på kyrillisk, så den kan vi jo ikke fatte. Nogen af skiltene henviser til byer, som ikke findes på nogen af vores 3 kort, mens der så pludselig stod et, der henviste til Istanbul. Tjaaaa…..

Så kørte vi igen mod øst ad nogenlunde veje. På kortet står der, at det er motorveje en del af dem, men det er ikke hvad vi forstår ved motorveje.

Naturen var flot med lave, grønne bakker. Ikke meget opdyrket jord, bortset fra en del majs – og solsikkemarker. Det virkede meget tørt.

Mange steder stod meget store – for os at se – meget grimme monumenter, men et sted på en lav bakke, stod et ”korsmonument”, bestående af 4 mure, der dannede et ”udskåret” kors i midten uanset hvor man så det fra, - det var meget smukt.

De sidste ca. 20 km. ned til Drjanovo, kørte vi med en lille-bitte vej over nogle bakker – og kun med kyrillisk skiltning, hvis der overhovedet var nogen skiltning, derfor spurgte vi en gammel mand om vej, for at være helt sikker. Han havde det mest vidunderlige smil, der nåede langt ind i hans øjne.

S E så 2 piroler flyve hen foran bilen, mens vi kørte.

Var fremme godt kaffetid. Fandt ”camp.pladsen” – eller hvad vi nu skal kalde den og fik stillet op.

Havde planlagt 4 nætter her, men G betalte nu kun for 2, da her ikke er videre hyggeligt. Vi får se?

Slappede af – gik en tur hen til og rundt om det store Drjanovo-kloster, der ligger bare 200 m. herfra i en dyb kløft med høje, stejle klipper ved Drjanovofloden – spiste aftensmad (grilllaks m. råstegte kartofler og tomatsalat) – gik en tur i mørkningen (det bliver meget hurtigt mørkt kl. godt 20) – slappede igen af – ordnede billeder – skrev dagbog – og nu skal vi spille. (G vandt – så nu står vi lige)

Fredag d. 28/8.

Der er èn ting man ikke bliver træt af at skrive, og det er, at det igen er en dejlig morgen med solskin. Tænk nu har vi næsten været af sted i 4 uger, og den eneste regn vi har fået, er den smule vi fik (højst 2 mm.), da vi kørte fra Jajce i Bosnien – det er da ganske utroligt og skønt.

Havde en hyggelig og vældig afslappet morgen.

G har fået sig en lille ”wc-veninde”. En bitte pige på ca. 9 år, der ferierer i hytten ved siden af os. Hun tropper trofast op på toilettet hver gang G er der, enten for at hente vand i et glas eller hvad hun kan finde på, - og hver gang siger vi ”Hej” og lidt andet på engelsk.

Hen på formiddagen kørte vi til Veliko Tarnovo, Bulgariens gamle kongeby, hvor vi gik rundt i flere timer og så på den yderst charmerende by, der har huse ”klistret” op af bjergsiderne.

Gik også en tur op på ruinerne af den enorme kongeborg, hvor vi fra toppen kunne se ud over byen og langt omkring, - en fantastisk udsigt. Men der var laaaaaangt op og vi var selvfølgelig igen kommet af sted i den værste middagshede med mindst 33 gr. så det ”trak tænder”.

Nede i byen fik vi en lækker portion sopska salat, inden vi atter begav os hjemad – til siesta.

Sidst på eftermiddagen kørte vi en lille tur sydpå til en lille fredet landsby, der ligger og hygger sig inde i bjergene.

Her var utrolig stille og fredeligt, selv om turismen havde holdt sit indtog – også der.

Ville ha spist aftensmad på hjemvejen, men der hvor G mente at ha set en restaurant, var der et lille hjemmevæveri, så vi kørte i stedet til Gabrovo, hvor vi fandt et lille spisested.

Gabrovo er en rent ud sagt sølle by, præget af grim industri, fattig og ussel at se på, - nøjagtig som den ”kyllinge”-suppe vi fik, - fyldt med blæver-skind og andre ulækkerier, men det stykke brød vi fik til, var da godt.

Fik pakket lidt til den videre fart i morgen, da vi ikke rigtig har lyst til at blive her.

Her er ellers kommet rigtig mange camp.gæster i anledning af weekenden, så alle hytterne er vidst fyldte. Det må være frygtelig varmt, at sove inde i sådan en lille hytte, hvor det eneste der kan åbnes, er døren.

Så skal vi ha aftenens omgang – hvem mon fører, når vi er færdige med den?

Ja, det gjorde S E jo, - temmelig meget endda.

 

Til toppen - klik her

 

 

Rumænien fra den 29.o8. til 10.09.2009

 

Rejserute: Drjanovo, Bulgarien til Mangalia v. Constanta i Rumænien, ca 363 km Der overnattes på camping Palace, Venus, Mangalia.

 

Var klar til afgang 8.10. Da G var på tolettet, kom ”wc-veninden” løbende med en lille snor, hun havde flettet, som G skulle ha. Det var da sødt.

På og langs vejene er der mange heste og æsler med vogne og kærrer, og næsten alle dyrene er pyntet med en ordentlig rød garndusk i panden. Vi har set mange, mange hyrder med deres får, geder og køer i dag, - enkelte af dem var kvinder, men alle så hærgede og vejrbidte ud.

Der er også meget større marker herude østpå, ganske få med kornstubbe, men ellers er det udelukkende solsikker og majs, der dyrkes. Så flere forfaldne kollektiver og 2, der så ud til at være veldrevne.

Fra Shumen og mod øst, var markerne meget store. Et sted så vi 7 store Claasmejetærskere, af rimelig ny dato, der var i gang med en mægtig stor solsikkemark.

Kørte også igennem et enormt område med danske vindmøller, - flere 100 - de allerfleste var Vestas, men også enkelte Micon.

I Bulgarien vrimler det med magre katte og hunde af ubestemt herkomst, - og langs med alle veje, ligger der døde hunde, der er blevet kørt ned – rigtig , rigtig mange. De får bare lov til at blive liggende, til de forsvinder af sig selv, her er åbenbart ikke ræve el. andre dyr, der tager dem.

Kørte igennem et meget stort område, hvor der havde været brand. Heldigvis så det ikke ud til, at der havde været meget bebyggelse i området.

Et sted kredsede mindst 200 storke over hovedet på os. S E nåede at fotografere dem ud af vinduet, mens vi kørte, - og ved at lægge billedet ind på pc`en og zoome ind, kunne han tælle ca-antal.

Var i Varna præcis kl. 12 og fandt et sted, vi kunne nuppe frokosten, der har ellers ikke været nogen rastepladser langs hverken motorvej el. alm. vej i dag.

Stoppede op med udsigt over Sortehavet. Passerede grænsen til Rumænien ved en lille overgang der hedder Vama Veche – uden problemer.

Kørte videre til Mangalia, hvor vi ville prøve at finde en camp.plads. Lidt nord for byen – i område Venus – fandt vi en mindre plads, der lå ca. 10 min. gang fra stranden, hvilket sandsynligvis gjorde at der ikke var så mange på den, hvad der jo passer os fint. Så håber vi at det også kan bevirke, at der er mindre larm her, end tæt ved strand og hoteller.

Var i Mangalia og hæve penge og handle lidt inden aftensmad (bixemad m. champignons, salat og spejlæg).

G fik også svømmet en tur, mens S E var på nettet, som han havde fundet ud af, at han kunne komme på ganske gratis (måske fra et af hotellerne i nærheden?????)

Hen på aftenen gik vi en ret lang tur ind mod byen, da det er den eneste vej med belysning.

 

Søndag d. 30/8.

Så er det 4 uger siden vi startede hjemmefra, - og som de da er fløjet af sted, men når vi ser på billeder og kigger i dagbog, kan vi næsten ikke forstå, at vi allerede har oplevet så meget.

I dag har vi slappet af i stor stil. G har været henne og bade 3 gange, mens S E har været en del på nettet, hvor han har fået hjemmesiden redigeret og andet.

Så har der været et par hyggelige mails, vi har svaret på, - og vi har været et smut inde i Mangalia for at handle lidt mad og købe en vignette.

I aften har vi grillet en god kotelet med hvidløgsstegte kartofler og salat til.

Selv om temp. ikke har været over 27 gr. i dag, har det virket ret varmt, da luftfugtigheden er meget højere herude ved havet. Også natten er varm igen, så vi har fundet sommerdynerne frem.

I aftes vandt G, så nu er hun kun 3 bagefter. Hvordan mon det går i aften?

Jo, G. vandt igen, så nu er hun 1 foran.

 

Mandag d. 31.08.09

Rejserute: Mangalia v. Constanta i Rumænien til Murighiol ved Donaudeltaet. ca. 185 km

 

Der overnattes på Camper Stop Murighiol - se deres hjemmeside

Den sidste sommerdag ifølge kalenderen blev lidt af en kølig oplevelse, da temp. lige sank til det halve – har været helt nede på 16 gr. det meste af dagen.

Det blæste fra morgenstunden, da G gik en tur hen for at bade, mens S E pakkede sammen.

Det blev kun til en ultrakort svømmetur, da blæsten havde sendt nogle gopler ind, som vi slet ikke kender hjemme, så det var ikke til at vide, om de brændte.

S E var næsten færdig med at pakke da G kom tilbage, så vi kunne hurtigt komme af sted.

Vi har haft en udmærket og afslappende weekend her, men når man går hen forbi de store hoteller eller iagttager mennesker på stranden, kan man ikke lade være med at tænke på Sodoma.

Den sidste nat var stille i forhold til den første, så vi har fået sovet rimeligt, men der er mange hunde der gør i et væk.

Da vi kørte, så vi mange bønder på vej til deres jordlodder med deres små heste – eller æselvogne.

Vi så også en del sigøjnere, som er let genkendelige med deres mørke lød og med kvindernes specielle, halvlange, blomstrede nederdele.

Kom til – og da også på mirakuløs måde - forbi Constanta. Det er en frygtelig by,at køre igennem – der findes simpelthen ingen færdselslove, der gælder der.

Foran os kørte en trucker uden anhænger, og det røg sådan fra den, at vi en del af tiden intet kunne se. I to store lysregulerede kryds, kørte bilerne bare indenom os, der holdt for rødt og masede sig frem for at køre midt ud i krydset og holde der, til stor chikane for den øvrige trafik.

Frk. GPS var til stor hjælp inde i byen, men ikke så hensynsfuld, da vi skulle videre nordpå, for da viste hun os ind på en 10 km. lang lastbil transitvej, og sådan èn kan en personbil m. campingvogn bare ikke køre på, - det hjumlede og bumlede, så mange ting skvattede ned i camp.vognen.

S E`s thermokande gik i stykker, så hans kaffe løb ud over hele gulvet.

Men vi fik gjort lidt rent og kom videre.

Nord for Constanta var der meget fladt med enorme marker, - en stor del af dem med vindruer.

Vi så også flere meget store gårde, sikkert kollektiver, der så veldrevne ud.

Lidt længere mod nord, kom vi igen til runde bjerge og disse fortsatte også, da vi var gennem Tulcea og kørte østpå, hvor vi havde troet, at der ville være fuldkommen fladt.

Turen fra Tulcea til Murighiol var også noget af en prøvelse. Den foregik med 20 – 30 el. MAX 40 km. i timen, så det tog virkelig lang tid at køre de ca. 40 km. herud på den forfærdelige vej.

Udsigten fra vores standplads

Vi blev budt hjertelig velkommen og fik os installeret på den lille private camp.plads, hvor der i forvejen lå enkelte tyskere.

Gik en tur hen i byen, for at handle lidt, bl.a. en thermokande til S E, men sådan èn kender de bare ikke her – og så hjem og slappe af inden aftensmad (suppe m. brød)

Har aftalt med familien, at vi er klar til at komme på Delta-tur i morgen kl. 7.

 

Tirsdag d. 1/9.

Så blev det september. Vi stod op kl. 6, - og kl. 6.55 kørte vi med Octavian i hans skramlekasse af en Dasia. Det gik på ægte rumænermaner i en rasende fart tværs gennem huller og over stok og sten i bogstaveligste forstand. Hunde og godtfolk måtte bare se at komme til side, mens han hilste gemytligt til højre og venstre.

Efter en halsbrækkende tur, var vi ude ved ”havnen”, hvor hans båd lå.

Det var en ret lille båd med påhængsmotor, hvor der skulle kunne være plads til 6 pers., vi ville nok mene at 4 pers. var mere passende, men vi var heldige, at vi var de eneste, der skulle med.

Vi sejlede ud med spænding, - hvad ville vi få at se? Ville vi være heldige at se en enkelt pelikan?

Vi havde knap nok forladt indsejlingen, før vi så den første hejre. Siden så vi et utal af dem og af 1000-vis af andre fugle, - mange vi kendte, men også mange vi aldrig havde set før.

Octavian kendte området som sin egen bukselomme – eller måske bedre?

Han var en mester i at sejle forsigtigt rundt om hjørner, så vi kunne overraske og komme ganske tæt på alle mulige forskellige slags fugle.

Pludselig så vi en mægtig flok pelikaner, - det tog næsten vejret fra os. Octavian sejlede meget forsigtigt ganske tæt på dem, før de lettede. Sikke et syn.

Siden så vi mange flokke, både store og små.

Nogle gange sejlede vi stille helt tæt på dem og så gav han gas, så de rejste sig lige foran os og næsten fløj op over vore hoveder – det var fantastisk, det er virkelig en kæmpestor fugl.

En gang fløj en stor flok op af nogle siv lige ved siden af os, men det er underligt med de store fugle at de kommer næsten lydløst op.

Da vi sejlede hjemad så vi en mægtig stor flok, der kredsede oppe i luften. De er utroligt elegante, når de flyver.

Vi så også en del isfugle, der susede af sted lige hen over vandoverfladen. Det er nu en utrolig smuk fugl, med sine klare blå farver. Èn gang lykkedes det os at komme helt tæt på èn, der sad og solede sig på en gren få meter fra hvor vi gjorde holdt.

Et sted havde pelikanerne haft fat i en stor fisk, som Octavian prøvede at få fat i med hånden, så hans ærme blev helt vådt, men det mislykkedes desværre for ham.

I begyndelsen var det ret koldt, men så fik solen mere magt og det blev et vidunderligt vejr.

I går havde det regnet en stor del af dagen, da han havde været ude med to andre par fra camp.pladsen. Da solen rigtig begyndte at skinne, sprang de mange 1000 åkander ud, - både hvide og gule.

Vi kom også helt tæt på forskellige frøer, der sad på åkandebladene. Og G fik en stor muslingeskal, der lå og skinnede på et blad, - sikke en souvenir at få med hjem.

Vi havde nok forestillet os, at vi ville komme til at se fugle, men overhovedet ikke i de enorme mængder. Lige meget hvor vi så hen, stod eller fløj der fugle.

Sjovt så det ud, når blishønsene løb sig i gang hen over vandoverfladen, - deres ben gik som trommestikker i en rasende fart, så det næsten så ud som om de piskede vandet til skum.

Octavian sejlede os ud på store åbne vandområder og ind i bittesmå kanaler, hvor vi måtte dukke hovederne, for at komme igennem.

Sjovt at se hvordan næsten alle bredderne var jokket op af fuglefødder.

Også spændende at se de forskellige træers rodnet, når de lå blottet i vandkanten.

Hver gang vi så noget spændende eller begyndte at stille an til fotografering, sagtnede han farten eller holdt helt stille. Han var bare en mester til sit job. Da vi roste ham overfor hans kone, fortalte hun at han havde startet med at sejle (ro) for ornitologer, så det er måske grunden til at han er så god til at vide hvor fuglene er og har evnen til at komme så tæt på dem.

Vi havde betalt for 4 tim., men kl. var over 11.30 da vi var hjemme igen efter endnu en halsbrækkende tur i Dasiaen.

Eftermiddagen har vi bare brugt til at få de vidunderlige oplevelser fra turen til at bundfælde sig. S E har lagt billeder ind på pc'en (han fik lige snuppet 161 stk. – G 78 stk.). G har slappet af i stor stil.

Vi har gået nogle dejlige ture og fået en is. (Rester fra i går til aftensmad)

I aften gik vi en tur ”byen rundt” og så bl.a. den mest fantastiske solnedgang.

Aftenens dyst ligger foran os – i aftes vandt G stort, så nu er hun foran igen – og igen.

Det har været et skønt vejr hele dagen. Temp. ? 24 – 25 gr.?

Onsdag d. 2/9

Vågnede op til en våd morgen, men efter et par timer klarede det op og solen begyndte at titte frem.

Vi kørte en tur midt på formiddagen, efter at S E havde prøvet at vaske bilen, så godt det kunne lade sig gøre med en lille fejekost og lidt vand i en slange.

Vi kørte først ud til et par saltsøer, der ligger lige uden for byen, men de var nu ikke noget særligt. Så kørte vi ad en anden lille vej til nogle ældgamle udgravninger, hvor vi gik rundt og kiggede.

De var nok mere spændende, end vi først antog. G (og S E) plukkede nogle blomster, som på en prik ligner staticcer, bare mindre. (Dem vi tørrer til kranse o.lign)

Kørte også indenom et kloster, der var ved at blive kraftigt udvidet, - men gik nu ikke ind.

Til sidst kørte vi knap 10 km. længere ud ad en rimelig hullet vej, nok næsten til verdens – eller i hvert fald Rumæniens ende. Tror det er den yderste by, man kan køre til.

Her var en sjov blanding af ældgamle, lerklinede huse og helt nyt, moderne byggeri. Meget af det så ret fattigt ud.

Hjemme igen tog vi frokost, inden vi fik os en ”siesta”

Det blev rigtig fint vejr igen, så vi kunne sidde og nyde det udenfor i småt tøj.

Bagefter var S E lidt på nettet, men han kunne ikke rigtig bruge det så meget, som han gerne ville, så han gav sig til at pakke sammen i stedet, mens G var gået en tur hen i byen for at handle lidt.

Aftensmaden havde vi bestilt via Lilly omme på pensionat Morena, der lå et par hundrede m. herfra. Vi fik først en meget velsmagende fiskesuppe af gedde med masser af hvidløgsdressing til. Der var store stykker fisk, samt kartofler og forskellige grøntsager i og brød til, så vi var ret mætte bare af første ret.

Til hovedret fik vi grillet karpe med marmarika til (eller noget der lød sådan) – det var en grødlignende, gul klump, sandsynligvis lavet af grov majsmel, men den smagte ganske udmærket med citronsaft over.

Da vi var ved at være færdige med at spise, kom værtinden med et ordentlig glas palinka, så vi blev rigtig godt beværtet. S E fik en god rumænsk øl og G fik en rigtig lækker og frisk rumænsk hvidvin, så der var fest for alle pengene.

Da værtinden så, vi sad og kiggede i nogle af hendes bøger med billeder fra deltaet, kom hun med en flot bog, vi skulle have med hjem, - den blev vi meget glade for.

Hjemme igen var Octavian og Lilly i gang med at finde campingpladser til os på nettet, når vi kører nordpå i morgen. De er helt fantastisk hjælpsomme, aldrig har vi vidst oplevet så stor en vilje til at hjælpe os med det vi har spurgt om.

Så er det vidst tid for aftenens kamp.

Fra den 03. til 09.09 Cimpulung

 

Torsdag d. 3/9.

Så er de dejlige dage i Murighiol til ende, - G kunne såmænd sagtens ha` blevet her nogle dage endnu, men vi måtte jo videre. Det er altid lidt vemodigt, at forlade et sted man godt kan lide, med en viden om at man nok aldrig kommer tilbage.

Det var disse dage i Murighiol G havde glædet sig mest til på turen.

Var klar til afgang kl. 7.40.

Vejret var klart, men lidt køligt fra morgenstunden, - det blev betydeligt varmere i løbet af dagen.

Vi så mange, mange hyrder med deres ret store flokke af får, geder eller køer, ja, et sted så vi endda èn med en stor flok svin.

Det tog os kun 1 time at køre de 37 km. til Tulcea, da vi kom hertil i mandags tog det næsten dobbelt så lang tid, - mon Forden har lært noget af alle de mange Dacia`er, der farer af sted?

I udkanten af Tulcea så vi en ret stor, ufattelig beskidt og forfærdelig sigøjnerlandsby.

Efter byen blev vejen faktisk rigtig god, i perioder kunne vi køre med 80 km. i timen i 4. gear. Og vi kom endda helt op i 5. gear en kort overgang, det føltes vildt stærkt.

Naturen fra Tulcea mod nordvest er betagende smuk med store flade arealer og bløde bakker i det fjerne. Op ad bakkerne ligger små firkantede marker i mange forskellige farver som kludetæpper.

Når man så er kørt op over en bakkekam, åbner udsigten sig helt overvældende så fladt, så fladt lige så langt øjet rækker.

Der var helt utrolig mange hestekærrer på vejene herude, altid ènspands, bortset fra èn gang, hvor der var 2 tospands flade skovvogne, der kørte om kap i en rasende fart.

Der var meget stor forskel på de byer, vi kom igennem. Nogle var bare så pæne, rene og med velholdte huse, mens andre var beskidte og rodede.

Vi kom igennem en ret stor by – Tecuci – hvor vi holdt for rødt lys, da en politibetjent nærmest var ved at gå helt ud på kørebanen, for at se på vores nummerplade.

G rullede vinduet ned og han spurgte om vi var fra Tyskland. G fortalte at vi var danskere og han kom over og stak hånden ind forbi G, for at gi S E et stort håndtryk. Så skulle han ha at vide om det var der kong Margrete og København var og om vi havde det godt. Det kunne vi jo bekræfte. Så skulle S E igen ha et stort håndtryk og G fik et rigtigt håndkys, før vi fik lov at køre. Vi kom videre igennem enorme landbrugsområder og mange småbyer, - enkelte meget fattige med sigøjnere.

De større byer, vi kørte igennem, så ret velstående og rene ud, - og vejene var i god stand. Der sker meget i Rumænien, ikke mindst i dette område.

Hele vejen undrede vi os også over alle de mange fantastisk smukke og meget velholdte kirker.

Vi kom længere og længere nordpå uden at finde noget, der lignede en camp.plads.

Spurgte flere gange bl.a. på tankstationer, og flere gange fik vi også at vide at der og der lå en, men vi fandt dem bare aldrig, hvad vi slet ikke kunne forstå.

Kom forbi Suceava og kørte vestpå.

Til sidst var vi ved at opgive, da G gik ind på et hotel for at spørge. Den flinke dame sagde, at der var ikke nogen camp.pladser, men vi måtte meget gerne sove bag hotellet.

Der var videoovervågning og vi skulle ikke betale for det, så vi takkede mange gange.

Fik nødtørftigt stillet op i mørkningen og gik ind på hotellet for at spise vores aftensmad. (Kartofler m. snitsel i ostechampignonssovs og salat – det smagte dejligt) Hotellet hedder Aldi og ligger i Gura Humorului.

Lagde os allerede kl. 21, da vi var meget trætte – og faldt i søvn STRAKS.

 

Fredag d. 4/9.

Der har været rimeligt stille i nat. Stod op 7.30. Da vi ikke kunne komme i bad og vi ikke havde meget, der skulle pakkes, kunne vi snart komme af sted. Kørte videre, da der skulle ligge en camp.plads i Vatra Dornei ca. 65 - 75 km. længere vestpå.

Men efter at ha kørt godt 20 km., så vi et campingskilt, - der stod bare ikke hvor pladsen lå henne.

Vi fortsatte og efter ca. 10 km. kom der igen et skilt, så vi var meget spændte på hvad det var.

Vi havde bedt om og håbet på en lille, hyggelig plads med bare et enkelt rent wc.

Vi nærmede os og spændingen steg, - hvad ventede os?

Til sidst fandt vi den, - 5 km. fra alfarvej i en lille, hyggelig og stille landsby, Fundu Moldovei, der ligger i en dejlig dal.

Næsten ny plads, med meget rene faciliteter. Hollandsk ejet og styret, så der var ingen slinger i valsen. Da S E var så formastelig at hænge sine håndklæder til tørre på tørresnoren bag på campingvognen, som stort set alle campister gør, fik vi at vide, at sådan gjorde man ikke her, der var et tørrestativ til fri afbenyttelse, for det andet så alt for rodet ud.

Men ellers var her dejligt. Og fri internet, - når der ellers er forbindelse, så S E kunne både få hjemmesiden opdateret og komme på arbejde, hvilket var tiltrængt, da der lå en del til ham.

G fik vasket en maskinfuld tøj (i familiens private maskine), som hun hængte pænt til tørre på den dertil indrettede og ellers slappede hun af, - læste og gættede kryds og tværs.

Snakkede med ”Fru Camping”, der fortalte, at rumænerne ikke havde løjet for os, da de sagde der lå camp.pladser. Det de kalder en camp.plads er, når der er hytteudlejning.

Vi gik en god tur hen i byen, hvor vi også fik handlet lidt til aftensmad.

Før aftensmad kom campingmanden med en tallerken meget lækker, tynd skinke med melon.

Nu skal vi spille, for i aftes blev det jo ikke til noget.

 

Lørdag d. 5/9.

Sikke en skøn ro der har været i nat. Ingen bjæffende hunde, ingen galende haner, ingen raslende, skramlende biler, ja, ikke engang andre campister, da vi er de eneste på pladsen, - bare ro.

Fik ordnet lidt forskelligt ”herhjemme”, inden vi tog på klostertur.

Vi kørte til Campulung Moldovi og derfra op over en vidunderlig snoet og smuk bjergvej til Moldovita klostret.

Vejen derop kan sammenlignes med nogle af de smukkeste i Slovenien og Østrig.

Vi kom til at køre bagefter en Ford Transit, der var stuvende fuld af store, tykke træstammer, så kofangeren næsten slæbte hen ad jorden – sikke et syn.

Det første kloster vi besøgte er bygget i 1532 og malet 5 år senere. Selve malerierne siger nok ikke os så meget, men det er fantastisk at tænke på, at de har siddet der på murene i så mange år.

G syntes helt klart det første kloster, var den største oplevelse, da der var en vidunderlig stilhed, i modsætning til de andre, hvor der var mange flere besøgende og det vrimlede med handlende, der ville sælge alt muligt der bestemt var fuldkommen ligegyldigt for klostret.

Vi kørte videre til Sucevita klostret, men først var vi på en restaurant i byen, hvor vi fik noget at spise. (S E gordon bleu m. salat og G grillet snitsel m. salat)

Sucevita, som er et stort, fungerende nonnekloster, er det største og nyeste af de malede klostre. Det er fra 1582 – 1601.

Videre mod Marginea, som er en landsby, der har gjort sig kendt ved at sælge sort keramik. Vi var inde og handle lidt, før vi kørte videre mod Humorklostret.

Ville prøve at skyde en genvej, der ifølge vores kort ville korte turen en del km. af. Det kom den nu ikke til, for da vi havde kørt et godt stykke på en ret dårlig vej, måtte vi spørge om vej videre frem, - og den var ikke til at køre med bil, fik vi at vide.

Men vi oplevede nu alligevel noget sjovt, da vi var inde i den lille landsby, hvor vi var havnet, for der var byfest og en meget stor del af menneskene havde nationaldragter på – skønt syn.

Vi fandt Humorklostret, der er det mindste af de malede klostre. Det er omgivet af træpalisader i stedet for mure, som de andre er. Bygget i 1530.

Til sidst kørte vi til Voronetklostret, der er bygget i 1488 på mindre end 4 måneder, - ret fantastisk.

Malerierne er lavet som budskaber, fordi de daværende troende menigheder hverken kunne læse eller skrive.

Efter dette kørte vi hjemad for at se til solsejl og vasketøj, da det ind imellem gav nogle voldsomme vindstød. Det har ellers været varmt, med omkring 30 gr. i dag.

Vi har set rigtig mange bryllupsgæster i dag – mange forskellige steder.

Et sted ville vi have været ind og spise, men der var dækket flot op til bryllup. Hver eneste stol var pakket ind i noget blankt, hvidt stof og bundet op med en mægtig stor lilla sløjfe, og der var helt overdådigt pyntet med blomster.

Et andet sted kom vi kørende bag et bryllupsoptog, hvor der red to ryttere foran og alle bilerne i optoget tudede som vilde.

Flere steder så vi at indgangsdørene til restauranter var pyntet med hvidt stof og kæmpesløjfer.

Mange, mange steder har folk haft utrolig travlt med at tage kartofler op.

Sjovt at se hvordan folk er begyndt at holde weekend i dag og har promeneret op og ned ad gaderne med deres søndagstøj på.

 

Søndag d. 6/9.

Ret så kold morgen – kl. 9 kun 12 gr.

Kørte mod Maramures efter morgenmad. Vejen til Vatra Dorni var bred, ny og bare god, - og tænk, så var der rastepladser, noget vi ikke ser meget til her nede.

Vi kørte op over et flot, flot pas, - spændende om Forden kan trække camp.vognen her på onsdag?

Det var slut med de gode veje, da vi drejede ind på vej nr. 18 mod Viseu de Sus.

Den første landsby (Ciocanesti) vi kørte igennem var noget helt for sig selv. De fleste af husene var overdådigt pyntet med malede, udskårne figurer og blomster i forskellige farver. Disse huse var også smukt malede og meget velholdte.

Vi kørte videre gennem en meget smuk dal langs Bistriteifloden. Området mindede os meget om Norge for 40 – 50 år siden.

Her var bare så stille og fredeligt – og næsten ingen trafik.

Da vi var ca. 1000 m. o. h. var temp. kun 11 gr.

Her i Rumænien gør man sig ikke den ulejlighed at tage julepynten ned. I næsten hver eneste by, hænger der elektrisk julepynt, så det er let at gå til næste gang.

Pludselig blev vi stoppet af en betjent med en kalasnikov (maskinpistol). Han ville se vores papirer, men heldigvis spurgte han ikke efter bilpapirerne, for de lå hjemme i camp.vognen.

Da han havde set grundigt på os og undersøgt bilen, fik vi lov at køre videre. Der stod en 5 - 6 betjente der.

Vi kørte videre til Borsa, hvor vi fik tanket, efter at de havde godkendt vores visakort. Men ak og ve deres ”maskineri” ville ikke godtage dem og vi havde ikke kontanter nok, så vi fik en ung tankpasser med som ”sikkerhedsvagt” og kørte ind til byen for at finde en bankomat, - den første virkede ikke, men det gjorde den næste heldigvis, så vi kunne køre hende tilbage og betale vores gæld. Vi blev stoppet endnu engang af et større politiopbud, men de bad heldigvis heller ikke om bilpapirer.

Videre til Moisei, hvor rigtig mange mennesker promenerede op og ned ad gaden i deres stiveste stads, der er en slags nationaldragt med hvide, smukt broderedebluser og knækorte, rynkede, meget blomstrede nederdele. Alle disse kvinder og piger havde desuden hovedtørklæde på. Sidst vi var her, så vi også mange mænd i broderede, hvide skjorter og veste, men ikke så mange denne gang. Mange mænd bar dog en speciel hat stadigvæk. De gamle gik som regel i sort tøj fra isse til fod.

Menneskene her virker meget korte, - og da kvinderne næsten alle har en gevaldig stor mave, er de næsten lige høje enten de står op eller ligger ned. De fleste mænd er ret tynde.

Sjovt at se hvordan folk snakker, ler og har det tilsyneladende skønt, - skam hvis sådanne en kultur uddør, hvad de jo uvægerligt vil gøre når de unge forlader dem.

Var inde på en lille restaurant og få frokost (Spaghetti Bolougnaise eller? med salat)

Efter Viseul de Jos fandt vi en lille vej, der gik sydpå til Bogdan Voda, men først skulle vi op over et pas, hvor udsigten er noget af det smukkeste, vi har set.

Vi kunne stå højt oppe og se ud over flere dale, der lå bag hinanden, - og yderst i horisonten rejste nogle høje bjergtinder sig i det fjerne.

S E stod og kiggede lidt, før han konstaterede at dette kunne vi hverken fotografere eller beskrive, men det tog i hvert fald pusten fra os begge.

Så gik det atter østover via Sâcel.

I hver eneste landsby, så vi kvinder i de traditionelle dragter. Og på bænkene, der findes foran næsten hvert eneste hus, sad folk og hyggede sig og fik vendt verdenssituationen med hinanden.

Foran mange af husene er der en stor udskåret træportal, - ofte med familiens monogram.

Efter rundturen, stødte vi igen på vej nr. 18 kort før Moisei. Denne gang var der ikke så mange, der havde stadstøjet på længere.

På tilbageturen blev vi igen stoppet af politiet begge steder, men G skyndte sig at sende dem et stort smil og sige ”Hallo again”, - så kunne de genkende os og vi fik lov at køre uden de skulle se for mange papirer, - men dog først efter de havde set grundigt ind i bilen, som også skulle åbnes bagi.

Der vrimlede med politi mange steder i dag. G spurgte en ung betjent hvad der var galt, og han svarede ”Trouble”.

Hjemad med den meget humpel-skrumplede vej, så vi måtte holde nogle pauser undervejs.

Vel hjemme lagde S E billeder ind, mens G lavede aftensmad (snitsel m. champignons og bagte kartofler).

Efter vi havde spist, gik vi en aftentur hen i byen. Og nu: ”Kamp – tid”.

 

Mandag d. 7/9.

Vågnede igen op til en ret så kold morgen, men det må vi vidst til at vende os til.

Fik ordnet forskellige ting i formiddags. S E var bl.a. på nettet, da der nu er skruet op for styrken. G fik ”syslet” lidt og sad lidt i fællesstuen og lavede puslespil.

Efter frokost kørte vi en tur nordpå, op mod den ukrainske grænse, hvor der skulle være en masse heste, der gik mere eller mindre frit omkring.

Det var en spændende tur på nogle ganske forfærdelige veje. Men meget anderledes, end vi havde forestillet os.

Vi troede, at der var meget øde deroppe, men det viste sig, at der var bebyggelse mange steder.

Vi oplevede ikke at området var specielt fattigt, men absolut heller ikke rigt.

Folk ernærede sig ved landbrug og skovbrug, - og som meget af den øvrige del af den rumænske befolkning, så det ud, som om folk arbejdede hårdt for at klare livet.

Det var absolut ikke kun ældre mennesker, der boede deroppe. Der var også unge mennesker og børn, - og der var flere skoler. Der var også mange kirker, der alle så velholdte ud.

Efter 34 km. fandt vi hestene, som vi var kørt for at se. Der var nu ikke så mange, som vi havde fået indtryk af, men det var svært at overskue, for de gik frit på nogle meget store arealer. Der lå en hestefarm deroppe. Vi gik en tur i området, før vi kørte de 34 km. hjem igen, - der føltes meget længere med den fart.

På hjemvejen kom en lille lastbil (mejeribil) imod os med den mest afsindige fart, - vi blev enige om at smørret var kærnet, når de nåede frem.

Var hjemme hen på eftermiddagen, så der har været god tid til afslapning i dag.

(Ps. S E vandt i dag.)

Tirsdag d. 8/9.

Kold, overskyet morgen.

Vi kørte mod Suceava for at besøge Inger og Bertel (gode venner fra Nr. Nebel), der er hernede med et rejseselskab.

Turen blev lidt af en prøvelse da trafikken var ret voldsom, kombineret med en masse vejarbejde blev det til en ret anstrengende tur, der tog 2½ time for at køre 74 km. på rimeligt gode veje. Inger og Bertel blev meget glade for at se os, da de – ligesom vi – var spændte på om vi kunne finde deres hotel i den store by. Det voldte nu ikke besvær, vi kørte lige dertil.

Vi hyggede os på deres værelse en god times tid, før vi gik en tur i byen for at finde en restaurant, hvor vi kunne få frokost.

Vi fandt ret hurtigt en og fik os en pizza, - dog ikke den stakkels Inger, der havde bøvl med maven.

Bagefter gik vi lidt rundt i byen og var bl.a. inde og se to meget forskellige kirker.

Vi hyggede med dem et par timer på værelset, før vi igen kørte hjemad mod Fundu Moldavei.

Her fik vi meget hurtigt pakket sammen, da det så småt begyndte at regne, - men vi nåede det. Og så er det tid til aftenens KAMP. Den vandt Sv. E.

 

Fra den 09.09. til d. 11.09.09 Gilau

Rejserute: Cimpulung til Gilau ca. 300 km

 

Onsdag 09 – 09 – 09. Sikke en dato.

Vågnede op til en dejlig, lun solskinsmorgen, det kan man hurtigt komme til at savne, når vi er blevet så godt van. Hvor har vi dog haft et fantastisk vejr på stort set hele turen.

Kørte vestpå mod Camping Eldorado i Gilau ved Cluj Napoca.

Vejen var fantastisk god og ikke så meget vejarbejde, som i går, så det gik strygende.

Langs vejen stod flere, der solgte store, flotte brombær i spandevis eller flotte svampe af forskellige slags i kilovis.

Ellers var området mest smålandbrug med meget små marker og en del små frugtplantager, - også rigtig mange frugttræer langs vejen.

Så var der naturligvis en del skovbrug, med alle de træer.

Området bar præg af ordentlighed og renlighed i forhold til mange andre steder.

Snakkede om hvor mange gange i timen, man kan nå at sige: ”Nøøøjjj, hvor er det FLOT”, vi gjorde det i alt fald utallige gange på turen mellem Fundu Moldovei og Bistrita, her var bare så smukt, at man næsten ikke kan fatte det.

Vi passerede 2 pas ca. 1200 m.o.h.

Hvis der blev udskrevet en konkurrence om Europas smukkeste land, ville G helt klart stemme på Rumænien.

Det land har alt: vidunderlig natur, bjerge, slugter, dale, skove, sletter, floder, - og så er der jo stadig mulighed for at opleve et land, der på nogen områder er 100 år bagud for det, vi kender hjemme, - og samtidig er fuldt ud med. Samtidig med at man kan opleve en masse sjove ting, som f.eks. at 2 koner står og hyggesnakker med hver deres plastspand – uden låg - svingende fyldte med mælk, mens de venter på mælkekusken, der kommer med sin lille hestevogn med små aluminiumsspande, når han er færdig med at snakke, der hvor han lige har gjort holdt.

Eller hvor kan man møde køer og heste, der bare løber frit omkring på selv meget trafikerede veje, andet end i Rumænien?

Og så er der jo lige ham, der har tabt sin nummerplade og selv lavet èn i pap.

Eller hvor kan man møde unge piger, der slår korsets tegn for sig, mens de går forbi et krucifiks?

Eller folk, der bærer nationaldragter for deres egen skyld, - og ikke for turistens?

Eller nogen som overhaler i 3. position, hvor der står ”Overhaling forbudt”? Det kan man i Rumænien + en masse andet.

Samtidig oplever vi rumænerne som et fantastisk hjælpsomt og venligt folkefærd.

Oplevede Dej og Cluj som grimme byer med megen og rodet trafik.

Var i Gilau kl. 16, hvor vi fik stillet op og tog en slapper, før vi gik op til restauranten, for at spise aftensmad (sigøjnersnitsel m. kroketter og mixsalat).

Gik en lille aftentur langs den stærkt trafikerede vej.

Gilau har desværre mistet det meste af sin charme. Før kunne vi sidde på camp.pladsen og kigge op på vejen, hvor hestevognene kom forbi – klip-klap-klip-klap-klip-klap – nu kan vi bare høre bilerne, der suser af sted.

Før kunne vi også se hvordan folk gik arbejdede oppe på deres små jordlodder, nu er de forladte og groet til med skidt. Skønt vejr hele dagen – 28.5 gr.

Nu er det melon og spilletid. G vandt.

Torsdag d. 10/9.

Igen en skøn, lidt kølig solskinsmorgen.

Hyggede og slappede af i formiddags, inden vi kørte ind til Metro, som ligger i denne udkant af Cluj Nopoca.

Fik handlet lidt forskelligt, bl.a. noget vin, som vi vældig godt kan lide, - og som kun koster en brøkdel af hvad det koster hjemme, hvis man da overhovedet kan få fat i det.

Hjemme til frokost. Bagefter ”gik S E på arbejde”, mens G tog en ”siesta”.

Har hørt enkelte hestevogne komme forbi oppe på vejen, men træerne er blevet så høje, at vi ikke længere kan se dem.

Her er så tørt, at der i jordbunden er ret dybe revner.

Har snakket lidt planlægning af hjemturen, da G har lidt bøvl med en tand, hun knækkede et stykke af i Bulgarien. Heldigvis ville vores flinke tandlæge derhjemme godt se på det fredag i næste uge.

Så vi er blevet enige om, at tage til Eger (Ungarn) i morgen, og så køre videre derfra via Slovakiet og Tjekkiet d. 14/9, da vejene sandsynligvis er bedre der, end hvis vi kører via Polen. Så – om alt går vel – er vi hjemme engang torsdag d. 17/9 sidst på dagen.

Når vi forlader Gilau i morgen, kan vi sandsynligvis ikke komme på nettet, før vi er hjemme.

 

Tilbage til toppen - klik her

 

 

Ungarn den 11.09. til 13.09.2009

 

Fredag d. 11/9.

Dejlig, men lidt kølig morgen. Kørte kl. 8.10.

Da vejene mod den ungarske grænse var rigtig gode, gik det strygende igennem det meget, meget smukke landskab.

Vi kørte det meste af tiden i dale med bløde, terrasse -”stribede” bakker til begge sider. Ofte kunne vi se flere dale bag hinanden, - og allerbagerst lå ”blå” bjerge.

Bønderne havde allerede fra morgenstunden vældig travlt med at tage kartofler op, køre hø ind, høste majs og pløje.

Kørte gennem en landsby, der så ud til at ernære sig ved turisthandel. Ved næsten hvert eneste hus, var der en mængde smukke lerting: krukker, kander, skåle, potter, krus, fade, tallerkener osv.

Der var også mange, mange fine ting i træskærearbejde og håndarbejde, samt nogle gamle ting, som f.eks. strygejern og lamper.

Desuden var der også en del ”figøgl”, som der jo altid er for at trække turister til.

G fik handlet lidt forskelligt, mens S E fik kodet GPS`en.

Var oppe over et pas, - ikke så højt – før Oradera. Det var så de sidste bjerge vi så i Rumænien, før vi kom til det utroligt flade Ungarn.

Oradera er stadig en meget grim og beskidt industriby med gråt og støvet højhusbebyggelse.

I den vestlige udkant ligger mange store, nye fabrikker og virksomheder, men de gamle, nedslidte og lukkede virksomheder ligger stadig og giver et ubeskriveligt grimt indtryk af byen.

Var ved grænsen kl. 11.30 – og så var kl. pludselig kun 10.30, da vi skulle stille urene en time tilbage.

Der var ingen problemer med at komme over, men de ungarske betjente ville ind og kontrollere camp.vognen godt. De så ind i flere skabe og ned under sengen. Den ene beordrede den anden til at løfte op i seng og madras, hvor der ovenpå lå bord, stole og drømmesenge, så det var helt forfærdelig tungt. Betjenten gav et brøl, da han løftede op i det og den anden lo.

Vi så 2 danske biler ved grænsen, har ellers ikke set nogen siden Jajce i Bosnien.

Så kom vi på de ungarske veje, nok de bedste i Østeuropa. Snart var vi ved Debrecen og kom på motorvejen, - bedre findes ikke i Danmark, vi var vildt benovede.

Landskabet var bare flaaaadt, men smukt.

Vi så en del af de høje, specielle vippebrønde, som hyrderne nok stadig bruger til at vande kvæget på pusztaen. Vi så også rigtig mange hyrder med store flokke kvæg. Og vi så mange af de specielle pusztagårde der ligger spredt omkring, - her var gæs, høns, ænder og mange andre dyr.

Allerede kl. 14 var vi ved Camp. Tulipan, Eger.

Det var let at finde camp.pladsen med GPS`en og vi blev budt velkommen med et klingende: ”Goddag” – det var så det eneste camp.manden kunne på dansk - næsten.

Camp.pladsen er ikke så stor, men hyggelig og med ganske udmærkede faciliteter, - bedre end den store, gamle vi plejer at ligge på hernede. Denne er nu lukket.

Vi fik slået op, fik kaffe og slappede af til vi kørte en tur i Tesco sidst på eftermiddagen.

Bagefter kørte vi op på G`s plads for at se solnedgangen, der er fantastisk med den udsigt, der er deroppe.

Så var vi igen nede i Eger for at spise på en restaurant (Don Felipe), som vi havde vældig gode erfaringer med fra sidst vi var hernede, - og de blev ikke gjort til skamme, maden var bare lækker. (kalkunbryst, der var fyldt med skinke, rødløg og ost, samt gode kartofler og meget lækker salat) Som forret kom de og serverede ristet brød med hjemmelavet hvidløgsost til, - det havde vi ikke bestilt og betalte heller ikke for det.

Mens vi sad og ventede på maden, så S E pludselig en lille kolibri, der sugede nektar af de blomster, der hang lige uden for det åbne vindue. Da S E ville fotografere den, fløj den næsten lige ind i hovedet på ham. Servitricen sagde, at de ellers var ved at være borte for i år.

Gik en aftentur i mørket ned i ”De smukke kvinders dal”, da vi kom hjem igen. Der var rigtig mange mennesker, men camp.pladsen ligger så tilpas langt fra, at vi kun svagt kan høre musikken.

Cikaderne ”larmer” ret højt i aften, det er ellers et stykke tid siden, vi sidst har hørt dem.

Det virker som om her er ret stille, så vi håber på en noget bedre nattesøvn, end vi har fået de sidste par nætter. Men først skal vi spille. (S E vandt)

I Debrechen var temp. oppe på 29.5 gr., da vi kørte igennem, - ellers 28.5.

 

Lørdag d. 12/9.

Dejlig lun og yderst afslappende morgen.

G spurgte camp.manden om han vidste besked om nogen steder, hvor vi havde mulighed for at se drueplukning. Det gjorde han, - lige oppe over camp.pladsen var de faktisk i gang, og han var sikker på, at vi gerne måtte gå op og hjælpe til.

Vi gik en tur derop og spurgte en ung pige, der kunne temmelig godt engelsk, om vi måtte tage nogle billeder. Det måtte vi meget gerne, og hun fortalte beredvilligt om deres arbejde.

Hendes bedstefar ejede vinmarkerne og han lavede mad til dem – gullasch – på deres ”udendørs komfur”, som hun kaldte den store gryde, han stod og arbejdede ved.

Han solgte en del af druerne, men prisen var ikke så god i år, - resten lavede han selv vin af.

Plukkerne var udelukkende familie og venner fra Eger der samledes, og så ud som om de hyggede sig gevaldigt, mens de arbejdede.

Druerne kan plukkes med maskine, men det var dyrt og ret hårdt ved dem, sagde hun, så de håndplukkede dem.

Vi fik også et stk. kage, - ret sødt og temmelig kompakt, - det var deres mellemmåltid sagde hun.

Bagefter gik vi en tur på markedspladsen, der ligger et par km. herfra.

Vi fik handlet forskelligt frugt og grønt, bl.a. en stor, halv vandmelon.

Inde i byen foregår der næsten altid et eller andet. I dag var 4 mavedanserinder i gang på trappen foran domkirken. Et andet sted så vi en del ældre mennesker i en slags nationaldragter, - de stod og trippede lidt til nogen der sang og spillede, men sangen var så ”forfrygtelig”, at vi skyndte os at gå.

Vi sad en tid inde i domkirken, mens der var en form for gudstjeneste med smuk musik i højtalerne, en præst, der messede og en kvinde, der sagde noget og bad en bøn.

Hjemme til frokost fik vi friske tomater, nyristede champignons og G en lækker majs.

Hen på eftermiddagen kørte vi igen i Tesco, for at proviantere lidt til hjemturen – og så fik G en lækker Tokajervin til aftenhyggen.

Efter en meget afslappende eftermiddag, gik vi igen til centrum, hvor vi fandt en restaurant der lavede gullaschsuppe, - først fik vi dog en mægtig portion lækker, græsk salat.

Igen i aften var der underholdning inde i centrum af nogle unge mennesker, der spillede temmelig højt, moderne musik, - men mange stod og så på. Vi gik dog hjem.

Kl. 21 kunne vi høre et gevaldigt festfyrværkeri oppe fra borgen, men da vi bor ret langt nede i en dal, kunne vi desværre ikke se det, - kun de flakkende lysskær på himlen.

Stillingen i vores drillekabalespil er på nuværende tidspunkt: S E 157 og G 141, - så G fører.

Så må vi se hvordan det står efter aftenens kamp, - og når vi kommer hjem? (G vandt)

Dagens højeste temp. 29.5 gr.

 

Søndag d. 13/9.

Sikke en dag, - vi har skiftevis slappet af - og lavet ingenting, så det er faktisk gået rigtig godt.

Før frokost gik vi dog en tur videre ind i dalen, hvor vi bor. Her er en del huse, men de allerfleste ser ud, som om de kun bliver brugt til fritids - og kolonihavehuse.

Ved enden af den blinde vej, vendte vi og gik hjemad – akkompagneret af et utal af gøende hunde.

Efter frokost fortsatte vi med det ”hårde arbejde”, vi havde startet dagen med.

Efter kaffen/theen kørte vi op på G`s plads for at prøve at sætte den drage op, vi havde fået med af Lise og Vagn. Den gik fint op og vi havde det vildt sjovt.

Vi kørte videre mod Egerbâktâ, men måtte vende om, da vejen var spærret, så vi kørte hjem igen.

Sidst på eftermiddagen gik vi en dejlig tur ind i Eger og rundt i byen. Så minareten og var inde og sidde i en af de kæmpestore kirker – St. Istvân.

Da vi gik tilbage, stod der et kor på domkirketrappen og øvede. De sang meget, meget smukt.

Vejret så en overgang ud til regn, tordenen rumlede også, men det blev ikke til noget.

Også i dag har vinbønderne arbejdet med plukning og hjemkøring af druer, dog ikke så meget som i går.

Til aftensmad kørte vi igen til restauranten, som vi så godt kan lide – og blev budt hjertelig velkommen. Det er en spansk kvinde, der har den og hendes utrolig søde datter, der serverer.

Deraf det spanske navn Don Felipe. I aften fik vi ristede kartofler og grillspyd m. kalkun, løg, peber, bacon og tomat. Retten var garneret med en god portion blå og hvide druer, der havde ligget i en lage og var smørristet, - smagte vidunderligt. Tallerkenerne er altid meget flot og elegant pyntet.

Også i aften fik vi en lille osteforret med brød gratis.

Nu er vi igen i gang med ”afslapningsprogrammet” – og skal til at spille. (G vandt med 1 kort)

Temp. 28 gr.

 

 

Hjemad fra den 14.09 - 17.09.2009

 

Mandag d. 14/9.

Det blev til noget af en køretur i dag. Vi startede kl. 8.15 i solskin, men havde ikke kørt så langt, da det skyede til. Da vi nåede Budapest, begyndte det at regne.

Området fra Eger og vestpå er næsten udelukkende opdyrket med vinmarker, afbrudt af nogle majsmarker, kornmarker (der er høstet) og frugtplantager.

Der er motorvej på begge sider af Budapest, men ikke igennem byen, så det lykkedes os, at komme med en forkert vej et sted, vi skulle dreje. På den måde kom vi helt ind i centrum og fik set både en del af de kønne broer og den fantastisk flotte parlamentsbygning.

Ved S E`s rutinerede kørsel, G`s kort – og skiltekiggeri og ikke mindst madam GPS, lykkedes det os, at finde ud og komme på rette vej igen, - lidt svedt.

Til frokost måtte vi ”nøjes” med 22 gr., det virkede ret koldt, men vi må vel til at vænne os til det.

Var ved den Slovakiske grænse allerede kl. 13.15, - her ville de hverken se pas eller papirer, der er sket noget siden sidst, vi var her.

Da vi kom over grænsen, kom en flok fantastisk store gæs flyvende ret lavt hen over os. Vi så også flere traner og nogle store, hvide traner eller ibiser?

Bratislava er ikke noget problem, da vi stort set kører udenom, - og kun på motorvej.

Motorvejene i Ungarn og Slovakiet er bare blevet fantastisk gode.

Dejligt at se bjerge (De små Karpater) igen ved Bratislava.

Nord for byen, ved Malacky, havde et voldsomt uvejr åbenbart gået hen over, da der lå mange, mange træer i skovene, der var flænset op eller væltet. Det så ret barsk ud.

Var ved næste grænse (Tjekkiet) kl. 15.45, så det gik bare strygende.

Her skuffede motorvejen, det var stadig den gamle betonvej, der siger da-dum-da-dum-da-dum, når man kører på den.

Så efter den lille camp.plads, vi før har ligget på, lidt vest for Brno, men fandt den ikke, så vi besluttede at fortsætte vestpå.

Da vi jo har ændret turen undervejs, fra at køre via Polen, til at køre via Tjekkiet, havde vi ikke forberedt nogen overnatninger her eller havde campingkort med over Tjekkiet, så G lagde sig om bag i bilen, når hun trængte, - en overgang kunne hun køre, så S E kunne slappe lidt af.

Selv om motorvejen absolut ikke er så god, gik det alligevel fint, da der ikke var megen trafik.

Hen under aften, var vi i Prag, hvor der heller ikke er motorvej hele vejen rundt om, så vi måtte tværs ind gennem centrum, men det gik nu fint.

Det var så den 3. hovedstad, vi passerede i dag.

Ca. 40 km. nord for Prag vidste vi, at der skulle ligge en lille camp.plads, da vi har været her mange gange før, så den stilede vi efter.

Var fremme kl. 20 præcis. Receptionen var lukket, så vi kørte bare ned og gav os til at lave aftensmad, da vi var godt sultne. (Koteletter i kokossovs m. champignons + salat og ris)

Spillede som sædvanlig, men nu gider S E ikke mere, for G vinder hele tiden.

Puha – kun 14 gr. i aften.

Tirsdag d. 15/9.

Ren slapperdag. Det har regnet flere gange i nat, men var tørvejr, da vi stod op, - og inden længe brød solen igennem og det blev rigtig lunt og dejligt.

Hen på formiddagen kørte vi til Roudnice for at hæve penge, så vi kunne få betalt på pladsen. Hernede er det meget almindeligt at betale forud. G fik sig også købt en ny skoletaske og en ny urrem, - det er faktisk 3. gang hun køber urrem det samme sted, - og så koster en god læderrem kun ca. 20 kr.

Efter frokost tog vi en ordentlig ”siesta”, da her var helt stille, fordi vi havde hele pladsen for os selv. De 4 hollandske camp.vogne og det franske par i telt, kørte alle først på dagen.

Gik en ordentlig tur langs med søen, hvor vi fodrede ænderne og svanerne, der havde 3 unger. Vi så også nogle meget store fisk, der svømmede rundt, men lovede dem, at vi ikke ville sladre til lystfiskerne, der sad omme ved den anden side af søen. Længere omme kom vi forbi nogle meget store humlemarker, der var høstet. Videre gik vi gennem Brozany og hjem.

Vel hjemme dovnede vi videre, indtil S E begyndte at ordne billeder og G fik skrevet dagbog for et par dage.

Om aftenen gik vi op i byen til det lokale spisested, hvor byens mandlige borgere samles efter arbejdstid og får sig 1 øl eller 4 - ½ liters altså.

Da vi sad og spiste (S E fik snitzel m. kroketter – G ørred m. fritter) sad der 14 mænd og snakkede i det ret store og højtloftede lokale, - det lød så højt, at man slet ikke kunne få ørenlyd, men det virker, som om de har det utrolig hyggeligt og det er bare så sjovt at sidde og iagttage dem. Flere af dem har vi jo set år efter år.

 

Onsdag d. 16/9.

Efter en god nattesøvn, var vi klar til afgang kl. 8.30.

Camp.pladsen i Doksany trænger efterhånden temmelig meget til en ordentlig renovering, ellers vil den ikke kunne klare sig i konkurencen.

Her som alle andre steder på turen, bortset fra Slovenien, har vi ikke betalt for at bade om morgenen, - det er faktisk dejligt ikke at skulle tænke på det.

Det var meget smukt at køre op gennem Tjekkiet med de sjove bjerge, der ligner børnetegninger, - bare skrå op og skrå ned igen.

Bjergene var indhyllet i en blålig morgendis, der fik hele landskabet til at se drømmeagtigt ud, men det var fint kørevejr.

Pludselig var vi i Tyskland, ingen grænsekontrol længere, - og i solskin. Ved Magdeburg så vi glenter.

Et langt stykke tid kørte vi i en ret slem tåge, men det klarede heldigvis op igen til dejlig sol.

Trafikken er gået rigtig godt, selv om der har været en del vejarbejde.

Vi holdt ind på en rasteplads for at spise melon, - der var ordentlig politirazzia, de undersøgte en del østeuropæiske lastbiler.

Der kom en polsk lastbil kørende ind og da han så betjentene, blev hans øjne lige dobbelt så store og han greb lynhurtigt ud efter sin walkietalkie og gav besked til deto bagvedkørende, der også var polakker, så alle 3 smuttede lige så stille videre uden at standse.

Var i Celle kl. 16.30.

Gik en dejlig tur op i byen og rundt i den smukke slotspark, hvor der er et utal af spændende og sjældne træer.

Bagefter gik vi ned på en thairestaurant, hvor vi fik turens bedste måltid: sprød and i en lækker sur-sød sovs m. ris til, men først kom den meget skønne servitrice med en portion salat, vi skulle smage og da hun senere kom med regningen, havde hun en lækker lille drink med til os. (Tai mai)

Da vi kom tilbage til campingvognen, gik vi en hurtig tur for at få gang i kroppen, men havnede omme ved den lille havn, der ligger ikke ret langt fra Schûtzenplatz. Ved havnen så vi den mest fantastiske solnedgang.

På pladsen lå der 56 autocampere og 2 campingvogne. Det er utroligt, at det sted bliver brugt i så stor stil, da der jo kun er et toilet, men det er jo ganske gratis at ligge der.

 

Torsdag d. 17/9.

Pragtfuld solskinsmorgen.

Da vi var klar til afgang kl. 8.05, kom G i tanke om, at vi jo havde aftalt at købe brød til hjemturen, så hun susede op til bageren.

Kørte kl. 8.20 i fuld sol og 10 gr.

Vi har næsten ingen rådyr set på turen, sikkert p.g.a. alle de mange omstrejfende hunde.

Da vi kørte ud af Celle, sagde S E: ”Mon ikke vi ka få øje på et rådyr?” G sagde: ”jeg sad netop og tænkte på det samme, men der står forresten et.

Jo længere vi kom nordpå, jo flere efterårsfarver.

Vi fik 2. gangs formiddagskaffe præcis kl. 12 – præcis 100 km. fra Engeriis – med lækre blåbærmuffins fra Celle – i skønt solskinsvejr.

Tænk vi har haft 47 dage med solskin – er det ikke bare fantastisk?

Snart passerede vi den sidste grænse og var i DANMARK.

Her så vi en del uhøstede marker, det var da lidt trist.

Fik en sms fra Bente, at der ville stå aftensmad i køleskabet, når vi kom hjem J. Blev nu enige om, at spise den sammen.

Hjemme var Lars Erik i gang med oprydning – vi fik et varmt velkomstknus af ham.

Vel hjemme begyndte vi at pakke ud, - og så kom Lisbeth og Hans Henning og derefter Bente og Kjeld for at byde os VELKOMMEN HJEM, - det var dejligt.

Det har været en helt igennem fabelagtig tur, med oplevelser så fantastiske, at vi hverken har kunnet forestille os dem, håbet på eller drømt om det hjemmefra.

For os har det været fantastisk at køre rundt i Guds vidunderlige skaberværk, der langt har oversteget vores vildeste fantasier.

Det har også været utroligt, at vi selv er blevet passet på, på hele turen, selv om vi to gange har været meget tæt på ulykker, - men også at vi i alt kun har set fire biluheld på så mange kilometer.

Vejret har jo også bare været med os. Vi har ikke haft èn dag, hvor solen ikke har skinnet – og de allerfleste dage har den skinnet fra morgen til aften.

De meget få gange, det har regnet, har enten været om natten eller når vi har kørt, så det har slet ikke generet os.

Og så har vi kun mødt venlige og hjælpsomme mennesker undervejs – fantastisk.

Vi har fornøjet os over, at folk i så mange lande, - og især børn i alle aldre, har hilst venligt på os, det kender vi desværre ikke rigtig hjemme mere.

Èn ting mere har vi nydt, - og det er alle de mange søde mails og sms`er, vi har fået undervejs, hvor har de varmet og glædet os.

Og sidst, - men ikke mindst er, at vi i allerhøjeste grad har nydt at få lov at opleve denne tur med hinanden. Vi har nydt samværet, oplevelserne og hinanden hver eneste dag, hvor vi har kunnet hygge, grine og snakke så dejligt sammen.

 

Tilbage - klik her