2002

 

Dagbog fra campingferien fra den 04.07. til den 13.07.2002.

Deltager: Lars Erik, Gerda og Sven Erik Appel

Torsdag d. 4. juli.

Vi pakkede i silende regnvejr, kørte kl. 15.45 også i silende regnvejr!

Handlede lidt ved grænsen. Var i Hamborg godt 18.30, men måtte holde i kø i næsten 1 time, så kl. var næsten 20 inden vi var på den anden side af byen.

Det er et rigtigt trist vejr, så vi har lovet hinanden, at ligegyldigt hvor varmt det bliver, må vi ikke klage.

Kl. 22.30 ankom vi til Celle og fandt en dejlig plads nede på den store, bagerste p-plads på Schützenplatz. Her var næsten tomt, bortset fra et par mægtige telte der var opslået. Der skulle vist være messe af en slags i weekenden.

P-pladsen beregnet til campister, var fuld og vi vidste ikke rigtig om vi måtte ligge, hvor vi lå, da der ville blive sat bom for, kunne vi se. Men da der lå en anden campingvogn i forvejen, vovede vi det også.

Vi havde spist aftensmad på en rasteplads ved motorvejen, kyllingstk. i sovs med pasta og sommerhvidkål til. Vi kunne så kravle til køjs med det samme, da sengene var redt op hjemmefra.

Lars Erik og Gerda skålede først lige i æggesnaps og ouzo, - og håbede på en god ferie for os alle tre.

Fredag d. 5. juli.

Gerda vågnede meget tidligt (eller hvad hun nu gjorde!) Mænnerne havde sovet rigtig godt. Gerda gik en lang tur på pladsen og op i byen inden morgenmaden.

Bagefter fik vi os alle vasket på det offentlige toilet, inden vi gik op i byen. Her vandrede vi gaderne tynde, - hvor er her smukt!

Var en tur inde i Stadtkirche, der er fyldt med billeder fra Jesu liv, de 12 "små" profeter, Moses osv. osv. i 3 stokværk.

Fik en mini pizza, som ikke var særlig mini, men den smagte skønt.

Sendte kort til fam. i Hjordkær, for at gøre dem lidt misundelige og for at mindes.

Kl. 11.45 kørte vi fra Celle med kurs sydpå. Kom godt på motorvejen ved og forbi Braunzweig, Magdeburg, Halle og Leipzig med skiftende chauffører.

Vejret blev flottere og flottere, så vi fandt vore shorts frem. Øst for Dresden drejede vi sydpå over Pirna. Her er smukt, bakket og vejene svinger ud og ind, men de er rimelig gode.

Ved 20-tiden var vi fremme ved Camping Köningstein. Den store borg havde vi kunnet se et stykke tid, som den lå der oppe på bjerget, i al sin pragt og vælde.

Selve campingpladsen var stuvende fuld, så vi måtte tage til takke med "øverste hylde", der normalt ikke blev så meget brugt. Den ligger også lige klods op af jernbanen, hvor der er en livlig trafik til og fra Tjekkiet. Især kom der mange store, tunge godstog fyldt med sættevogne til lastbiler.

Vi stillede op, fik aftensmad (ris, spidskål og pølser i tomatsovs). Bagefter hyggede vi os i det dejlige vejr til det næsten var midnat.

 

Lørdag d. 6. juli.

Vi stod op i strålende sol. Havde sovet nogenlunde, på trods af den megen larm fra jernbanen. Kunne spise morgenmad i det fri - skønt!

Snakkede med Niels Henrik hjemme i Danmark, der kunne fortælle at det regnede og var koldt.

Formiddagen brugte vi til afslapning. Gerda og Sven Erik gik en dejlig tur ind til Königstein langs floden. Småhandlede i forskellige butikker, der bl.a. kunne minde om en dansk Tatol for 40 år siden.

Ved 14 tiden kørte vi til Dresden. Der var ikke megen trafik, hverken derind eller i selve byen, så det var let at finde en p-plads i centrum. Her gik vi rundt og nød de smukke gamle bygninger, der næsten alle trængte til en renovering.

Kl. 16 var vi i Hofkirken, for at høre det berømte Sibberman orgel spille, men det var under restaurering, så der blev desvære ikke spillet. I stedet gik vi en tur i våbenmuseet. Det syntes især Lars Erik var vældig spændende.

Gik rundt i byen og så bla. Zwinger slottet og mange mange andre bygninger, - bare smukt!

Vi var inde på et cafeteria og få lidt koldt ar drikke, da vi opgav at tage en tur med sightseeing bussen rundt i Dresden, da det var for dyrt efter vores mening.

Vi gik rundt i byen til kl. 18, hvor vi gik i Kreutzkirken for at høre det 500 år gamle Kreutzkor synge, - men det var åbenbart også sendt til restaurering, de sang i hvert fald ikke (Det kunne de selvfølgelig også trænge til, hvis de var 500 år). Så de to ting Gerda havde glædet sig mest til i Dresden, gik i vasken.

Vi gik forbi Fruekirke, der er under en meget stor genopbygning efter 2. verdenskrigs fuldstændige ødelæggelse af kirken. Genopbygningen kommer op over 250.000.000 DM, og skal være færdig til 800 års jubilæet i 2006.

Var inde og se et historisk oversigt over kirken samt oplysninger om genopbygningen.

Gerda var også en tur under kirken, hvor der var indrettet et midlertidigt kirkerum. Her spillede 3 personer meget smukt.

Vi så/hørte flere steder i byen, folk der optrådte og spillede rigtig smukt.

(Mange af de steder vi så, blev en måneds tid senere ramt af en forfærdelig stor oversvømmelse).

Ved godt 18-tiden vendte vi næsen hjemad mod campingpladsen, efter en dejlig eftermiddag.

Vi ville ha´været en tur op på Königstein undervejs hjem, men der var slotsfest, så det kunne ikke lade sig gøre. I stedet hyggede vi hjemme i det skønne vejr.

 

Søndag d. 7. juli.

Det Har regnet meget i nat, men vi stod op i klar sol. Fik morgenmad, badede og pakkede stille og roligt. Var klar til afgang godt 10.

Gerda købte lige seks postkort, som hun skulle ha´skrevet og afsendt, før vi forlod Tyskland. Så vi holdt ved en jernbaneoverskæring og skrev, bommen gik jo alligevel ned og blev nede en halv krig og en søndag formiddag, så der var god tid til kortskrivning.

Der var kun 15 km til grænsen ved Bad Schandau, men det tog alligevel lang tid, da der var kø, så kl. var langt over 11 før vi kørte ind i Tjekkiet. Kørte nu med almindelige veje over Duni, Mlada Boleslaw og Hradec Kralove.

Vejret var dejligt at køre i, naturen smuk, især den første del og vejene rimeligt gode, men op og ned, ud og ind og mange små byer, så det tog tid.

Var fremme i Zamberk sidst på eftermiddagen, Her fandt vi en dejlig plads på Autocamp Zamberk, med mulighed for morgen og aftensol. Fik hurtigt slået op, bagefter slappede vi af med læsning, inden vi gik op i byen for at spise aftensmad.

"Vores" lyserøde restaurant, var lavet om til en kineserrestaurant, så det var lidt af en skuffelse. Maden smagte dog udmærket, selv om det ikke var det, vi havde sat næsen op efter.

Efter maden gik vi en tur rundt i byen og kiggede på butikker. Lars Erik opdagede at butikken, hvor han skulle købe et samuraisværd var lukket, så han mente at vi lige så godt kunne køre hjem - stor skuffelse.

Aftenhygge med læsning og bocciaspil i skønt vejr.

Mandag d. 8. juli.

Stod op igen i strålende sol. Dasede hele formiddagen. Lars Erik først op kl. 11.30. Da havde han det varmt.

Ved 13.30 tiden gik vi op til byen og spiste frokost på et lille billig sted vi havde besøgt før. Vi blev alle mætte for under 25 kr. med drikkevarer.

Gik en tur rundt i byen, hvor Lars Erik købte sig et flot ur til 795 kc. ca. 200 kr.

Gik videre og fik et kig ind i kirken gennem et gitter.

Var en tur i et supermarked og gik derefter hjem til videre afslapning.

"Mænnerne" tog et slag minigolf. Ellers fik vi tiden til at gå med at læse og dase i det skønne vejr. Om aftenen spillede vi settlers. Skøn lun aften og ingen myg.

Tirsdag d. 9. juli.

Vågnede op igen til det skønneste vejr. Kl. 10 kørte vi nordpå, med kurs mod Polen.

Efter en del køren rundt og en enkelt forespørgsel fandt vi grænseovergangen. Kun meget få biler, men tolderen prøvede at bilde os ind, at hvis vi tog Lars Erik med ud af Tjekkiet, kunne vi ikke få ham med ind igen, da han skulle ha´eget pas, når han var 15 år. Lars Erik og Sven Erik blev lidt bekymrede, men Gerda mente nu ikke det ville volde problemer, det havde det da ikke gjort, da vi kørte ind i landet for få dage siden.

I Polen kørte vi ad en mindre vej langs grænsen til Tjekkiet. Vejene var ikke ret gode og trafik var der næsten intet af.

Udsigten var utrolig flot, de enkelte steder vi kunne se den, for hovedparten af tiden kørte vi i skov og kunne ikke se andet end grønne træer. Frodigt var her!

Vi fandt et hotel, hvor vi fik en udmærket middag. Vi var de eneste gæster. Efter maden hyggede vi os lidt i hotellets have.

Vi fortsatte vestover og var inde og handle ved en Spar-købmand, samt tanke Shell inden vi igen passerede gransen ind til Tjekkiet - helt uden problemer.

Tilbage i Tjekkiet kørte vi mod nord, op mod Teplice Skaly, for at finde den forstenede by. Vi måtte med små veje til Teplice N. Metuja. Det tager jo altid lang tid her i Tjekkiet med de små veje. Men vi fandt da p-pladsen og kunne så ikke finde "byen". Efter at ha´gået et godt stykke gennem skoven, vendte vi om til p-pladsen og fandt til sidst ud af, at vi skulle betale i en kiosk og forbi den for at komme derind.

Vi valgte en 6 km. rute og det var en kæmpe stor oplevelse, att se de smukke, særegne klipper. Desværre slap filmen op, da vi havde gået et stykke og en ekstra film lå i bilen - smart!

Men vi havde en vidunderlig og anstrengende tur bl.a. op af 336 trappe og stigetrin til et lille plateau.

Hele turen tog os 2½ time. Vi så den ene mere mærkværdige klippeformation efter den anden. Vi så både rappelling og bjergbestigning.

Lars Erik kom først ud af området og ventede her så længe, at han blev helt nervøs for, hvor vi blev af og købte en ny billet, for at komme ind igen og kigge efter os.

Vel ude igen og godt trætte, fik vi lidt at drikke og spise, inden vi vendte snuden hjemad mod campingpladsen.

Om aftenen hyggede vi under solsejlet i det vidunderlige vejr. Foran os, havde en tjekkisk familie slået 2 små telte op og de unge døtre sad og sang og spillede guitar, så smukt i ca. 1½ time - ren råhygge for os!

Pladsen er ikke opdelt, man slår sig ned hvor der er plads, men her er utroligt hyggeligt og stille.

 

Onsdag d. 10. juli.

Igen vidunderligt vejr. Ved morgenmaden besluttede vi os for at bryde op og rykke teltpælene mod vest, da de ting vi gerne ville se og opleve, lå der.

Så ved 10.30 tiden kørte vi fra Zamberk med kurs mod en campingplads, der skulle ligge i Cesky Rajs yderområde lidt syd for Turnov.

Der var ikke nogen trafik og vejene rimelige gode, så selv om vi spiste frokost undervejs, var vi allerede fremme ved 14-tiden på Autocamp Sedmihorky.

Vi havde lidt besvær med at finde campingpladsen og måtte en tur til Turnov og vende først. Pladsen var nogenlunde. Toiletforholdene væsentligt ringere end i Zamberk. Til gengæld var pladsen væsentlig dyrere. Det var måske fordi der her var en badesø, som rigtig mange mennesker da også brugte.

Efter at ha´stillet op, fået noget at drikke og slappet lidt af i varmen, kørte Gerda og Sven Erik ind til Turnov for at handle lidt, bl.a. købte vi 18 års fødselsdagsgave til Mai-Britt, en kæde med et smukt lille granatvedhæng.

I Turnov ligger "fabrikken" til forædling af de mange halvædelstene der findes i området - især stenen granat.

Undervejs hjem var vi inde på en lokal restaurant, for at se på forholdene og den blev straks godkendt, da det virkede som sådan et lille sted, hvor den lokale befolkning kom og fik deres aftenpivo.

Restauranten lå ca. 1 km. fra campingpladsen, så om aftenen gik vi derop. Vi bestilte stedets dyreste ret: Hønsebryst fyldt med champignoner, ost, æg, porrer og peber frugt, - dertil pommesfrits el. kroketter og en god, meget blandet salat med revet, saltet ost på. Alt smagte bare skønt! Med drikkevarer og drikkepenge kom det op på 550 kc. eller ca. 150 kr. i alt.

Det var bare godt og sikke en hyggelig stemning med alle de lokale mænd (+ en enkelt kvinde) og så en hel familie, der holdt fest for en "bedstefar".

Om aftenen kørte vi en tur op til slottet Valdstejn, hvor vi gik en skøn tur i skoven. Vi kunne ikke komme ind på slottet, da det var lukket, men vi kunne kigge lidt ind.

Var også oppe ved og i et udsigtstårn, hvorfra vi kunne se ud over Turnov.

Undervejs tilbage, mødte vi en hyrde, der kom med en flok geder, måske på vej hjem for at blive malket. Et par af gederne havde et yver, der slæbte hen ad jorden.

Om aftenen fik vi en gevaldig tordenbyge. Bagefter hoppede Lars Erik og Gerda en tur i søen. Vi sluttede med at spise en lækker melon, så det har været en dejlig, men lummervarm dag.

Torsdag d. 11. juli.

Natten har været lummer. Her il morgen er det overskyet og lidt køligt i forhold til de øvrige morgener.

Vi bor nabo til en enlig mor med 2 teenagedrenge af "rummeligt" omfang. De larmer alle 3 højt og spiller højt "jallermusik",- det tager lidt af hyggen.

Midt på eftermiddagen kørte vi nordpå til Novy Bor for at gå på glasmuseum og i glasbutik på den kæmpe store glasfabrik Crystalex. Vi startede med at handle. Butikken var ikke helt så omfangsrig, som vi havde håbet på, men vi fik da nogle smukke ting til billige penge. De slebne krystalting var dyre og alt for overvældende i udførelsen.

Museet havde middagslukning og vi kunne ikke finde et godt spisested, så valgte vi at køre videre, nu sydpå, for at besøge Skoda museet i Mlada Boleslaw. Lars Erik og Sven Erik fik en del tid til at gå med at se på de mange spændende og meget velholdte, blankpolerede biler der var udstillet.

Vi ville ha´været ind og gå i Cesky Ray klipperne undervejs hjem, men selv om vi kørte lige rundt om dem, kunne vi simpelhen ikke finde ind i dem. Lars Erik havde desuden temmelig ondt i foden efter et hvepsestik, så vi kørte hjem på pladsen.

Sidst på eftermiddagen gik Gerda og Sven Erik en dejlig tur op i skoven bag campingpladsen. Her var også spændende klipper, men nok ikke i samme format som i Cesky Ray.

Om aftenen var vi igen oppe og spise på "vores sted".

Derefter aftenhygge med læsning og snak, mest indendørs, da det var lidt køligt. Lars Erik tog sig en dukkert i søen.

 

Fredag d. 12. juli.

Vågnede igen op til strålende sol. Var klar til afgang kl. 9.30, men det tog sin tid at komme og låse op for elskabet, så kl. blev lige 10.10 inden vi kom afsted.

Vi kørte først til Turnov og handlede lidt, derefter videre mod den tyske grænse, hvor vi var inde og handle lidt ved en lille købmand og fik der brugt vores sidste tjekkiske kc.

Kom godt gennem grænserne og var nu igen i Tyskland, hvor der bortset fra et par "umleitunger" gik ret godt på vejen mod Dresden og videre nordpå mod Lübbenau, hvor vi ville opleve den specielle natur, inden vi kørte helt hjem.

Vi ankom til Lübbenau midt på eftermiddagen. Det vrimler med campingpladser i området, men vi valgte den idylliske "Camping am Schlosspark". Her var ret godt belagt, men vi fik en udmærket plads.

Det var varmt, så vi fik tørsten stillet i en fart, inden vi gik en tur ind i byen, for at finde ud af, hvornår vi kunne komme ud at sejle med en af de specielle turbåde, kahn som de kaldes her.

Om aftenen gik Gerda og Sven Erik en tur i slotsparken der lå tæt ved campingpladsen. Her havde været et ganske forfærdeligt uvejr om onsdagen, så det flød med afrevne grene og kviste alle steder, ja også store træer var væltet. Der var dræbt 6 mennesker i området under uvejret.

Vi gik bl.a. forbi Nikolaikirken, hvor der var gospelkoncert. Dørene stod åbne, da der netop havde været pause, så vi kunne høre koret starte op igen, - flot men højt!

Vi købte en fiskeburger og havde så aftensmaden med hjemme i campingvognen.

Lørdag d. 13. juli.

Og for at fuldende ferien, blev også den sidste morgen med stålende solskin.

Vi pakkede lidt og gik så til centrum, for at se hvornår vi kunne komme med på en kahnfart.

Det viste sig, at kahnførerne startede med at holde morgenmøde, inden kahnerne tog afsted på forskellige ture af forskellige længder.

Vi valgte at tage med Franks kahnfart, der afgik kl. 10.30 og skulle vare ca. 2½ time. Vi skulle jo egentlig være ude af campingpladsen kl. 12, men fik lov at blive lidt længere.

Turen kom til at vare lidt længere, så da vi kom tilbage til campingpladsen, stod der nogen og ventede på at få pladsen.

Sejlturen med kahnen var en fantastisk oplevelse. Føreren fortalte spændende om landskabet og dets beboere og levevis, mens vi sejlede.

Dr findes stort set ikke biler i området, men alle huse har mindst èn kahn, ofte har hver familiemedlem èn hver.

Kun de lokale beboere må sejle med motor, men ikke mange gør det. Selv renovation, politi, postvæsen og brandvæsen foregår via kahnfart (man skal vist huske at bestille brandvæsenet i god tid).

Der er i alt 500 km. kanaler og andre vandløb i området og stort set alt bliver sejlet derind. Landbrugsmaskiner, byggematerialer osv. - og afgrøderne sejles så ud igen.

Store områder omkring Lübbenau i Spreewald er fredede. Området bliver besøgt af over 1 mill. mennesker hvert år og er lige så besøgt om vinteren som om sommeren.

Efter sejlturen gik det ellers bare hjemad mod Danmark og var hjemme omkring midnat.

Om søndagen stillede verdens bedste venner, for at byde os hjertelig velkommen hjem.

 

Tilbage til oversigten - klik her