1999

 

Fredag d. 18.06.

Forberedelserne var gjort, campingvognen pakket og alt andet var gjort klar.

Lars Erik fik fri fra skolen kl. 12 og Sven Erik fra arbejdet kl. 14 og Gerda kl. 14.30. Kørte kl. 15.35 i strålende solskin. Var inde og købe et lille Dannebrogsflag i Kruså og passerede derefter grænsen kl. 17.30.

Vi kørte (som vi har gjort før) for tidlig fra ved Neumünster, så vi måtte en tur rundt i byen. Det tog ca. en ½ time ekstra.

Spiste aftensmad ved Lutjensee, var derefter en tur omkring Ludwigslust for at se slottet og få bilen tanket op. Ankom til rasteplads ved Walsleben kl. 23.

Vi havde kørt 408 km og turen var gået vældig fint.

 

Lørdag d. 19.06.

Walsleben er en rigtig god rasteplads, hvor lyden fra motorvejen ikke er særlig høj.

Stod op ved 6 tiden. Gerda og Sven Erik fik et bad og en kop kaffe og the for 5 Mark. Kørte videre kl. 7.20 i et herligt vejr, men det skyede ret hurtigt til, - men det var et fint kørevejr.

Var ved den polske grænse (Frankfurt/Stupice) præcis kl. 10, men så var der også kø i lange baner. Kl. 12.50 kom vi langt om længe over grænsen.

Holdt ret hurtigt ind og spiste på en stor lastbilrasteplads.

Men ellers har dagen i dag bestået af at køre og køre. Værst var det gennem Poznan. Her var trafikken endeløst langsom – kørte 2 – 3 meter og stoppede og så igen. Sådan gik det hele tiden og ingen struktur på noget som helst, bilerne forsøger hele tiden at skifte mellem vognbanerne. I vejene var der meget dybe spor. Her er mange store gamle lastbiler fra Belarius (Hviderusland). Togskinner og overkørsler så alt i alt var det ikke mærkeligt at trafikken gik håbløst langsomt.

Selv om vejene er noget bedre end sidst vi var her, følte vi alligevel ikke at vi kom nogen vegne. Men langt om længe kon vi da igennem Poznan, men bestemt ikke med håb om et snarligt gensyn.

Ville ha´ tanket bilen ved en CNP (Shell samarbejde). Der var tanke på begge sider af vejen , men der kunne kun betales med Shell kort på den modsatte side af vejen og det var forbudt at krydse vejen der. Det virkede lidt polsk på os.

I Wrzesnia skulle der være en campingplads efter kortet og det lykkedes da også til sidst at finde den efter flere forespørgsler. Pladsen var vældig fin og hyggelig, men meget forsømt. Lå ved en dejlig sø. Kostede ca. 40 kr. i alt pr. døgn.

Gik en tur ind til centrum, hvor vi fandt et pizzeria og fik en dejlig pizza hver.

På hjemvejen ville Gerda glæde Sven Erik ved at købe nogle polske øl til ham – og så viste det sig at de var alkoholfri – ha ha.

Vejret har været mildt.

 

Søndag d. 20.06.

Stod tidlig op til en vidunderlig morgen.

Brusede i en hytte, nabo til en masse sigøjnere der rodede noget, men forholdene var ellers rimelige.

Lars Erik sov længere. Gik en tur rundt på pladsen, der ligger så flot ved en fiskesø. Stedet kunne være helt på toppen, hvis blot det blev passet ordentlig.

Kørte fra stedet præcis kl. 8 i strålende sol. Inden vi forlod byen, tankede vi ved en CNP tank, hvor vi kunne bruge Shell kortet. Kørte med en lille men rimelig god vej til Jerucin.

Vi kørte forbi kirken i Wrzesnia, der var så mange mennesker allerede ved 8 messen, at mange måtte stå udenfor.

Kørte ned gennem landet, - her er meget smukt med masser af valmuer, kornblomster og marguritter. Meget grønt og frodigt og ret fladt. Vi ser mange mennesker på vej til og fra kirkerne hele formiddagen og alle er i pænt tøj i anledningen af søndagen. Området virker ikke så fattigt. Her er meget nybyggeri i alle mulige forskellige former og faconer. Her er mange storke og træer med mistelten.

Var inde og spise middag på en restaurant der lå lige overfor en stor vendeplads, så der var god plads til at parkere (syd for Kluczbork).Vi fik hvidløgssuppe serveret sammen med nogle pragtfulde kartofler der var vendt i fedtet fra røget stegt bacon og purløg. Sven Erik fik en kotelet m/spejlæg og "fritter", Gerda fik en kotelet rullet om et stk. ost også med "fritter", Lars Erik fik en slags tyk pandekage med creme og jordbær. Med drikkevarer blev det til 60 zl. Virkelig lækker og veltilberedt mad pyntet med flag, men det kneb vidst lidt at finde ud af, hvor vi kom fra eller også havde de ingen dansk flag.

Kom godt igennem det kæmpestore byområde ved Katowice men da vi glade skulle til at køre på motorvejen igen, kom vi til at smutte med en vej for tidligt, så vi kom længere mod sydøst end beregnet. Derved kom vi ind forbi Auswitz og besøgte Birkenau. På parkeringspladsen havde vi lidt bøvl med nogle drenge, der absolut ville vaske vores bil.

Det giver et indtryk som er umuligt at beskrive, ved et besøg i den tidliggere kæmpestore koncentrationslejr, der vidner om de uendelige rækker af menneskelige skæbner og de forfærdelige forhold de har "levet" under. Det hele vidner om den håbløshed der må ha´ været.

Videre mod Wadowice - pavens hjemby - som han lige havde besøgt en uge før vi kørte igennem den.

Her sælges tonsvis af meloner langs vejene og kirsebær som vi købte lidt af.

Ankom til Jordanow, hvor vi camperede for 6 år siden, men pladsen var nu fulkommen ubrugelig, så vi valgte at køre videre sydpå, for at se om vi kunne finde langs vejen. Vi måtte helt til Zakopane før det lykkedes. Også her kneb det, men efter forespørgsel på en bar, hjalp det, for campingpladsen lå lige i nærheden og var rimelig efter polske forhold, ja den var ikke så tosset endda, wc'erne kunne låses og græsset blev slået en gang imellem kunne vi se, og så var der godt varmt vand i hanerne og et udendørs køkken med både varmt og koldt vand samt el kogeplader - sikke en luksus!

Så her besluttede vi at blive nogle dage.

Det har været en jævn blanding af skyer og sol hele dagen, men det er jo et fint kørevejr.

 

Mandag d. 21.06.

Det har været en pragtfuld ro på pladsen i nat, så alle har sovet godt.

Strålende sol fra morgenstunden, men efter udendørs morgenmad, skyede det til, så vi besluttede at tage til Moski Oko (Havets øje), mens det endnu var sol og rimelig klart vejr. Kørte til Lysa Polana, hvor vi kunne parkere og skulle så gå de sidste 10 km op til søen.

Inden vi begav os på den lange travetur, spiste vi et lækkert langt flütesagtigt brød m/forskelligt stærkt krydderi, champignon, ost m.m. og en stribe ketchup. Brødet var varmt og smagte pragtfuldt.

Vi begyndte den lange, smukke men anstrengende travetur opad - opad - opad. Da vi var nået ca. halvvejs, kom der en hestevogn forbi som gerne ville have os med og vi sagde ja tak. Selv om vi ikke kom meget hurtigere frem, var det alligevel en behagelighed at køre. Vi betalte 60 zl.

Sikke en natur ar kigge på og sikke en masse blomster langs vejen. Efter en rum tid, var vi ved en stor "heste" parkeringsplads, hvor vi blev læsset af. Der var en kiosk, hvor Lars Erik købte sig en "økse".

Så travede vi opad igen det sidste stykke til vi nåede søen - og der lå den så - her er virkelig smuk.

Vi satte os ved bredden og nød den enestående natur en rum tid, inden vi gik ned igen.

(For 6 år siden, da vi var i området, var der en gammel polsk mand, der fortalte Gerda om søen og hun lovede ham, at næste gang vi kom, ville vi se den. Nu var løftet blevet indfriet.)

Vi ville ha´spist på restauranten ved Moski Oko, men der var alt for mange mennesker, så vi gik ned til en mindre restaurant ved "hestepladsen" og fik frikadeller m/fritter og salat, - ikke det mest lækre vi havde fået, men billigt.

Så gik det ellers nedad igen. Det regnede næsten hele vejen ned. Skød genvej gennem skoven en del af vejen. Vi var godt trætte da vi endelig nåede ned.

Fik handlet lidt på vejen tilbage til campingpladsen. Her fik vi stillet solsejlet op i regnvejr og regnen fortsatte resten af den dag.

 

Tirsdag d. 22.06.

Det har regnet hele natten og regnen forsatte det meste af dagen. Her er hundekoldt, så vi småfryser lidt.

(Hvor er vi for resten internationale. I morges spiste vi chokolade på brødet, hentet i Norge, til frokost humus hentet i Israel med varm kakao fra Tyskland, dertil polsk brød med dansk leverpostej og løgpølse og godt dansk smør.)

Om eftermiddagen travede vi en lang tur (i regntøj) i byen for at kigge på den. Ikke langt fra campingpladsen ligger en meget smuk og ret ny kirke, som vi var inde og se om eftermiddagen. Der var var messe som netop sluttede da vi kom og om aftenen så vi en smuk kirke, bygget til ære for paven - han havde lige besøgt den - så den var utrolig flot smykket med gule og hvide blomster ude og inde.

Til aften kørte vi en tur til Kiry, hvor vi fandt en lille hyggelig restaurant ved navn Zajazd Josef. Her var rent og pænt og maden smagte godt.

Vel hjemme igen forsøgte vi at hygge med tæpper og soveposer omkring os, da der kun var 10 grader i campingvognen.

I dag har temperaturen været på 8 grader her i Zakopane og 2 grader oppe i bjergene, hvor det også har sneet. Det har regnet her de sidste 10 dage, sagde campingmanden, så vi har besluttet os for at køre til Ungarn i morgen.

 

Onsdag d. 23.06.

Hvor har det regnet hele natten og det fortsatte tilsyneladende da vi stod op. Pakkede sammen i regnvejr og fortsatte med kurs mod Eger i Ungarn. Kørte kl. 8.30. Det var sandelig Zakopane i regnvejr vi oplevede. Et stykke op mod grænsen mellem Polen og Slovakiet var der slud i regnen. Ved grænsen Lysa Polana fik vi vekslet de sidste zl. til slovakiske Kurona.

Kom meget hurtig over den lille grænseovergang uden problemer kl. 9.15.

Her i Slovakiet var der gode veje langs en smuk dal. ovre på den anden side af dalen kan vi se at der ligger sne i kløfterne.

Vi havde kun kørt 25 km da det blæste kraftig op. Længere fremme lå der væltede træer på kørebanen så vi blev vist over Kecmarok - men det er kun godt dejligt at skyerne blæser væk, så vi kan se blå pletter på himlen og det er lige før solen titter frem.

Efter en kop formiddagskaffe kørte vi op over det smukke pas ved Vernar med 12% stigning både op og ned, men Forden klarede det. Vi har set flere hyrder med deres koflokke og der er meget smukt - og her er meget mere orden end i Polen.

Passerede grænsen ved Kral uden problemer kl. 14.45.

På den ungarnske side virkede alt meget frodigt.

En time efter at vi havde passeret grænsen, var vi på campingpladsen i Eger. Her er ikke mange mennesker, det småregner men er mildt.

Efter at ha´slået op, Sven Erik fået en "sør" og vi havde slappet lidt af, gik Lars Erik og Gerda op i byen for at handle lidt.

Ved 18 tiden kørte vi til Felsötarkany for at spise aftensmad. Vi fik forskellig slags kød, bl.a. en slags der var vendt i dej og stegt - alt med ris, fritter og salat til.

På hjemvejen kørte vi op på Gerdas plads (et mindre udsigtspunk vest for Eger 47.909555, 20.340358) for at sige godnat til solen. Her er solnedgangen næsten altid smukke.

Hjemme på pladsen slappede vi af og gik forholdsvis tidligt i seng. Der var rigtig mange børn og unge på pladsen. De hyggede sig gevaldigt med boldspil og leg og dermed en naturlig og glad larm. Vi gruede lidt for, hvor sent det ville blive inden der blev ro på pladsen, men vi kunne jo atter have sparet os de bekymringer, for da kl. var 22.40 lød der et pift fra en voksen og STRAKS var der ro. Selv om de ikke gik i seng, gik de nu meget dæmpet og småsnakkede.

 

Torsdag d. 24.06.

Fik øjne ved 8 tiden, - og da havde det ikke regnet i flere timer - dejligt.

Nød en afslappet morgen. Gik en tur op i byen ved 10.30 tiden, hvor vi bl.a. var en tur oppe på borgen. Her er der en god udsigt ud over Eger og omegn (se webcam fra bymidte)

Nede i byen købte vi en håndbroderet lysedug og en træservietholder.

Så et militærorkester med pigegardere forrest. Videre gik turen til markedet, hvor vi købte melon, hvidløg, kirsebær og hindbær.

På hjemvejen købte vi lækkert frisk brød og smukke tørrede blomster buketter. Fik også købt noget rødvin Egri Bikaver.

Om aftenen var vi i "De smukke kvinders dal", hvor vi fik et ækelt, fedtet måltid mad - både kød og grøntsager var friturestegte. Efter dette gik Lars Erik og Gerda i en vinkælder, hvor vi også var for to år siden.

Aftenen sluttede på den mest fantastiske måde vi kunne ønske os, med et festfyrværkeri oppe på borgen - det varede et kvarter. Ubeskrivelig flot men ikke fotografer bar.

Og så hjem i seng efter en dejlig lun dag, hvor det har været tørvejr, men ikke megen sol.

 

Fredag d. 25.06.

Stod op til det skønneste vejr. Kørte kl. 8.30 i strålende sol. Vejen sydpå er meget flot, hvor vi kører gennem masser af vinmarker. Solsikkemarkerne er så småt begyndt at springe ud og i en lille landsby var der inden for en lille afstand 4 storkfulde unger som Sven Erik udtrykte det.

Vi kørte fra Tizzafüred til Korzag ad en ikke særlig turistpræget men ganske udmærket vej. Her er frodigt og vi kan se at der er kommet meget vand. Her er mange kirker i landbyerne. Kørte forbi et marvandingsanlæg på ca. 1 km.

Var ved den Rumænske grænse ved middagstid, hvor det tog en halv time at komme igennem uden problemer. Fik vekslet og kørte få meter, da vi blev stoppet af en ung mand i en østrigsk bil. Han kom farende med en 1000 mark og ville ha´den vekslet - da vi sagde nej kom han med en 500 mark og bitte bitte! Snyder og bedrager, han kunne jo gå på vekselkontoret som os andre.

Vi gik ind på en restaurant og fik noget ret fed frituremad serveret, - da vi kom ud til bilen igen, havde den unge mand travlt med et andet hold, der åbenbart heller ikke hoppede på hans falske penge. Dette falskneri foregår næsten lige ved siden af toldere og betjente. der var også nogle meget mørklødede mennesker der prøvede at sælge udskårne træting til os, men vi skulle vare os for at tage tingene i hånden, for så slap man ikke af med dem før man havde handlet.

Vi kom godt gennem Oradea, bortset fra nogle drenge der løb ud og sprøjtede vand på forruden og gav sig til at "gnide" på ruden straks vi holdt for rødt lys, men vi afviste dem og de forsvandt surmulende, da der blev grønt lys.

Fra Oradera gik det fint mod Gluj-Napoca. Et sted ville vi holde en lille pause. Fra marken ved siden af sendte en bedstemor sit barnebarn (tror vi) over mod os for at tigge. Sven Erik kunne ikke rigtig klare det, så vi hoppede i bilen og kørte 1,5 km videre og stoppede igen og fik lidt at drikke, og kunne se at pigen løb efter os alt hvad hun kunne. Hun var 12-13 år, en smuk pige, men ubeskrivelig snavset og i kæmpestore vinterstøvler. Vi gav hende lidt penge og ville køre videre, men hun ville os stadig noget. Først bagefter kom vi til at tænke på, at hun måske var sulten eller tørstig, for hun pegede på sin mave og sagde: "mus, mus"?

Rumænerne har masser af heste - og vi erfarede jo også senere at de bruger dem i stor stil.

Vi så også nogle oksekærrer i brug, men langt flest hestevogne, - ikke mange traktorer.

Vejen var god, men rumænerne kører fulkommen vildt, overhaler konsekvent hvor der er fuldt optrukket på vejen. Et sted blev vi overhalet helt hasarderet af en mørkegrøn bil. Få km efter stod bilen smadret på tværs af vejen, sammen med en anden bil. Også lastbilerne kører sygt og der er en voldsom trafik.

De sidste 40 km før Gilau blev vejen dårligere og det vrimler med hestekøretøjer.

I de sidste småbyer før Gilau var der et stort salg af hånfremstillede varer. Skønne broderier, lerting, udskårne træting, fletvarer og skind i massevis.

Ved 17.30 tiden var vi vel fremme ved en dejlig campingplads - Camping Eldorado. Vi fik slået op - slappet lidt af og snakkede med vores naboer der også var danskere.

Campingpladsen var ren og pæn og forholdsvis ny og virkelig velholdt. Tydeligt at mærke at den er Hollandsk ejet og drevet.

Vores aftensmad spiste vi på campingpladsens restaurant.

Vi fik at vide, at der var kommet ganske enome mængder af regn i området, så meget er ødelagt langs med vandløbene. På campingpladsen er den lille badesø ødelagt på grund af mudder og andet der er skyllet ind fra floden der løber bag campingpladsen, men selve pladsen hvor vi har slået os ned er tør. Ejeren fortalte at der var druknet 4 personer i området pga. vejret.

Vi har haft tørvejr hele dagen men overskyet i eftermiddag.

 

Lørdag d. 26.06.

Vågnede op til strålende sol, og havde en dejlig afslappet morgenstund.

Her på pladsen er der en vågen nattevagt, som også i dagtimerne kom på pladsen, men da for at bjerge lidt hø eller hente nyslået græs med hestevogn. Han kunne slå arealerne med sin le så fint at man næsten skulle tro det var slået med en maskine.

Gerda snakkede med receptionisten og hun anbefalede nogle ture i området, så ved 10.30 tiden kørte vi mod vest.

Ved hver eneste mulige (og umulige) holdeplads langs vejen, sidder der rumænske familier og sælger kilovis af de flotteste gule kantareller, stablet op i store stakke på jorden.

Rumænien er et meget smukt og lidt "vildt" land, i hvert fald ikke så civiliseret som vores lille "pæne" Danmark.

Ved middagstid var vi ved en benzintank, hvor de reklamerede med mad - men de solgte kun øl. Vi kørte ind af en lille vej, for at komme op i bjergene, - det viste sig at være den forkerte. Vi var drejet for tidligt og vejen var ganske forfærdelig. Nogle steder næsten ufremkommelig, men det var alligevel sjovt at se hvordan folk boede i de virkelig små landsbyer på landet og det var ret tydeligt at de ikke var vandt til turister.

Til sidst måtte vi dog vende om, da det ikke rigtig førte til noget. Kørte tilbage til Huedin og fandt vejen til Belis. Det var heller ikke en god vej, men meget bedre end den vi lige kom fra.

Ved 14 tiden kom vi til Belis, hvor vi fandt en restaurant ved den smukke sø. Maden var ikke just den bedste, da den var meget fed, men der var en kat der gerne ville hjælpe os af med det værste.

Vi forsøgte at få en sejltur på søen, men den sejlede ikke med under 10 personer og vi var jo kun 3.

En del rumænske huse er prydet med kakler som dette ----------------->

Vi kørte nordpå igen og fandt vejen der førte om til Rachitele vanfaldet, men nogle km før vi nåede så vidt, fik Sven Erik en "grimmer" mavepine, så vi måtte vende om og køre hjem igen. Var det mon maden?

Langs vejen var der mange underlige bjergformationer og mange blomster.

Hjemme på pladsen igen, hyggede vi i det fine vejr. Lars Erik kom i gang med en rumænsk dreng på hans egen alder, der gik rundt på pladsen. Det var receptionistens søn.

Gerda gik en tur til Gilau, hvor hun oplevede bønderne komme hjem fra markerne og overværede en enspænder blive overhalet af en tospænder. Ved 21-22 tiden kom mange bondefamilier vandrende hjem fra markerne med leer og forke over nakken. Gerda så også en oksekære.

Vejret har været vidunderligt hele dagen, så det har vi rigtig nydt.

 

Søndag d. 27.06.

Vågnede igen op til en morgen med strålende sol.

Sven Erik har det meget bedre i dag, så vi os en tur nordpå. Receptionisten havde skrevet nogle spændende ting op, som vi kunne se på den planlagte rute, samt fundet 3 forskellige overnatningsmuligheder undervejs. Vi kørte lidt i 10.

Lige før Cluj N. så vi en æselkære og flere hestevogne med hø midt i byen - og Cluj N. er da noget af en by - temmelig stor og meget beskidt og fattig, der hvor vi kørte. En elendig vej, men vi kom da levende gennem byen.

I Bontida så vi en berømt slotsruin fra det 16. århundrede, stort men meget forfaldent.

Gerda kiggede ind i en rumænsk ortodoks kirke, hvor der var messe. Kirken var meget fuld, nogle stod udenfor og de små børn løb ind og ud hele tiden. Kirken så ud til at være lille og mørk, "overklistret" med glimmer, silkestrimler og plastikblomster. Gerda kunne ingen alter se, men ellers var den virkelig farverig og simpel.

Vi kørte forbi mange store kollektivbrug mellem Cluj N. og Bontida. De fleste ligger øde hen i en forfærdelig tilstand. Så nogle kæmpestore humlemarker, hvor stativer og trådnet var der endnu, men der blev intet dyrket. I Gherla kørte vi forbi flere kirker og der var en sand folkevandring til dem.

I Dej kørte vi østpå mod Beclean og fulgte Szamosfloden et stykke. Her så vi bl.a. "vandbøfler".

Setref pas

Det er sjovt at se de forskellige små og store byer, at der næsten altid er mindst 2 kirker og hvordan folk vandrer til hver deres kirke.

Omkring Beclean var vi inde et pænt og hyggeligt sted, nærmest en landevejskro, og spise en omelet som smagte ganske udmærket. Det var en flot lille fyr i stiveste puds der serverede for os. Var vel omkring 10-12 år.

Vi fortsatte nu i omkring 35-38 graders varme nordpå, ad mindre men udmærket vej. Folk holder generelt fri i anledningen af søndagen.

Jo længere vi kommer nordpå, jo højere bliver "bakkerne" og her er meget, meget smukt.

Ved Setref passet, der skiller Transsylvanien og Maramures, var der ganske vidunderligt smukt, og selv om det er det samme land, er der et ret brat skift i både natur og kultur.

I Maramures virker det mere frodigt og ordentligt. Husene er mere på det jævne. Der er ikke efter det vi kunne se og opfatte så stor forskel på rig og fattig. I Transsylvanien var der mange elendige rønner, hvor der boede mennesker og så var der nogle huse, der blev bygget som små slotte, med tårne og spir eller kupler. Mange af disse specielle byggerier var ikke færdige og nogle steder så det ud til, at der var flere år siden der var bygget på dem, da der groede små træer ud af de døre og vinduer som aldrig var blevet monteret. I Transsylvanien var høet sat i stak, hvor der i Maramures var hængt op på rafter i lange baner. I Transsylvanien går mange mænd i lyse kofter med et meget bredt brunt bælte om og meget hvide, vide bukser. Kvinderne har tilsyneladende ikke noget helt specielt klædedragt.

I Maramures går mange mænd med vest og hat (stråhat, filthat eller en lidt høj sort hat) samt hvide skjorter. Kvinderne og pigerne er næsten alle vældig smukt klædt i hvide bluser (ofte med broderier) og rynkede farverige, blomstrede nederdele (de ældre i sorte nederdele). Mange har forklæde på og stort set alle bærer tørklæde, de yngre med farver de ældre sorte.

Vi kører gennem den særegne, charmerende og smukke Iza dal. Helt heroppe nordpå ser vi ingen der arbejder denne søndag, men det ser ud som alle "er af huse". De unge piger promenerer op og ned ad gaderne og de unge mænd står i klynger og kigger på. De ældre sidder i rad og række i skyggen langs husene (der er bænke foran alle huse). I går blev høet vendt - i dag snakken!

Ved hjælp af tegn og fagter fik Gerda spurgt om hun måtte fotografere denne lille familie og moderen nikkede stolt. Moderen fik møjsommeligt spurgt om Gerda havde papir og blyant, som hurtigt blev hentet i bilen, derefter stillede hun sig op med ryggen til og skrev sin adresse (det tog mange minutter) hvorefter hun ved tegn fik spurgt Gerda om hun ville sende billederne til hende. Da Gerda nikkede til svar, for moderen op på vejen og kyssede Gerda på begge kinder, mens hun jublede noget som ikke forstås af danske ører. (Billederne er sendt, men vi har ikke hørt om de er kommet frem. Det håber vi).

Vi kørte glade videre efter denne specielle og opmuntrende oplevelse. Mange vinker til os med store smil om munden. Alle mennesker ser så utrolig glade og stolte ud . Det virker som om selvtilliden er i orden heroppe.

I hele Izo-dalen vrimler det med trækirker, nogle af dem er stadig i brug, andre er under restaurering. Også de fleste huse er af træ og uden skorsten, kun med et hul i taget til røgen.

En del af de få stenhuse der var, var pyntet med mosaikstifter. Ved de fleste huse var der flotte - eller i hvert fald gamle portaler/porte, udskåret i træ med årstal. Et symbol på familiens status.

Det var en meget stor oplevelse at køre gennem dalen og så specielt fordi det var søndag og flot vejr - hvor var vi heldige!

Fra Izu dalen, kørte vi videre til Sighetu Marmatiei og et stykke langs den Ukrainske grænse til Sapinta, hvor vi besøgte "Den muntre kirkegård". Her har en maler lavet hundrede af gravplader/kors, hvor han har malet sjove motiver af det erhverv den afdøde havde. Nu er han selv død og har fået sit eget "gravmæle", men familien fortsætter traditionen.

Fra Sapinta kørte vi igen mod syd, ca. 20 km med nogle gevaldige hårnålesving, op over Gutin passet, hvor vi troede vi skulle spise og sove, men der var lukket. Videre til Baia Mara, hvor vi lynhurtigt spiste en gang aftensmad, da Sven Erik igen havde temmelig ondt i maven, så vi besluttede os for, at køre tilbage til campingpladsen.

Det gik rimelig hurtigt ned gennem landet, men vi skulle passe på, for der var biler, traktorer og hestevogne uden lys mange, mange steder. Der er også mange fodgængere på vejene i den lune sommeraften, så det var virkelig om at se sig for.

Efterhånden kunne vi godt se, at det var håbløst at nå hjem til kl. 23. I Cluj N. kom vi med en anden vej, end den vi kørte om formiddagen og denne var væsentlig bedre. I udkanten af byen var der fartkontrol, men da kørte vi heldigvis pænt.

Kl. 23.45 var vi ved campingpladsen, hvor den flinke nattevagt lukkede os ind, så vi slap for at have bilen stående oppe ved vejen.

Godt trætte gik vi i seng efter en dejlig dag!

Mandag d. 28.06.

Stod op til endnu en strålende dag.

Oplevelserne i dag - dase - dase.

Spiste sent frokost oppe på campingpladsens restaurant og kørte bagefter til Capusu Mare (landsbyen vest for campingpladsen) for at handle lidt.

Der blev købt duge, løbere, vaser og småting til børnebørnene. Lars Erik en panfløjte og en rigtig flot oksekærre. Netop som vi stod og handlede om den, kom der en rigtig oksekærre forbi.

Vel hjemme igen, beskuede vi de købte sager, fik betalt for campingpladsen og talte så vores Rumænske penge og måtte konstatere at man som dansker hurtig bliver millionær når der veksles til rumænske Lei.

Vi gik herefter til Gilau, en frisk gåtur på 3 km hver vej. Gerda kan slet ikke stå for de duge der sælges her, så hun købte et par til.

Det blev til en dejlig fisk gåtur, før vi spiste aftensmad på restauranten. Mens vi spiste aftensmaden, begyndte det meget pludseligt at tordne og regne voldsomt. Da vi kom ned til campingvognen, havde rengøringskonen på campingpladsen, taget vores vasketøj ind under vores solsejl og hængt det på stole m.m. - hun syntes det var synd, hvis det blev vådt igen. Det er da flinke mennesker som man bliver glad for at møde. Om aftenen hyggede med at se på flotte lyn.

 

Tirsdag d. 29.06.

Stod ret tidligt op til sol igen.

Turen i dag skulle gå til Sighisoara, Draculas by. Men først kørte vi til Floresti og Luna de Sus - hvor vi drejede sydpå ad små veje.

Der er blomster overalt i vejsiderne og på mange marker, så her er virkelig smukt.

Vi kørte til Rimetea, bl.a. for at gå på museum. Undervejs kørte vi forbi disse smukke bjerge, men som altid er det svært at få storheden med på billedet.

I Rimetea parkerede vi på torvet, hvor byens kvinder havde travlt med at vaske tøj i et stort op0muret bassin, hvor vandet kom ind i den ene ende og løb ud i den anden. I de fleste rumænske landsbyer, hvor vi har været, er der ikke vand indlagt i ret mange huse. Det var spændende at se også denne del af rumænsk liv. På museet var der en guide, der på dårligt tysk, gjorde hvad hun kunne, for at fortælle os om tingene, især var det spændende at se og høre om de forskellige dragter og de tider som de tilhørte. Så også en kirkeborg, men kun udefra.

Kørte til Turda, hvor Gerda og Lars Erik var inde i et "stormagasin" og handle.

Turda er en stor og meget beskidt by og her er mange tiggere.

I Turda blev vi klar over, at vi var kommet med en forkert vej, så vi måtte en omvej for at komme tilbage på rette vej.

Her så vi, hvordan arbejdet med ledninger også kan foregå.

Vi var inde og spise på en lille landevejsrestaurant. Fik en god omelet, salat og brød plus drikkevarer for i alt hvad der svarede til 18 kr. Gerda betalte hvad der svarede til 25 kr. Manden kom løbende efter os - helt ulykkelig og sagde "Too much, too much".

Området Turda - Tirhaveni - Medias til Sighisoara virker meget forarmet. Kun meget få og fattige landsbyer. Til gengæld var der nogle store faldefærdige kollektiver, de fleste i en total miserabel stand. Kæmpestore marker, der ikke alle var i lige god drift. Et sted gik en flok radmagre arbejdere, der var ved at få deres middagsmad på marken: 1 portion suppe i en lyserød plasttallerken. Arbejderne så lige så apatiske ud, som vinstokkene de stod imellem. Vi kunne ikke lade være med at tænke på Ceausescu, hvad han har ødelagt på landet.

Men udsigten var mange steder formidabel smuk, flere steder op over pas, hvor der var en enorm udsigt.

Ved 15.30 tiden nåede vi Sighisouares, hvor vi gik op til den gamle bydel ad mange, mange trapper. Var inde på et utrolig blandet museum. Tog et billede af Gerda og Lars Erik i porten til det hus, hvor grev Drac den 2. virkelig har boet. Han skulle ha´været ret ond og grusom, - deraf stammer historien om Dracula. I tårnet i borgklosteret kunne vi se ud over hele byen og på skilte kunne vi se hvor langt der var til alverdens storbyer. Dette var Lars Erik noget optaget af.

I Sighisoara var vi også inde og se os lidt om i en kirke, vist nok reformert.

Kirkerne i dette område er for de fleste i stærk forfald og ikke alle i brug.

Mange steder i byerne, så vi kvinderne bruge vippebrønde og hejsebrønde - altså er der langtfra alle steder der er indlagt vand i husene. Men alle steder, foran hvert eneste hus, er der et stakit eller hegn og ikke to er ens - så det giver et ubeskriveligt rodet udseende.

Mange steder så vi folk på markerne der arbejdede med træværktøj og ved alle mindre landsbyer, så vi hyrder der vogtede kreaturer, geder eller får. Der var ligeledes en del "bedstemødre" eller store piger der vogtede gæs eller ænder.

Hjemturen foregik i rimelig god fart, men også her kom vi til at køre en lille omvej - var ved campibgpladsen ved 20-tiden.

Spiste aftensmad på restauranten og fik pakket lidt ned. Gik tidlig i seng.

 

Fortsættes på næste side - klik her.