2001

Deltager: Lars Erik, Gerda og Sven Erik Appel

Mette, Lene, Jens, Lisbeth og Hans Henning Appel

Torsdag d. 28. juni.

Så er vi atter klar til at tage på ferietur.

Efter en travl formiddag, både på arbejde og hjemme, var vi klar til afgang kl. 14 i solskin og lummervarmt!

Kørte til Hjordkær for at følges med dem. Her blev der pakket på livet løs og kl. godt 15 kørte vi derfra mod den tyske grænse som vi passerede kl. 15.40.

Holdt en kaffepause 100 km. nord for Hamborg og passerede den ved godt 18 tiden, - problemløst.

Holdt igen kaffepause lidt syd for Hamborg, i tørvejr, men eller regner det godt.

Da vi kom til Schützenplatz (stor p-plads) i Celle var der tørvejr og vi gik alle en tur rundt i den gamle by. Celle er en utrolig smuk by og vi gik og nød det flotte skue, ferien og hinanden, - lidet anende hvad der ventede forude.

Spiste aftensmad siddende på p-pladsen.

Da vi skulle til at køre igen, ville det ene hjul på Lisbeth og Hans Hennings campingvogn ikke dreje rundt - det skreg og hylede som bare det!

Hans Henning og Sven Erik prøvede at tage det af, men det sad fast.

Lisbeth og Hans Henning kørte op i Celle for at lede efter en mekaniker/smed eller et campingcenter.

En flink taxamand hjalp dem og fik fat i ADAC, der kom og så på sagen og henviste til en campingforhandler 10 km. fra Celle. Hans Henning og Sven Erik kørte dertil for at se hvor det lå og hvornår det åbnede fredag morgen.

Vi blev enige om, at der jo ikke var andet at gøre end at "rigge til" og overnatte der midt på parkeringspladsen. Pigerne blev puttet med en bøn til Gud om at hjælpe os.

Vi andre satte os til at dele en flaske rødvin i den dejlige aften, inden vi kravlede til køjs ved 24 tiden.

 

Sikke en start på ferien!

Fredag d. 29. juni.

Vi vågnede ved 6-tiden. Stod op en time senere til dejlig solskinsvejr og med morgenmaden udendørs.

Lisbeth og Hans Henning kørte til campingcenteret, men fik ikke hjælp der.

Lars Erik og Jens fik tiden til at gå med at spille skak og en tur op i byen, hvor de købte sig et par store (chokolade) cigarer.

Lisbeth og hans Henning havde deres problemer med at få fat i en person som var villig til at hjælpe dem med hjulet. Efter adskillige forsøg, lykkedes det at få fat i et menneske der måske kunne hjælpe dem.

De snakkede kun med ham i telefonen og han kunne ikke love hvornår han kunne komme. Efter en lang og varm formiddag i solen, ringede Hans Henning igen til ham og han lovede at komme ved 14-tiden.

Vente igen - det var næsten for spændende - ville det lykkes at få vognen repareret så vi kunne komme videre - eller???

Manden kom, kørte igen, kom igen og arbejdede grumt på sagen, men han kunne ikke komme ind til de "ædlere dele".

Han sendte Lisbeth og Hans Henning til et stort lager, for at se om de havde et nyt kugleleje, - men de påstod at modellen var udgået.

KRISE MØDE!

Lisbeth og Hans Henning blev (delvis) enige om at lade vognen kassere, men hvad så?

Lisbeth ringede til nogle venner, men de skulle selv bruge deres campingvogn og et par andre blev spurgt., men så Bente og Kjeld da? Og de dejlige mennesker sagde straks ja til forespørgelsen om at låne deres campingvogn ud til en tur til Rumænien. Godt med gode venner!

Hans Henning og Sven Erik blev enige om at køre hjem og hente den med det samme.

Var hos Bente og Kjeld ved 19.30 tiden, fik noget godt at spise og så afsted igen sydpå.

I mens gik Lisbeth, Gerda og pigerne op i byen for at få mobiltelefonen ladet op og få nogen til at hente campingvognen, når den var blevet tømt. Mødte et ADAC kontor, hvor personalet var utroligt behjælpelige. De mente at det muligvis ville blive gratis at slippe af med den, så det lød jo dejligt.

Pigerne gik i seng forholdsvis tidligt. Drengene læste og Lisbeth og Gerda gik en lille tur rundt på de store arealer der udgør Schützenplatz i Celle.

Sad bagefter i campingvognen og snakkede til kl. 00 og skålede så på Lisbeths og Hans Hennings bryllupsdag. Kl. 00.30 stod Gerda på p-pladsen og kiggede op mod tilkørselsvejen, for det kunne jo være - og så kom Hans Henning og Sven Erik netop rullende ind på pladsen efter 7 3/4 time og ca. 620 km. Flot klaret!

Fik lidt varmt mad og et par store, gode tyske øl til - god nat.

 

Lørdag d. 30. juni. Lisbeth og Hans Hennings bryllupsdag.

Vågnede ret tidligt til en flot morgen, hvor vi kunne nyde morgenmaden i det fri.

Lisbeth og Hans Henning fik pakket alt over i den "nye" campingvogn og kl. 9.30 var vi klar til afgang.

Satte et skilt i den gamle, at den ville blive afhentet af ADAC, og så kørte vi.

Så alt i alt - hvis vi skulle have uheld, kunne vi alligevel ikke være mere heldige end vi var: Havde masser af plads, toiletmuligheder på pladsen, vejret var første klasses og så var vi længere hjemmefra, end at vi havde mulighed for hjælp.

Med alt dette er vi kommet et døgn efter tidsplanen, så vi har besluttet at droppe Prag i denne omgang og evt. tage en ekstra dag i Jedovnice.

Rastede ved Helmstedt ca. 11.30 og igen nord for Dresden omkring kaffetid. Det gik fint gennem Dresden, hvor der var blevet noget bedre afskiltet end for bare få år siden.

Kørte herefter mod grænseovergangen mod Krupka og Teplice i Tjekkiet. Holdt igen en lille pause på en rasteplads 10 km. før den tjekkiske grænse.

Ved grænsen var der næsten ingen trafik og vi kom over uden problemer.

Fik vekslet penge og fortsatte mod campingpladsen i byen Melnik, hvor vi ankom 20.30. Fik hurtigt en plads og de fleste af os styrtede i bad inden de lukkede for den mulighed kl. 21.

Lisbeth nåede i bad ovre på motellet inden hun gik i seng. Da hun var færdig med at bade, opdagede hun, at hun havde badet på herrebadeværelset.

Søndag d. 1. juli.

Vågnede op til en lun regnfuld morgen, efter en lun regnfuld nat - nej det var nu ikke så slemt med regnen, kun småbyger, men gråvejr.

Gerda og Sven Erik stod op ved 7.30 tiden, Lisbeth og Hans Henning en time senere og børnene endnu senere.

Om formiddagen fik Lisbeth ryddet op og på plads i campingvognen, mens vi andre dasede eller vaskede op.

Campingpladsen var lukket mellem 12 og 14, så vi måtte betale og ud inden de lukkede.

Ved frokosttid kørte vi trækkene ud på p-pladsen og spiste frokost der, inden vi gik en dejlig tur op i byen.

Fra Melnik kørte vi med mindre veje forbi Mlada Boleslav og Kolin.

I Tjekkiet, især i den nordlige del, er der frugttræer ved alle mindre veje. Kirsebær, æbler, pære og valnøddetræer.

Undervejs stoppede vi ved nogle af alle de dejlige kirsebærtræer og fik os en mindre mavepine.

Jens var en tur oppe i træerne for at plukke. Bagefter kravlede han ind i bilen, satte skoene udenfor, - og glemte dem der da vi kørte.

Vi kørte nu til Kutna Hora, hvor Lisbeth, Gerda og børnene var inde og se benkapellet. Det var jo en noget speciel oplevelse.

Gerda så en ung amerikaner der stjal et ben ud gennem tremmerne, men da hun sagde til ham at det burde han ikke gøre, lagde han det på plads igen.

Fra benkapellet kørte vi om til St. Barbara kirken, den er bare så flot.

Inden vi kørte videre, stod vi ved den gamle mur overfor kirken og nød en kop eftermiddagskaffe.

Kørte nu videre sydpå mod motorvejen, da vi havde fået nok af at køre på mindre veje, hvor det går op og ned, ud og ind hele tiden. Ikke nok med det, for hver gang man har kørt nogle km. ligger der en lille by, som vi skal snegle os igennem. Kørte på motorvejen ved Jihlava.

Kort efter holdt vi en spisepause på en motorvejsrast. Vi fik alle en skål gullash-suppe, som smagte ganske udmærket.

Videre til Ostravacise, hvor vi igen tog med mindre veje uden om Brno til Autokemp Olsovec ved Jedovnice, som vi ankom til ca kl. 21.

Selv om vi ikke har kørt så mange km. i dag, har det alligevel føltes langt, da vi har været på vejen mange timer. Så da vi havde spist lidt i hver vores campingvogn, gik alle ungerne i seng og vi 4 voksne satte os ude under solsejlet med 3 øl. Gerda hentede et glas hvidvin i "baren", så hun også havde noget at skåle med.

I dag klarede vejret op midt på formiddagen til solskin resten af dagen.

Mandag d. 2. juli.

Vågnede op til en grå morgen - kølig, men efter et par timer kom solen igennem. Spiste morgenmad hver for sig indendørs. Gerda gik en tur rundt på den store plads.

Kl. 10 kørte vi til Skalni Mlyn, hvor vi parkerede bilerne, købte billetter og gik de 2 km. op

til Punkvahulen. Her var allerede en del mennesker der ventede på at komme ind

og en del der kom sejlende ud igen. Vi kunne komme med ind i hulen kl. 11.40,

så vi fordrev tiden med at spise frokost, 1 baquette plus sodavand.

I hulerne var vi i ca. en time. En fantastisk flot tur, både til fods og i båd som vi sejlede ud med igen, temmelig kolde. Men udenfor skinnede solen så dejligt varmt. Området her (se billeder på Google fra Moravsky kras) er så utroligt smuk.

Gik de 2 km. tilbage til kioskerne, hvorfra der var en halv km. til Katarinskahulen. Her fik vi en dejlig halv times rundvisning, bl.a. med "minikoncert" i hulens største hvælving, hvor der blev spillet De hebræiske slavers kor, - ganske vidunderligt at høre.

Akustikken er helt fantastisk herinde og hulen egentlig også smukkere end Punkvahulerne.

Undervejs hjemad var vi inde i Jedovnice og handle mælk og drikkevarer. Kiggede også på glas, dog uden at finde noget.

Hjemme på pladsen fik vi kaffe med friskbagt brød til og slappede ellers af resten af eftermiddagen.

Kl. 19 kørte vi ned i byen for at spise. Vi havde været der for et par år siden, men stedet var blevet "frisket op" med lilla farver, - men maden var stadig helt i top. Vi fik Moravsky menu der består af 8 slags salat, 3 slags kød med "fritter" eller brasede kartofler til. Hertil øl eller cola.

Hjemme på pladsen igen, hyggede vi med et glas øl eller vin, inden vi gik tidligt i seng, da nogle var meget trætte.

En solrig blæsende dag.

 

Tirsdag d. 3. juli.

Stod op til klar sol. Var klar til afgang ved 8.30 tiden, men så fik Hans Henning problemer med stabilisatoren på campingvognen, så kl. blev næsten 9 inden vi kom afsted.

Kørte til Vyskov og tog motorvejen derfra, syd om Brno. Gode veje, så det gik bare derudaf.

Rastede ca. 10 km. før den Slovakiske grænse. Vekslede penge og købte vignetter lige før grænsen, som vi ankom til kl. 11. Her kom vi til at holde bag en russer, som skulle undersøges, ellers kunne vi næsten ha´kørt lige igennem.

Fortsatte mod Bratislava i god fart, kom fint gennem byen og til den Ungarske grænse, som vi passerede kl. 12.30 uden problemer. Fik vekslet til HUF og købt vignette igen.

Her er meget frodigt med høstmarker, solsikkemarker, valmuemarker, vin- og melonmarker.

Rastede kl. 13, fik lige begyndt at spise, så regnede det!

Efter frokostpausen kørte vi videre med motorvejen uden om Gyor, men de sidste godt 100 km. måtte vi med mindre veje og igennem utallige småbyer, så farten lå på 40 - 60 km. i timen og det føltes som sneglefart i forhold til farten på motorvejen.

Men kl. 16.45 ankom vi til Jurta camping Visegrad i småregn, men det holdt til gengæld myggene væk. (Jurta camping har ikke egen hjemmeside).

Fik stillet op, fik kaffe og nogle gik en lille tur.

Her er altid smukt ved Domauknæet, men bestemt bedst i solskinsvejr.

Ved godt 18 tiden kørte vi til Dömös for at spise. Det viste sig at være et overdådigt måltid som smagte godt og så så billigt!

Tilbage på campingpladsen gav Lisbeth og Hans Henning kaffen.

Lene havde hele dagen bøvlet med smerter i en tand - av,av!

Dagen sluttede med at det holdt op med at regne og klarede op.

Onsdag d. 4. juli.

Sov længe. Vågnede op til et pragtfuldt vejr.

Efter morgenmaden og opvasken, gik Lars Erik, Lene og Jens på rodelbanen, der ligger nogle få hundrede meter fra campingpladsen.

Mette, Lisbeth og Hans Henning kørte til Esztergom.

Gerda og Sven Erik slappede af i det skønne vejr. Ved middagstid kørte Gerda ned i byen for at handle lidt dagligvarer.

Gerda og Sven Erik ville gå op til rodelbanen og hente de 3 kørere hjem til frokost, men mødte dem på vejen, da de var undervejs hjem. Lene svævede på en lyserød sky, hun havde næsten aldrig oplevet noget så sjovt, men de havde nu moret dem alle 3.

Det småtordnede lidt nu.

Da vi var færdige med frokosten, kom tordenen nærmere og det begyndte at regne. De 3 der havde været i Esztergom kom hjem ved 14 tiden.

Vi satte os ind i vognene og læste og spillede, da det pludselig var blevet noget koldt. Ved godt 16 tiden klarede det op til det skønneste vejr igen og alle minus Sven Erik gik igen på rodelbanen, hvor vi fik nogle skønne ture.

Ved 18 tiden gik vi hjem og delte en godt 5 kg vandmelon - uhm! Bagefter kørte vi igen til Dömös for at spise, hvor det var lige så godt som dagen før.

Hjemme på pladsen igen, lavede Sven Erik et flot bål, som vi hyggede os ved inden alle børnene gik i seng. Drengene sov i telt.

Vi voksne fik en lille "skænk" og gik også ret tidligt i seng. Vi nåede dog først at se solnedgangen fra et højdedrag, der ligger lige i nærheden af campingpladsen.

 

Torsdag d. 5. juli.

Stod op mellem 6.30 og 7 til det dejligste vejr. Var klar til afgang kl. 8.35.

Kom fint gennem Budapest, men det tog tid, vi var først gennem byen kl. 10.45. Fik formiddagskaffe ved en lille beskidt p-plads lidt øst for byen. Lene blev ret køresyg.

I dag har vi kørt masser af km. på pusztaen, set mange gamle vippebrønde, nogle i brug, - gamle pusztagårde og store kollektiver, hvor ikke alle var lige velholdte. Set masser af majs, solsikke og melonmarker og kornmarker der er ved at blive høstet.

Vi kiggede efter en czardas, hvor vi var inde og spise en god gullashsuppe for 2 år siden, men kunne ikke huske hvor den lå, så vi kørte ind et andet, lidt snusket sted og spiste. De voksne fik gullashsuppe, pigerne klar suppe med nudler og drengene spejlæg med skinke. Alt med masser af brød til.

Afsted igen og så lå "det rigtige" sted kort efter i samme by Törökszentmiklos.

Vi fortsatte mod grænsen over Karcag. Vejene er rimeligt gode og vejret fint.

Kom til den rumænske grænse ved 16 tiden og igennem uden problemer.

Klokken blev så lige 17 i stedet for 16, da Rumænien er en time foran os.

Fik vekslet penge ved grænsen. Her står stadig unge mænd og stritter med deres falske pengesedler, for at se om de kan få os til at "veksle" og dermed snydt.

Vi holdt rast ved en lille rasteplads lidt øst for Oradera og fik en bid brød. En lille mørk knægt kom og tiggede lidt forsigtigt. Han var slet ikke påtrængende og ikke til at stå for.

Vi kørte videre på gode veje og med kvik trafik. Ca. 40-50 km. før Gilau blev vejen ret dårlig, men her er meget smuk. Kom til campingpladsen Eldorado ved Gilau kl. 20.10. Alt ligner sig selv da vi var her for to år siden.

Fredag d. 6. juli.

Sikke en nat! Det har lynet og tordnet den halve nat. Meget tidligt startede hundene med at gø, og så begyndte naboens unge at skrige i vilden sky, så det har ikke givet meget søvn.

Men nu er vejret skønt, - og vi slapper af.

Efter frokost kørte Lisbeth og Hans Henning til Cluj for at hæve penge. Gerda, Sven Erik og drengene kørte til Kapusu for at købe skakspil.

De fik hver et stort, flot spil med håndskårne brikker for 1/2 mill. pr. stk. (ca 150 kr.). Gerda købte en gammel peberkværn og et gammelt strygejern for hvad der svarer til henholdsvis 36 og 45 kr. Drengene og Gerda var vældig godt tilfredse med deres handel. Sven Erik syntes det var noget bras.

Da vi var færdige med at handle, kørte vi et smut bagom byen og ned af en lille vej, der endte ved en gammel bro.

På den anden side af broen, gik en flok heste, på nogle store uindhegnede arealer. Det var et fantastik flot syn.

Efter kaffetid gik Lene og Gerda til Gilau for at købe brød og drikkevarer, en lang tur, men Sven Erik gik dem i møde og hjalp med at bære varerne det sidste stykke hjem til campingpladsen. Resten af dagen blev brugt til at slappe af.

Det har været et pragtfuldt vejr hele dagen.

Lørdag d. 7. juli.

Vågnede igen op til skønt vejr. Kørte til Cluj hvor vi ville på marked. Fik tanket hos Shell og den flinke unge pige på Shell stationen prøvede at tegne for os, hvor markedet lå. Hun prøvede også at forklare os, at det ikke var et rigtigt marked (vi havde fået stedet anbefalet af en bekendt hjemmefra).

Efter flere forespørgsler, lykkedes det også at finde det. Det viste sig at være et kæmpe loppe- eller kræmmermarked med alskens ragelse. Intet af værdi for os, men for de lokale, så det ud til at handelen gik godt.

Markedet var utroligt stort, strakte sig over flere gader.

Et sted stod 4 store mænd og spærrede vejen frem og forlangte penge for den videre fremfærd. De fleste betalte, men nogen vendte om og gik.

For os at se, var der ikke anderledes eller andre ting på den anden side af de 4 velvoksne herrer og vi prøvede ikke at gå igennem.

Gerda ville gerne ha´fotograferet dem, men turde ikke rigtig.

Efter besøget på markedet, kørte Lisbeth, Hans Henning og pigerne hjem til campingpladsen, mens resten af os kørte ind til centrum, hvor vi bl.a. så en meget smuk kirke. Gerda og drengene forsøgte at komme ind og kigge, men det var ikke til at komme til, da det åbenbart var "store giftedag" i Cluj. Det vrimlede mildest talt med brudepar fra alle sider.

Vi så på statuer og sad på en af de blå, gul, røde bænke, malet i rumænske farver i protest mod det ungarske mindretal i byen.

Kørte så til et supermarked og handlede lidt. Gerda ville gerne finde en bestemt hvidvin, Pinot Gris, men fandt den ikke. Fik en is og købte en melon og kørte derefter mod vest.

Ved Luna de Sus så vi nogle mænd der arbejdede med højspænding. De var meget højt oppe og det så ret faretruende ud. Den ene hang midt over vejen og de 3 andre i toppen af masten, uden sikkerhed af nogen art.

Ved Luna de Sus kørte vi sydpå ad en meget smuk vej. Vejen var ikke så bred, men vældig god.

I Savadisla var vi inde og få en dejlig fyldig grøntsags suppe med kød i og med friskbagt brød til. Det smagte så godt.

Det var et vældig pænt og hyggeligt lille sted, langt ude på landet.

Fra Savadisla kørte vi videre til Baisoare, hvor vi drejede fra til Valea Lerii. Kørte op over Muntele Rece, 14 km med noget der mange steder end ikke mindede om noget der kunne ligne en vej.

Men selv om det var ren tortur, både for bilen og dens passagerer, så var det utroligt smukt.

Vi kørte langt op i bjergene og ned igen på den anden side. Jens brød sig bestemt ikke særlig meget om det.

Oppe på toppen, eller på én af dem, lå en nybygget kirke, samt enkelte spredte huse.

Vejen delte sig - ingen vejskilte - så vi prøvede først til venstre, bakkede op igen og så til højre. Men ned kom vi da, men så var vi også blevet melonhungrende.

Var tilbage på campingpladsen ved 18 tiden efter en speciel og spændende tur.

Gerda og Sven Erik tog et brusebad efter en svedig dag. Det havde krævet fuld koncentration at køre på den "vej", eller hvad vi nu skal kalde det?

Om aftenen hygge vi os alle sammen i et pragtfuldt vejr.

 

Søndag d. 8. juli.

Vågnede igen op til sol. Gerda og Sven Erik ville nordpå i dag, - de andre ville ikke med. Kørte kl. 8.30. Vejene gode og der var kun lidt trafik.

Da det var søndag var der mange kirkegængere i byerne på de forskellige tidspunkter, hvor messerne enten begyndte eller sluttede.

Kørte gennem Dej, der er en stor, grim, beskidt og fattig by at se på fra vejen.

I Transylvanien er der mange høstakke på denne årstid, men så snart vi havde passeret passet til Mara Mures, bliver høet hængt til tørre på stænger i stedet.

Vi har set masser af storkereder fra vejen nordpå, og vi har set mange kollektiver, der var i den grad i forfald.

Holdt ind et sted ved floden mellem Beclean og Nasaud og styrkede os med lidt sodavand. Kørte herefter nordpå med vej 17D og senere med 17C til Säcel. Ved hovedvej 18 kørte vi østpå mod Borsa, hvor vi også kom gennem Moisei.

Både i Säcel og Moisei var der i hundredevis af mennesker på vej fra kirke i deres smukke dragter.

Kirkerne ser ikke ud til at være ret store, så vi fatter ikke at så mange folk kunne være i dem - men vi så hvordan folk kom myldrende ud af dem. Det betog os meget, sikke et fantastisk syn, ´de fyldte hele gaden og havde ikke spor travlt med at flytte sig. Utroligt med sådan en kirkegang, man kan blive helt misundelig.

Vi kiggede efter en restaurant, men måtte helt til Borsa før det lykkedes os at finde en lille en. Menukortet var en lille lap papir med nogle få retter der var håndskrevet på papiret. Vi valgte det eneste der virkede genkendeligt: snitzel m/fritter og salat. Føj for 1-2-3!!! Snitzlerne og fritterne var kogte i (meget) gammel ulækker olie. Salaten kunne vi spise.

Så oplevede vi også at servitricen skændtes med en anden gæst så det bragede.

Se billeder fra Maramures på Google - klik her

Fra Borca kørte vi tilbage til Säcel og ind i Izadalen. I de første par landsbyer var der ikke mange folk på gaderne, det var nok middagssøvns tid. Vi tog en lille afstikker til en lille by der hedder Ieud og her oplevede vi folkelivet som noget helt fantastisk.

(Blandt ortodokse har Ieuds 5000 borgere gjort sig berømte gennem deres rene levned. I perioden 1787, hvor de første ægteskaber blev registreret, og frem til 1980 findes ingen skilsmisser noteret, og selv i vores tid er skilsmisser stort set utænkelige. Det samme er aborter, og landsbyen kan bryste sig af 14 heltemødre , kvinder der har født mindst 14 børn.

Citeret fra Turen går til Rumænien).

Gerda ville gerne ind og se den lille trækirke, men der var messe, og så fuldt hus at folk lå ude på trapperne og ved bænkene og knælede i bøn, så hun listede af igen. Der var højtalere udenfor kirken som er dateret tilbage til 1364.

Da vi kørte tilbage gennem byen, så vi en hel flok mænd der sad på en række bænke i deres fine tøj. Pludselig rejste de sig som på kommando, - det var fordi præsten kom forbi og skulle hilses på.

Det var fantastisk at se de fleste mennesker i "nationaldragter". Kvinderne i blomstrende eller sorte nederdele, hvide håndbroderede bluser og smukke tørklæder, og mændene i hvide/vide skjortebluser, næsten alle med en håndbroderet eller sort vest, foldet halv sammen og hængende over den ene skulder. Nogle mænd med korte, vide lærredsbukser og stort set alle med hat (sort filt eller stråhat).

Helt enkelte mænd havde smukke håndbroderede bluser og nogle sjove små farvestrålende stråhatte.

Tilbage ved den store vej igen, kørte vi nordvest på, gennem den utrolige smukke dal, og også her så vi masser af mennesker i deres flotte dragter.

I Birsana gjorde vi holdt og kiggede på museumkirker. Vi var ikke inde i kirkerne, da det ikke var helt gratis og vi havde egentlig heller ikke lyst.

Her kørte vi nu sydpå gennem Ocna Sugatag, et smukt område.

Området vi nu kørte igennem var slet ikke turistpræget, men om muligt endnu mere spændende. Mange mennesker vinkede efter os og folk så så glade og tilfredse ud.

Gerda fik lov til at fotografere flere forskellige mennesker. Tre generationer af "kvinder" (selv små piger bærer tørklæder), 3 mænd på en bænk, de to rejste sig for at blive fotograferet og den ene gik over vejen for at hilse på Sven Erik.

Overfor sad en flok kvinder på en bæk og de så ud til meget gerne at ville fotograferes, så dem fik vi også med.

Nu gik turen videre gennem Gutinpasset til Baia Mare, hvor vi egentlig ville ind på en restaurant og ha´en gang ordentlig aftensmad. Men det var umuligt at finde et sted i centrum, så vi tog en baguette, - og oplevelsen var ikke bedre en den vi havde til middag. Brødet var ok, men det var smurt med et tykt lag stegemagarine, et par skiver dårlig pølse og et par skiver agurk. Ikke just nogen kulinarisk oplevelse med en lunken cola til! Og så med en lille tiggerdreng, som meget nær tilskuer. Han smed et stykke kage, han var ved at spise på jorden og stillede sig nærmest oven på os, mens han sagde: Kollega, kollega.

Videre sydpå i god fart på gode veje med kun lidt trafik.

I Gilgau kørte vi ind på en pension, som så ret pæn ud, for at få noget ordentlig mad. Vi fik lunken suppe m/brød, snitzel med bløde fritter og salat. Da vi var ved at være færdige med at spise, med fem hunde som nære tilskuer, kom katten ud af restauranten med en nyfanget rotte i munden.

Vi betalte og kørte og var glade for, at vi havde spist ude i det frie.

Så gik det ellers strygende gennem Dej og Cluj. Der var mange mennesker ude i det dejlige vejr. Vi så en hel del hestevogne og nogle oksekærer, - og så så vi masser af mennesker der var ved at drive deres kreaturer af forskellige størrelser og udseende hjem.

Vi var hjemme på campingpladsen kl. 22.25, efter en rigtig dejlig dag. Sad lidt og hyggede med de andre i den milde aften, inden vi krøb til køjs.

 

Mandag d. 9. juli.

Sov godt og ret længe og stod igen op til skønt vejr. Dasede - fik skrevet lidt postkort.

Lene, Lisbeth, Jens, Lars Erik og Gerda kørte ind til Metro i Cluj og fik handlet en del "dagligvarer" (sodavand, vin, vodka, chokolade og skoleting), samt hævet penge.

Var hjemme til frokost midt på eftermiddagen. Dasede igen.

Ungerne havde det vældig sjovt med at smide sten i "badesøen", hvor de også fangede småfrøer og haletudser. Lars Erik blev noget våd flere gange.

Sidst på eftermiddagen kørte Lene, Jens, Lisbeth og Gerda til Campusu Mare for at handle lidt souvenirs og gaver.

Bagefter gik vi alle op og spiste aftensmad på campingpladsens restaurant. Vi 4 voksne fik pebersteaks, Hans Henning og Sven Erik fik komavesuppe, Gerda farmersuppe, Lisbeth fik Celestinesuppe plus spaghetti Bolougnaise m/salat.

Lars Erik og Jens er godt igang med guidens søn, så de øver engelsk. Lars Erik og han var en tur oppe i skoven, men det kneb lidt for Lars Erik´s ben at holde til det, da han var kommet til skade med benet før vi tog afsted på ferie.

Sven Erik kørte Cluj for at få bilen tanket. Lisbeth og Hans Henning og pigerne gik meget tidligt i seng. Gerda læste og drengene hyggede sig med guidens dreng til kl. var næsten 24.

Tirsdag d. 10. juli.

Vågnede igen op til en dejlig morgen. Kl. 9.30 kørte vi mod Huidin. Her er så smukt.

I Izvorn Crisulu var vi inde og se en fantastisk flot kirke fra d. 12. århundrede.

Børnene, Lisbeth og Gerda var en tur oppe i tårnet, hvorfra vi bl.a. kunne se over mod kirkegården.

Det var en god oplevelse, at være inde og se den smukke gamle kirke. Det var Judith (guiden på campingpladsen) der havde anbefalet os det, og forklaret at vi måtte bede om nøglen hos en kone der boede nabo til kirken.

Som "betaling" for åbning af kirken, sagde Judith at vi burde købe nogle postkort.

Lidt før Poieni kørte vi ind på en mindre vej mod Sacuien for at komme op i bjergene og op til et vandfald vi var blevet anbefalet af Judith, men vi måtte opgive, da regnen delvis havde ødelagt vejen. Den var i hver fald for dårlig til at vi ville prøve.

Vi fik lidt kiks og noget at drikke og vendte så om og kørte tilbage til Huedin og derfra sydpå mod Belis, hvor vi fik frokost på restauranten der.

Mette, Lene og Jens fik suppe, Gerda fik steak m/masser af champignons, resten af flokken fik Gordon Blue.

Jens havde købt sig en stråhat, som han var meget glad for.

Efter et godt måltid sejlede vi en tur på den smukke sø ved Belis. Der var kun os på båden og "kaptajnen" skulle ha´400.000 lei for en times sejlads.

Vi sad alle først bag i båden, men så stak snuden for højt i vejret og vi måtte flytte om foran.

Vejret var rimeligt godt, men alligevel lidt køligt ude på vandet, hvor det friskede lidt. Men smukt var her.

Vi sejlede ind i forskellige små fjorde med spredt bebyggelse. Kom også ganske tæt på en bred, hvor der gik en flok heste på nogle store arealer.

Da vi kom i land igen, gik Gerda og Sven Erik hen til et sted, hvor guiden Judith havde bedt os om at skaffe en adresse og et telefonnummer, hos en mand, der sejlede ud med turister. Judith havde forklaret at han lignede en "monkey-mand" og at han i hvert fald var ret skægget. Vi fik fat i ham, netop som han skulle ud med en ung turist, som kunne noget engels, så heldig var vi og Judith.

Efter sellturen kørte vi tilbage mod Gilau over Märcel og Somesa Rece. En meget smuk tur. Vi gjorde holdt ved en dejlig solplet i skoven og spiste vandmelon. Bagefter plukkede og pressede vi blomster.

Mette faldt og slog sig, så vi gjorde holdt ved en kilde, hvor hun kunne blive vasket, så da Lisbeth havde fået renset såret, så blev der lagt op til en vandkamp ved kilden. Nogen blev mere våde end andre.

Hjemme på campingpladsen fik vi lidt ryddet op og pakket. Til aftensmad spiste vi igen på restauranten på pladsen og maden var som altid god.

Bagefter blev maden hoppet på plads på vippen. Gerda gik en tur på pladsen og tog afsked med den for denne gang.

Aftenen var til fælles hygge under solsejlet i det dejligste vejr.

 

Onsdag d. 11. juli.

Vågnede ret tidligt, igen til det dejligste vejr.

Nu var afskedens time nær. Rumænien har vi oplevet som et dejligt land at rejse rundt i, omend vi kun har set en mindre del af landet. Vi har oplevet hjælpsomhed og smil fra menneskene som bor der og fået set naturens skønhed mange steder. Vi håber at kunne besøge landet igen en anden gang.

Vi kunne betale med Visakort for både plads og mad.

Lars Erik havde ønsket, at vi ville finde en hyrdestab som han kunne købe, men det var ikke lykkedes. Da vi skulle afsted lå der en besked fra Judith om, at vi måske kunne købe den i Huedin, på en bestemt adresse.

Vi stoppede i Huedin, hvor Lars Erik og Gerda gik meget langt for at finde fam. Kudor, der lavede træarbejde. En venlig kone gik med og viste vej. Kom ind i en privat lejlighed, men her var ingen hyrdestav, kun en stok og en masse fine håndlavet træting.

Vi købte nogle kort og gik tilbage til bilen igen, hvor Lene og Sven Erik var ved at blive stegt levende, undervejs købte vi to lækre, varme, store brød.

Så kørte vi vestpå. De andre holdt et skyggefuldt sted og ventede på os.

Vi spiste varmt brød, fik noget at drikke og fortsatte mod grænsen til Ungarn.

Her kom vi over uden problemer. Værre var det for en familie fra Moldavien der kørte foran os, de blev ret barsk vist tilbage igen. De vendte om og holdt ved et skur og grænsevagten bad os vente, mens han gik over og igen "smed" dem verbalt ret kraftigt ud. Hvor nedværdigende det må føles!

Kl. 13.30 var vi ovre grænsen og så var kl. jo pludselig kun 12.30, så vi havde 1 time mere den dag.

Det havde taget ret lang tid at køre gennem Oradea (den sidste store by i Rumænien før grænsen), da vi kom med den dårlige transitvej rundt om byen, til gengæld var der ingen tiggere den vej. Men nu var vi i Ungarn igen, hvor vi fandt et lækkert spisested Hidi Csarda mellem Berettyonjfalu og Földes.

Hans Henning, Gerda og Sven Erik fik gullashsuppe, Lisbeth fik en anden suppe og børnene ville bare have noget is.

Vejene er blevet meget gode her i Ungarn i forhold til hvad de har været. Her er så fladt, smukt og VARMT.

Langs vejen op til Eger er der velholdte vinmarker overalt. Her sker der meget i modsætning til Rumænien, hvor fremskridtene ikke er så synlige.

Vi ankom til campingpladsen i Eger (den eksisterer ikke mere) ved 17 tiden, fik sat op og fik en et par af os fik en øl.

Kl. 18 gik Hans Henning og Gerda op til et lille spisested og hentede to skåle bønnesuppe, fyldig og velsmagende!

Om aftenen slappede vi af under solsejlet i dejligt vejr.

På ture fra Gilau til Eger har vi set mange storke og mange solsikkemarker.

Torsdag d. 12. juli.

Vi vågnede op til en lidt overskyet dag.

Mette, Lene, Jens, Lisbeth og Hans Henning besluttede sig for at tage til pusztaen idag.

Vi andre 3 slappede af. Spillede backgammon, gik en tur over i et nærliggende Pennymarkt og hjem og spise frokost. Om eftermiddagen kørte vi ned i Eger, hvor vi traskede rundt, fik hævet penge og handlet lidt i butikker og marked.

Hen på eftermiddagen kørte vi fra Eger og op mod Bükkbjergene. På et tidspunkt var Gerda ude af bilen, hoppede ned af en skrænt og trådte ned lige ved siden af en hugorm, der lå og solede sig. Den gloede på hende og spillede med tungen, da hun gav et gevaldigt spring opad igen - puha!

Vi kørte langt op mod bjergtoppene, men så nu mest træer.

Undervejs nedad igen, så vi igen en stor hugorm, der blev ramt af en modkørende bil. Den fik det bagerste af sig revet i stykker. Sven Erik prøvede at ramme den med hjulene, da den sikkert ikke ville kunne overleve, men den snoede sig hurtigt over i græsset.

Kørte til Felsötarkany for at spise, men der hvor vi havde været for et par år siden var lavet om til diskotek, det næste sted var lukket, så vi kørte ud til udkanten af byen, hvor vi havde set et lille hyggeligt sted.

Lars Erik fik bønnesuppe m/brød, Gerda og Sven Erik fik dejlig hjemmelavet kalkun i champignonsovs m/ris og salat. Det hele smagte godt.

Om aftenen tog de seks ældste en tur op på en plads Gerda og Sven Erik kendte i forvejen, hvor man kan se solnedgangen over det bløde bakkede landskab med vinmarker så langt øjet rækker.

Efter at have betragtet den smukke solnedgang, kørte vi ned til "De smukke kvinders dal", hvor vi var en tur i grotterne og smage på vinene. Lisbeth og Hans Henning købte sød rødvin. Sven Erik en mere tør i en anden grotte.

Fredag d. 13. juli.

Vågnede igen op til en smuk, varm morgen.

Gerda, Lisbeth og børnene gik i Pennymarkt for at handle lidt dagligvarer og drengene købte hver et segl (en krumkniv eller hvad det nu var?).

Drengene gik hjem på campingpladsen, de andre fire gik videre til Tesco (et kæmpe stort supermarked, fuldkommen i vestlig stil).

Om eftermiddagen kørte vi alle ind til Eger, hvor vi bl.a. så på en meget smuk kirke på torvet. Inde i kirkens højtalere lød en fantastisk korsang med en smuk mandsstemme der ind imellem sang solo. Kirken var indvendig flot pyntet med hvide blomster.

Vi gik over den store plads midt i byen, kiggede på boder, var i butikker og på marked og en tur oppe på borgen, hvorfra der er en storslået udsigt ud over byen. Vi kunne bl.a. se ret mange kirker og minaretten.

Da vi gik ned fra borgen, ville Lisbeth og Hans Henning og børnene gerne en tur over pladsen med boderne. Gerda og Sven Erik gik i stedet op til Basilikaen. Der var meget mørkt inde i den. Vi var enige om, at den ikke kan måle sig med kirken på torvet.

Hans Henning og Lisbeth var i Tesco for bl.a. at købe ind til aftensmaden.

Lars Erik, Gerda og Sven Erik kørte til Felsötarkany og fik igen god mad. På vejen hjem blev Lars Erik sat af i nærheden af campingpladsen. Gerda og Sven Erik kørte derefter op for at se solnedgangen på "Gerdas høj".

Herefter hyggede vi alle på campingpladsen før vi gik i seng.

Lørdag d. 14. juli.

Smukt vejr. Pakkede og satte kursen mod Slovakiet. Gerda var lige inde og handle i Tesco for de sidste ungarske penge. De andre kørte nordpå og fandt en dejlig plet, hvor de ventede og her fik vi så formiddagskaffe.

Sjov som naturen er anderledes nord for Eger, med bløde runde bakker, små landbrug og masser af vilde blomster alle vegne - smukt.

Passerede grænsen ved Tornala før middag. Holdt ind på en P-plads ved en tankstation og fik frokost.

Efterhånden bliver bjergene højere og højere. Hårnålesving i massevis.

I et sving kom en bonde kørende på sin gamle traktor i en forfærdelig fart, med en høvender der ikke var sikret ordenlig. Da han passerede Gerda og Sven Erik, ramlede han ind i autoværnet med høvenderen og blev slynget tilbage mod os, men ramte os ikke, da Sven Erik rev bil og campingvogn ind til højre. Da traktor og høvender nu var kommet i slyng, fortsatte han med at ramle ind i autoværnet og blev igen slynget ud på vejen, hvor høvenderen ramte Hans Hennings campingvogn som de havde lånt af Kjeld og Bente og lavede en lang grim flænge i den.

Bonden fortsatte nedad med samme fart og da vi kørte opad og i kø, kunne vi jo hverken stoppe eller vende før vi kom til en p-plads nogle km. længere fremme, - og da var det jo for sent at gøre ret meget andet, end at ærgre sig!!

Men ved 16 tiden nåede vi da frem til Eurocamp FICC ved Tatranska Lomnica og selv om det tog tid, lykkedes det da også at få os indskrevet.

Vi fik stillet op og Gerda og børnene gik en tur i svømmehallen på den anden side af vejen.

Efter badet gik alle op på campingpladsens restaurant. Lars Erik, Gerda og Sven Erik fik "Teufel specialitet - ååårh - ildebrand! Det var stærkt.

Mette, Lene, Jens, Lisbeth og Hans Henning fik suppe og snitzel.

Om aftenen spillede de tre store tennis, mens vi andre snakkede og læste.

Søndag d. 15. juli.

Vågnede op til dejligt vejr. Vi kunne se op til Høje Tatra nogenlunde, selv om der var lidt soldis.

Midt på formiddagen kørte vi alle til Cerveny Klaster, hvorfra vi sejlede kl. 11 ned ad Dunajec floden på tømmerflåde.

Hans Henning ville ikke sejle med, så han tog bilen og kørte til landingspladsen 11 km. længere nede af floden.

Tømmerflådeføreren havde brød i lommen til ænderne.

Mette fik ansættelse som tømmerflådefører, men vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med situationen.

Det var temmelig varmt at sidde stille på flåden i bagende sol. Turen var uendelig smuk. Vandet sprøjtede hele tiden op i den side hvor Gerda sad, så hun fik meget våde bukser.

Mange kørte i hestevogn tilbage til udgangspunktet for sejlturen.

Hans Henning og Sven Erik fik nu hentet den anden bil og da de kom tilbage delte vi en stor melon.

Kørte ad smukke veje tilbage til campingpladsen. Her ankom vi kl. 16 og børnene og Gerda gik igen i svømmehallen.

Om aftenen igen tennis hvor Lene bankede drengene. Mette var dommer.

Resten af os småhyggede. Aftenen endte i en kæmpe gang torden og regn.

Mandag d. 16. juli.

Vejret er igen lige så dejlig som det har været de fleste morgner.

Der er stadig lidt soldis, der tager toppen af udsigten mod bjergene, men her er alligevel bare så ufattelig smuk.

Kørte vestpå. Vejene er udmærkede og der er en del motorvej, så det går strygende. Ved middagstid fik vi tanket i Ruzomberok og kørte derefter nordpå til Dolny Kubin. Kørte videre mod Varin igennem den smukkeste natur man kan forestille sig. Kørte gennem Terchova - røvernes by. Slovakiets nationalhelt, Janosik, boede i denne landsby. Han var en slags Robin Hood, der gjorde oprør mod overherredømmet og blev dræbt i en ung alder.

Et sted i nærheden af Terchova, var der en vejstigning på mindst 14%, vejarbejde og rullegrus. Forden protesterede, men op kom vi da. Vi kunne have gået meget hurtigere, men det var bilens anti hjulspind der satte omdrejningerne ned i takt med at hjulene mistede vejgreb.

Var ved campingpladsen kl. 13.30. Autucamping Varin.

Ungerne kunne næsten ikke vente til bilerne holdt stille, før de sprang i vandet. Vi gamle stillede op og satte os med en kold øl.

Senere gik vi ned til floden og satte os med tæerne i vandet. En meget stor slange snoede sig først hen over Gerdas tæer og bagefter mellem Sven Erik ben, før den snoede sig op over stenene og forsvandt i sit hul - puha!

Sven Erik og Gerda kørte en tur ned i byen og handle. Bagefter tog Gerda en dukkert sammen med børnene. Alle nød det dejlige vejr og slappede af.

Til aftensmad gik Lars Erik, Gerda og Sven Erik op på campingpladsens restaurant og ventede i 55 minutter på maden i det mest forfærdelige lyn og tordenvejr. Og så var vi, som nogle af de få, heldige at få vores mad, lige inden strømmen den røg. Måltidet blev derefter indtaget i stearinlysets skær.

Om aftenen spillede vi 31 i det mest forfærdelige uvejr og hyggede lidt inden tidlig sengetid.

Lisbeth og Hans Henning besluttede sig for at sætte kursen mod Danmark i morgen.

 

Tirsdag d. 17. juli.

Det har tordnet en del i nat og regnet rigtig meget. Stod op i tørvejr. Gerda ville skynde sig ned i byen og hente mælk og brød til de fem´s hjemtur, - men bilen ville ikke starte. Ingen strøm.

Hans Henning spændte fra igen og ved hjælp af startkabler lykkedes det at få liv i bilen igen.

De fem var klar til afgang kl. 8.35, - vi vinkede farvel og skyndte os at spise morgenmad, da Forden jo stod og småbrummede. Vi kørte så til Zilina for at købe nyt batteri.

Efter lidt forskellige forespørgsler, lykkedes det os at finde et sted, hvor vi kunne få hjælp.

Bagefter gik vi en tur ned i centrum af Zilina, hvor vi bl.a. fik hævet penge.

Da det begyndte at regne, gik vi ind i Tesco. Gerda kiggede efter en kjole og Lars Erik kunne godt tænke sig en kniv, men ingen købte nu noget.

Vi gik ud igen og regnen tog til. Gik ind ad en lille sidegade og købte et sjovt brød - eller kage - som blev bagt på en stang, mens vi kiggede på og derefter rullet i sukker og kanel, kokos eller forskelligt andet efter behag.

Da regnen kun blev værre, gik vi i flere forskellige butikker, men til sidst køre vi hjem til campingpladsen. Vi ville ha´været på "bjerg" vandring om eftermiddagen, men måtte opgive.

Da vejret bare skabte sig tosset og vi alligevel ikke kunne komme på den bjergvandring, besluttede vi os for at pakke sammen og forlade Zilina (med ønsket om et gensyn i bedre vejr). Var klar til afgang 13.40 i pi... regn!

Der er et utal af gamle borgruiner på bjergtoppene i området.

Vi kørte mod den tjekkiske grænse. Kørte bl.a. oppe i højderne og var helt væk i skyerne der hang lavt den dag. Passerede grænsen kl. 15 og fik vekslet og brugt vore sidste slovakiske penge.

Videre af rimelige gode veje forbi Olomouc. Her er bygget en del motorveje, men de er ret ujævne. Kørte videre nordpå - og det regnede.

(Sven Erik har givet sine første penge ud i dag på hele turen - 3 kc til et toiletbesøg, og det ærgrede ham, at han ikke kunne komme hjem og sige at han slet ingen penge havde brugt på turen.

I regnvejr nåede vi så frem til Autocamping Zamberk ad snoede - snoede veje kl. 19.15.

Her var fyldt med hollænder. Hurtigt fik vi sat op, vådt solsejl og det hele og en time senere sad vi og spiste varm suppe nede i byen på et pænt hotel, der var blevet meget renoveret siden sidst vi var her i 1995.

Hjemme igen spillede vi 500. Sven Erik vandt STORT!

Gik i seng i regnvejr.

Onsdag d. 18. juli.

Vågnede op efter en regnfuld nat. Alt er vådt, men det er tørvejr. Midt på formiddagen klarede det op til sol imellem skyerne. Ved 11.30 tiden gik vi ned i byen. Her gik vi rundt i tre timer og kiggede på butikker, på damekjoler i massevis, på urer, på knive og på ting til børnebørnene, som vi fik købt en del til. Lars Erik fik sig også en kniv mere. Var inde og spise lidt et sted.

Vejret er klaret op til strålende sol, så ved kaffetid gik vi hjem. Slappede af lidt, så gik Gerda og Sven Erik igen op i byen for at søge efter en butik, der handler med glasting. Det lykkedes endelig ind ad en port og op ad en hel masse trapper. Hjem og læse og slappe af.

Ved 19 tiden gik vi igen op i byen for at spise. Hjemme igen spillede vi 500 og Sven Erik vandt som sædvanligt stort, men det er jo også ham der skriver.

Pragtfuld vejr, vi kunne sidde ude og spille helt til det blev mørkt.

Torsdag d. 19. juli.

Det har småregnet en del i nat. Her til morgen er vejret overskyet men lunt.

Var klar til afgang kl. 8.45. Fint kørevejr og campingvognen er blevet flot læsset og vejene rimelige gode, så det går bare derudad.

Ved 11 tiden holdt vi en lille kaffepause syd for Turnov, med den smukkeste udsigt mod "Jomfruen og Kællingen" (to borge på hver sin klippe). Kørte forbi de smukke basaltklipper i Zecky Raj.

Holdt ind ret kort før grænsen for at tanke og spise. Stoppede igen ved næste landsby og handlede for de sidste tjekkiske penge.

Vi kom til grænseovergangen ved Zittau og fik os lidt af en overraskelse, da det viste sig at vi måtte et smut til Polen. Mellem den Tjekkisk/Polske grænse og den Polsk/Tyske grænse kørte vi 1 1/2 til 2 km i Polen. I det lille stykke polsk land var der masser af boder med handlende. Var i Tyskland lidt før kl. 14.

Landskabet her op mod grænsen har været meget smukt med bløde, runde bjerge.

Kom på motorvejen ved Bautzen og kan næsten køre på motorvej helt hjem. Det går som "tombe". Kl. 17.15 holdt vi ind lidt nord for Lübbenau. Lysten til at ligge over et par dage ved Lübbenau er pist borte, - nu vil vi vidst alle bare hjem. Især Lars Erik, der længes voldsomt efter at komme hjem på arbejde.

Vejene hertil har været eminente, men efter pausen blev det da-dum, da-dum, indtil det store kryds syd for Berlin. Vi kørte omkring Potzdam. God trafik.

Holdt ind på en rasteplads mellem Leipzig og Magdeburg afkørslen og lavede Spaghetti m/skinke og varm ost, som Lars Erik elsker den!

Holdt igen ind på en rasteplads nordvest for Berlin. Her rastede vi og spillede 500 i halvmørke. Lars Erik Vandt.

Gik i seng ved 22.30 tiden.

Fredag d. 20. juli.

Stod op igen ved 3 tiden og var på vejen igen en halv time senere.

Det var utroligt smukt at køre i den gryende dag. Himlen svagt lyserød i mange forskellige nuancer, med slanke kirkespir og vindmøller som sorte silhuetter. Stjernerne bleger og mosekonen lægger et drømmeagtigt slør over det hele.

Spiste morgenmad på en rasteplads ved Grande, øst for Hamborg. Videre nordpå i dejligt kørevejr, gode veje og kun lidt trafik. Vi passerede Kielerkanalen præcis kl. 8 og var hjemme i Agerskov ved frokosttid, - godt trætte og meget søvnige.

 

Tilbage til oversigt >>>>>>>>